- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- Køkkenhave
- Maling
- Græs
Så meget kan du spare på at pleje dine hårde hvidevarer
Hvis du vedligeholder køleskab, fryser, tørretumbler vaske- og opvaskemaskine kan du både spare energi og få dem til at holde længere. Læs, hvor meget du kan spare og få gode råd om, hvordan du vedligeholder dine hårde hvidevarer.
De fleste af os, gør det alt for sjældent, men ofrer du bare lidt tid ind i mellem på at vedligeholde dine hårde hvidevarer, kan du spare både penge og besvær. For det koster ikke at pleje køleskab, opvaske- og vaskemaskine, fryser og tørretumbler.
- Alt efter hvor mange og hvor gamle apparater du har, kan du nok spare omkring 500 kr. i energiforbrug om året, og gør du det i de 10-12 år, et husholdningsapparat har som gennemsnitslevealder, så har du jo til et nyt, siger Richard Schalburg, forbrugerekspert og chefkonsulent hos Dansk Energi, erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaberne i Danmark. L
ÆS OGSÅ: Spar tusindvis af kroner på el, vand og varme
Dårligt vedligehold giver 20 procent højere energiforbrug
Der er ikke lavet præcise beregninger på, hvor meget du kan spare om året i energi ved at vedligeholde dine hårde hvidevarer, men Richard Schalburg vurderer, at det kan være helt op til 400 kr. om året på et køle-/fryseskab, hvis det er omkring eller over 10 år gammelt.
- Et nyt kombiskab afrimer jo sig selv, men et gammelt gør ikke. Det bruger godt 800 kilowatttimer om året, hvilket i runde tal svarer til 1.600 kr. Vi vurderer, at et dårligt vedligeholdt skab bruger cirka 20-25 procent mere energi. Det vil sige, at du kan spare mellem 300 og 400 kr. ved at vedligeholde det, lyder Richard Schalburgs regnestykke.
Afrim fryseren 4 gange om året
Hans anbefaler, at du afrimer din fryser 4 gange om året. Derudover skal du bl.a. også tjekke tætningslisten, der holder fryseren eller køleskabet lukket. Hvis den holder op med at sørge for det sugetræk, der normalt kommer, når du lukker døren, så er skabet utæt og bruger langt mere energi for at kompensere.
Du kan evt. købe eller låne et såkaldt sparometer for at se, hvor meget strøm dit køle-/fryseskab bruger og så sammenligne med specifikationerne for apparatet. I et køleskab står det som regel indeni på en lille plade i venstre side.

- Bl.a. ved at afkalke din opvaskemaskine en gang om året, kan du minimere dit energiforbrug.
Vedligehold forlænger levetid
Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA) har heller ingen præcise tal for, hvad korrekt vedligehold betyder i kroner og ører, men direktør Henrik Egede er enig i, at du kan spare meget ved at vedligeholde de hårde hvidevarer. Især fordi, du forlænger produkternes levetid.
- Det er klart, at der ligger noget i energiforbruget, men frem for alt, holder de hårde hvidevarer langt længere, hvis du behandler dem ordentligt og bruger dem korrekt, siger Henrik Egede.
Han påpeger, at vedligehold også sikrer dine rettigheder i reklamationsperioden. Derfor er det en god idé, altid at læse brugsanvisningen, der følger med apparatet, for her er ofte gode råd at hente, når du skal vedligeholde dit husholdningsapparat.
Vaskemaskiner dør på grund af manglende afkalkning
Ifølge Henrik Egede skyldes 95 procent af de defekter, som husholdningsproducenterne ser på vaskemaskiner, ødelagte varmepumper på grund af manglende afkalkning.
- Det er dumt, for udover ærgrelsen, så er det dyrt at få en montør ud, og maskinen har så heller ikke vasket optimalt i mellemtiden. , siger Henrik Egede.
Derfor er det vigtigt at sørge for, at varmepumpen i både vaskemaskine og opvaskemaskine holdes afkalket. Også fordi et tilkalket varmelegeme for vaskemaskinen til at bruge mere energi, fordi den så tager længere tid om at varme vandet op.
LÆS OGSÅ: Hvad gør du, hvis din opvaskemaskine lugter?
