Med en køkkenkværn kan du smide kartoffelskræller, kaffefiltre og kyllingeben i afløbet, få dem kværnet til gryn og skyllet væk med spildevandet. I dag tillader de færreste kommuner opsætning af køkkenkværne, men nu efterlyser Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) en undersøgelse af, om der er plads til kværnene i fremtiden.

Mange andre steder i verden er man nemlig anderledes positivt indstillet overfor køkkenkværne. F.eks. er det i store dele af USA ikke bare lovligt - men decideret påkrævet - at have en køkkenkværn under vasken til bortskaffelse af organisk køkkenaffald, så det ikke ligger og lugter i skraldespanden og skal fjernes med renovationen.

Også Sverige og flere andre europæiske lande er begyndt at eksperimentere med at tillade køkkenkværne i private husholdninger. Ikke blot af bekvemmelighedsårsager, men også for at få mere organisk affald i spildevandssystemet og øge produktionen af biogas, der bl.a. kan anvendes til mere miljørigtig drift af offentlige transportmidler.

Kommuner siger nej til køkkenkværn

Men i Danmark er der stort set ingen køkkenkværne. Primært fordi kun meget få kommuner giver borgere og virksomheder tilladelse til at installere dem. Samt fordi Miljøstyrelsen overvejende hælder til at fraråde kommunerne at give borgerne lov at installere kværnene.

- Køkkenkværnene har traditionelt haft et skidt ry hos kommuner og forsyningsselskaber. Nok mest fordi man ikke rigtig har været klar over, hvor meget ekstra organisk materiale de ville generere i spildevandssystemet, vurderer cand. scient. Helle Katrine Andersen fra DANVA.

De fleste ulemper ved køkkenkværne er skrøner

- Samtidig er der mange myter om kværnene. Bl.a. at de skulle larme eller være farlige for brugerne.

- Desuden har man troet, at det kværnede materiale ville tiltrække flere rotter i kloakken eller øge risikoen for tilstoppelse i rørene. Men noget tyder på, at her mest er tale om skrøner, siger Helle Katrine Andersen.

Spildevand er for rent

Hun påpeger, at der nogle steder i landet er nedlagt så meget industri, at spildevandsanlæggene i dag tilføres mindre organisk materiale, end de oprindelig blev dimensioneret til at modtage for at fungere optimalt.

- Lidt populært kan man sige, at der flere steder mangler organisk materiale i spildevandet. Bl.a. derfor har flere af vores medlemmer efterlyst en kortlægning af de faktiske fordele og ulemper ved køkkenkværnene – og det er et ønske, som DANVAs Spildevandskomité bakker op om, siger Helle Katrine Andersen.

Miljøstyrelsen er afventende over for køkkenkværn

Hos Miljøstyrelsens Enhed for Jord og affald har ac-tekniker Morten Carlsbæk ikke før hørt, at spildevandsanlæggene har bruge for mere biomasse.

- Det kunne i princippet godt være et argument for at se nærmere på køkkenkværnene. På den anden side er det blot en af flere muligheder, der bør indgå i den fremtidige afvejning af, hvordan kommunerne udnytter energien og ressourcerne i affaldet lettest og mest effektivt, siger Morten Carlsbæk.

For og imod mere affald i kloakken

F.eks. vil myndighederne overveje, om det kan svare sig at fortsætte med at brænde affaldet – som man primært gør i dag.

Eller om man i højere grad skal satse på at udvinde energien fra køkkenaffaldet ved at sortere  og bioforgasse det på separate anlæg. Så kan resterne anvendes som gødning i landbruget.

Ligeledes vil det også indgå i tankerne, hvor meget ekstra organisk materiale de eksisterende anlæg skal bruge for at fungere optimalt.

Begge dele ville i princippet kunne tale for at fremme køkkenkværne i almindelige husholdninger

- Så man kan ikke udelukke, at vi i fremtiden vil anbefale nogle løsninger frem for andre sammenlignet med, hvad vi gør i dag. Men vi er i så tidlig en fase, at det er meget svært at sige, hvad det arbejde munder ud i, siger Morten Carlsbæk.

Hvad er en køkkenkværn? En køkkenkværn er et apparat, der monteres under køkkenvasken. Det er egentlig ikke en kværn, men nærmere et slags hurtigtsnurrende rivejern, der ”flår” organisk affald, f.eks. skræller fra frugt og grøntsager, til småstumper i grynstørrelse, når det puttes i køkkenvaskens afløb. Herefter passerer affaldsstumperne videre ud i kloak og spildevandssystem. De raspende dele sidder monteret på en måde, så man ikke uden videre kommer i kontakt med dem, hvis man stikker hånden ned i afløbet. Dog risikerer man at få et slag over fingrene af de svinghjul, der kaster affaldet ud i de kværnende dele, hvis man alligevel stikker hånden ned, mens maskinen kører. En køkkenkværn er alt overvejende selvrensende og larmer omtrent som en blender eller en opvaskemaskine. Den kan håndtere det meste organiske køkkenaffald – herunder alt fra kartoffelskræller til kyllingeben og mindre dyreknogler. En typisk køkkenkværn koster 3.000-6.000 kr. Vil du have lovmæssig rygdækning til at installere en køkkenkværn, skal du søge din kommune om lov. Du kan downloade et bud på, hvordan denne ansøgning kan se ud på hjemmesiden www.insinkerator.dk, der drives af importøren af et af de største mærker indenfor køkkenkværne.

Se og stem på 10 gode ideer til køkken Frem til og med 27. marts kan du være med til at kåre vinderen i kategorien ”Køkken” i Bolius Idépris ved at stemme på de 10 ideer, der er gået videre. Stemmer du på en eller flere ideer, deltager du i lodtrækningen om 2 gavekort á 5.000 kr. til Jesper Holm Design. Du stemmer ved at give ideerne fra 1-5 stjerner, hvor 5 stjerner er topkarakter. Se de 10 ideer til køkken og stem på dem her.