Kan du koge risengrød under dynen?
Er det rigtigt, at du kan koge risengrød under dynen? Og er det en god idé? Læs svaret her og find ud af, om du kan koge anden mad under dynen.

- Først skal du bringe gryden i kog på dit komfur.
Foto: Tommy Verting

- Grøden kan koge færdig under dynen i din seng.
Foto: Tommy Verting.
Du kan ikke sætte en grydefuld med ukogte grødris under dynen og forvente at have frisklavet varm risengrød efter et par timer.
Men du kan bringe gryden med ris til kogning på dit komfur og så få det til at koge færdig under dynen. På den måde sparer du strøm og undgår også at grøden brænder på.
Hvordan koger du risengrød færdig under dynen?
- Gør dine grødris klar med vand, som du plejer, og tilføj mælk.
- Få grøden godt op at koge og lad den koge et par minutter, mens du rører i gryden.
- Tag gryden af og pak den ind i aviser.
- Sæt risengrøden ind under en varm dyne.
- Pak dynen godt omkring grøden.
- Efter et par timer vil du have en færdig risengrød.
Du behøver ikke røre i gryden, mens den står under dynen. Det er varmen fra kogepladen, der normalt får risengrød til at brænde på.
Må risengrøden stå hele dagen under dynen?
Det er vigtigt, at du ikke lader risengrøden stå hele dagen, fra du går hjemmefra om morgenen til aftensmadstid, da du risikerer, at der dannes for mange bakterier i grøden i det ”lunkne” miljø under dynen. Grøden skal helst kun stå under dynen et par timer.
Kan du tilberede anden mad under dynen?
Umiddelbart er grødretter det eneste, der egner sig til at blive kogt færdig under dynen. Gryderetter med fx kød kan holdes varmt under dynen et kort stykke tid, men det kan ikke tilberedes der.
Vil du gerne have svar på, om en bestemt myte eller et husråd om hus og have virker, så skriv til tips@bolius.dk og fortæl, hvad myten eller husrådet går ud på. Vi kan ikke love at undersøge alle myter og husråd, vi modtager. De, myter og husråd, vi tager op, vil blive offentliggjort her.
Kolofon / Send feedback
Kilder
Vibeke Paaske Madsen, højskolelærer, Suhrs Madakademi
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum/Nyheder/2004/Risengroeden_+skal_+ikke_+laves_+under+_dynen.htm?wbc_purpose=basic&WBCMODE=presentationpublished
(høkasse, som man i gamle dage kaldte det) når man står og rør i grøden på komfuret, bliver en del af mælken til damp og forsvinder ud i lokalet, grøden bliver kogt ind. Bruger man mælk efter opskriften, skal man tit hælde lidt fra, efter den har været i sengen, det er nemmere at komme ekstra mælk i, når man til sidst giver den et opkog