Doser dit vaskemiddel korrekt eller afkalk
Afkalkning kan egentlig klares ved, at du doserer dit vaskepulver korrekt i forhold til vandets hårdhed. Hårdhedsgraden kan du finde på din kommunes hjemmeside under vandforsyning – husk, at der kan være forskel på hårhedsgraden fra vandværk til vandværk. Se, hvor meget vaskemiddel, du skal bruge på bagsiden af pakken.
- Vaskemidlet er tilsat et enzym, der klarer afkalkningen. Men de fleste af os får ikke stået og regnet på den slags, så man kan også vælge at smide en afkalkningstablet i eller vaske ved høj temperatur en gang om måneden, for så sprænger man ofte kalken på varmelegemet, forklarer Richard Schalburg.
Sådan vedligeholder du dine hårde hvidevarer
Køleskab:
- Afstøv køleribber og evt. tilgængelig kompressor på bagsiden.
- Rengør tætningslisten med jævne mellemrum. Tjek, om den er tæt ved at sætte en pengeseddel fast i døren og se, om du kan trække den ud. Hvis det er let, lækker køleskabet luft, og så skal tætningslisten skiftes.
- Hold afløbsåbningen i bagvæggen ren, så fugten kan løbe ud.
LÆS OGSÅ: Køb af køleskab
Fryser:
- Afstøv bag på.
- Afrim hvis nødvendigt. Der må ikke være mere end 5 mm rim på overfladerne.
- Rengør og tjek tætningsliste.
LÆS OGSÅ: Køb af fryser
Vaskemaskine:
- Doser dit vaskemiddel korrekt efter hårdheden af vandet.
- Rengør sæbeskuffen jævnligt, så maskinen kan tage den korrekte mængde vaskemiddel ind.
- Brug afkalkningstabletter eller vask ved høj temperatur en gang om måneden.
- Tøm trevlesien med jævne mellemrum.
- Rens filtrene ved tilløbsslangerne en gang om året for at undgå tilstopning, og at maskinen bliver langsom til at tage vand ind.
LÆS OGSÅ: Køb af vaskemaskine
Tørretumbler:
- Rens fnugfilteret efter hver tørring.
- Tjek aftræksslangen for fnug og fnuller med jævne mellemrum.
- Har du en kondenstumbler, så rens kondensatoren efter behov, dog mindst 3-4 gange om året.
LÆS OGSÅ: Køb af tørretumbler
Opvaskemaskine:
- Brug afkalkningstablet en gang om måneden.
- Rens ofte grovfiltret.
- Tjek, at dysserne i spulearmene ikke er blokerede, ellers rens dem.
LÆS OGSÅ: Køb af opvaskemaskine

- I disse grafer fra Dansk Energi kan du se, hvor meget el hårde hvidevarer bruger. De dårligste er hvidevarer, der er mindst 10-12 år gamle, de bedste er højst 3-4 år gamle og har et A++-energimærke. Med en pris på 2,25 kr. pr. kWh koster en dårlig vaskemaskine 922,50 kr. mere om året end de bedste vaskemaskiner.
Kilde: Dansk Energi 2012
Kolofon / Send feedback
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert
For en del år siden, var der et øko model der brugte et varmepumpe, enegi besparelsen var ikke ret stort og ikke i forhold til det store inverstering, i dag andvendes varmt vands tilslutning, hvis fjernvarmen er billiger end el- jeg tror kun det er 7 l vand vores bruger til et vask efter 14 personer, ca en 25 øre- og hvert vask på det gamle varmepumpe model var væsenligt merre...måske op til 10 gange mer.
Det bevirker, at jeg ingen kalk har i rørende.
Min el-keddel afkalker jeg ca 1 gang om året.
Pengene til denne, er nogen af de bedste, jeg har givet
ud.
Er det ikke ok?
Vi har en kombineret micro og varmluft ovn. Når vi steger flæskesteg, så er der et kæmpe arbejde med rengøring bagefter. Ovnen er rustfri stål indvendig, med en masse kringelkroge. Hvordan er det lettest at rengøre ovnen?

















