Nyt køkken blev husets bedste rum
Se køkkenet, der blev udvidet med 40 m², fik direkte udgang til terrassen og en smuk køkkenø, da familien besluttede at sætte det i stand. Resultatet blev uden sammenligning husets bedste rum.
16 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
Den 100 år gamle murermestervilla havde i en årerække været opdelt op i 2 lejemål, og nu ville familien gerne finde tilbage til husets oprindelige udtryk.

- Med ombygningen har familien fået et nyt yndlingsrum.
Særligt ønskede familien sig et større og bedre køkken - og det endte med at blive til husets absolut bedste rum.
Plads til gæster
Køkkenet blev udvidet med 40 m² og fik en super flot køkkenø, som er et oplagt samlingspunkt for gæster under madlavningen.
Hygiejnisk i stål og højglans
Familien har valgt køkkenelementer med bordplade i stål, der fortsætter som en ramme helt ned til gulvet – en løsning, der er nem at holde ren.
Al opbevaring sker i store skuffer i hvid højglans.
Familien har fravalgt overskabe – det giver meget mere lys og samler mindre støv.
Køleskabet er placeret i et af højskabene i den ene ende af køkkenet, hvor et stort vindue fra gulv til loft giver et flot sidelys.
Fandt inspiration i husets historie
Familien valgte at tegne de nye vinduer selv, så sprosserne kom så tæt på det oprindelige udtryk som muligt.
De gammeldags vinduer giver et godt modspil til de moderne køkkenelementer i stål og hvid højglans. I øvrigt sammen med de gamle fyrretræsgulve, der blev bevaret under ombygningen.

- Her kan man se, at sprosserne på de nye vinduer og døre matcher de oprindelige.

- Vandskurede vægge og køkkenelementer pakket ind i stål giver det nye køkken et rustikt udtryk.
Fakta om det nye køkken
- Køkkenøen rummer en vask med både almindelig vandhane og quooker, skuffer og opvaskemaskine.
- Langbordet har plads til gryder, potter, pander og krydderier. Komfuret kører på flaskegas.
- Lyset strømmer ind ad 2 nye vinduer og en dobbelt terrassedør.
- Bordpladerne er i stål, og skufferne har front af hvid højglans.
- En jernbjælke pynter i loftet, hvor væggen er revet ned.
- Ombygningen tog 4 – 5 måneder
- Samlet pris for materialer og håndværkere: 500.000 kr.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer