Hvilke typer kogetoppe kan du vælge imellem?

Når du vil købe en elektrisk kogetop, har du valget mellem tre forskellige typer:

• Massekogeplade: En traditionel kogeplade med indbygget varmelegeme. En massekogeplade er billig i indkøb, men har en lidt større restvarme end de øvrige typer.
• Glaskeramiske plader: Den efterhånden mest almindelige type, der er kendetegnet ved en helt plan overflade, som er inddelt i kogezoner. De glaskeramiske plader fås med forskellige former for automatik. Eksempelvis med en kogezone, der kører for fuldt blus i nogle minutter for derefter automatisk at skrue ned.
• Induktionsplader: Den dyreste form for kogeplader, som opvarmer maden på en fundamental anderledes måde end de to traditionelle typer af kogeplade. Induktionsplader kræver en udskiftning af kogegrejet, der skal være udstyret med en magnetisk bund.

Hvordan virker en induktionsplade?

De glaskeramiske kogeplader fås i en udgave, hvor opvarmningen finder sted ved hjælp af induktion. Under den keramiske plade befinder sig en elektrisk spole, der danner et kraftigt magnetfelt. Magnetfeltet danner en elektrisk strøm i kogegrejet, hvorefter gryden eller panden bliver varmet op.

Blandt fordelene tæller en hurtig opvarmning af grydens indhold, mens kogepladen automatisk slukker sig selv, når gryden er fjernet. Da kogepladen ikke bliver varm, før der er placeret en gryde på pladen, er risikoen for forbrændinger stærkt begrænset.

Ulempen ved induktionsplader er, at kogegrejet skal være udstyret med en magnetisk bund, hvilket kræver nyindkøb af gryder og pander. Derudover er induktionsplader markant dyrere end almindelige glaskeramiske plader.

Er der forskel på energiforbruget?

Udnyttelsen af energi blandt de tre typer af elektriske kogeplader svinger mellem 60 og 80 procent. Den resterende del af energien forsvinder dog ikke ud i den blå luft, men opvarmer i stedet det rum, hvor udstyret er placeret.

Den laveste udnyttelsesgrad har de traditionelle massekogeplader, der kun udnytter cirka 60 procent af energien til opvarmning af maden. Glaskeramiske plader med glødetråds- eller halogenplader udnytter 60-70 procent af energien til madlavningen, mens induktionskomfurer har en udnyttelsesgrad på helt op til 80 procent.

I en energimæssig sammenhæng kan det næppe betale sig at skifte kogepladerne ud. I stedet vil det ofte være mere fordelagtigt at udskifte kogegrejet for at sikre sig, at kontakten mellem kogeplade og kogegrejets bund er optimal. Afgørende for udnyttelse af energien er nemlig, at kogegrejets bund er fuldstændig plan, hvilket sikrer den optimale overførsel af varme fra kogeplade til kogegrej.

Hvad bør du i øvrigt lægge mærke til?

• Størrelse: Undersøg, om der er plads til store gryder på kogepladen. Vær opmærksom på, at flere kogeplader i dag har en bredde på 70-90 cm mod tidligere 60 cm.
• Betjening: Overvej, om betjeningspanelet matcher dine krav til enkelhed og er fornuftigt placeret i forhold til arbejdsstillingen.
• Teknik: Mange kogetoppe er udstyret med forskellige former for automatik. Det kan være automatiske plader, hvor der er fuld effekt på kogezonen i en vis rum tid, hvorefter effekten ændres til et ønsket niveau. Teknikken er velegnet til kogning af eksempelvis kartofler. Termostatplader er praktiske, hvis du ønsker en bestemt temperatur i gryden. Kogepladen er forsynet med en temperaturmåler, der registrerer temperaturen i gryden og kobler strømmen til og fra, så temperaturen holdes konstant.

Hvordan er sammenhængen mellem pris og kvalitet?

Ved køb af en kogetop betaler du primært for design og brugervenlighed. En billig kogeplade fra Ikea til 395 kr. giver mulighed for præcis den samme madlavningskunst som en avanceret kogetop til 15.899 kr. fra high-end-producenten SMEG.

For de ekstra 15.504 kr. får du bl.a. en række finesser som elektronisk display, fingertouchbetjening, induktionsteknik, timerfunktion og restvarmeindikator.

Kan en tillægsforsikring betale sig?

Under normale omstændigheder går en kogeplade ikke i stykker. Garantien dækker uden diskussion det første halve år, og i princippet også det næste halvandet år. Efter halvandet år er det dog op til dig som forbruger at bevise, at du har ret til dækning under garantiordningen.

En tillægsforsikring dækker typisk i de første tre-fem år af produktets levetid, hvor risikoen for sammenbrud også er mindst. Rent økonomisk er en tillægsforsikring derfor ikke nogen god forretning for dig, selvom den kan give dig en følelse af tryghed og sikkerhed mod uventede udgifter. En tillægsforsikring koster typisk mellem 400 og 600 kr. for en kogetop.

Kan det betale sig at få kogetoppen repareret?

Da en kogetop ikke indeholder nogle bevægelige dele, er risikoen for et nedbrud forholdsvis ringe. Selve varmelegemet går sjældent i stykker, mens den glaskeramiske overflade kan blive smadret, hvis du f.eks. taber en tung genstand på den.

Skal hele den glaskeramiske overflade udskiftes, kan der hurtigt blive tale om en udgift på 2-3.000 kr. Spørgsmålet om, hvorvidt en reparation kan betale sig, afhænger derfor primært af, hvor mange penge du har investeret i kogetoppen.

Hvordan finder du et godt tilbud?

I lighed med priserne på andre hvidevarer betaler det sig at afsøge markedet grundigt inden et køb. Priserne på den samme model svinger meget fra forhandler til forhandler. Er en ny model på vej ud, ønsker forhandleren ofte at få "gjort rent bord" og sælger derfor den gamle model til nedsat pris.

Vær endvidere opmærksom på, at kogetoppe ofte sælges i kombination med en ovn. Typisk er der en del penge at spare ved at købe de to elementer samlet.

Som forbruger er der ikke nogen nem vej til at finde den billigste kogetop. Er du på jagt efter det bedste tilbud, er der ingen anden udvej end at følge med i tilbudsaviser, avisannoncer og på internettet.