Sådan vælger du køkkenbordsplade

Nyhed |  Publiceret: torsdag 12. april 2007

Tænk over dine behov, når du vælger køkkenbordsplade. Undersøg hvor meget den kan tåle og hvor godt den holder sig. Se fordele og ulemper på de tre mest almindelige køkkenbordsplader.

Er du typen, der jævnligt sliber og polerer din træbordplade og smører den med olie? Eller skal du have en bordplade, der kan tåle alt fra vand til varme pander, uden at skulle passe på? Eller laver du sjældent mad og vil bare gerne have en rigtig flot bordplade?

Forventninger til køkkenbordspladen

Ny_Aalborg traeindustri Kirsebaer_3.jpg Køkkenbordsplade i kirsebærtræ.
Foto: Aalborg Træindustri.

Ifølge Simon Bauer, salgskonsulent hos Invita Køkkencenter i Odense, skal du inden du vælger køkkenbordsplade afklare dine forventninger til den.

- Når man skal vælge ny køkkenbordsplade, skal man først afklare forventningerne til produktet. Hvor længe kan den holde? Hvordan ser den ud nu og om nogle år? Hvor brugervenlig er den - skal den vedligeholdes? Og hvordan er selve kvaliteten på bordpladen?, fortæller Simon Bauer.

Hvad kan køkkenbordspladen tåle?

Fagredaktør i Bolius, Casper Kjerumgaard er enig.

- Det er vigtigt at tænke på dine behov og krav til bordpladen. En god køkkenbordsplade er dyr, men det er ikke et sted, du må gå på kompromis. Så skal du hellere vælge nogle knap så dyre køkkenelementer eller hårde hvidevarer, fortæller Casper Kjerumgaard.

Ikke alle bordplader kan tåle lige meget. Derfor anbefaler Casper Kjerumgaard, at du undersøger, om den bordplade, du gerne vil have, kan tåle:

  • Varer, der bliver smidt på bordet.

  • Vand og jordrester fra rensning af grøntsager og frugt.

  • Køkkenknive, der bliver lagt på bordpladen.

  • Varme gryder og pander, der bliver sat direkte på bordet.

  • Vand fra opvask m.m.

  • Våde karklude, der bliver lagt på bordpladen.

  • Køkkenmaskiner, der bliver trukket frem og tilbage.

De tre mest almindelige køkkenbordsplader

Som med selve køkkenet, er der mange forskellige bordplader at vælge imellem.

Ifølge Casper Kjerumgaard er de tre mest almindelige bordplader i nye køkkener - træ, stål og corian.

 

Fordele

Ulemper

Prisleje

Træ

Med den rigtige behandling er træ modstandsdygtigt overfor våde klude, fedt, rødbedesaft m.m.

Ældes smukt.

Kræver en del vedligeholdelse - skal behandles med olie, lak e. lign., inden det tages i brug og igen ca. hvert halve år. Ellers bliver den hurtigt grim og skjoldet.


Mellem

Stål

Solid og robust.

Hygiejnisk - nemt at gøre rent.


Kan virke klinisk og industriagtig.

Mellem

Corian

Hygiejnisk - nemt at gøre rent.

Fås i stort set alle farver og tykkelser.

Kan formes, sammenføjes og repareres med næsten usynlige samlinger.

Kan slibes ned, så den bliver som ny igen.


Meget dyrt

Dyr



Stål og træ i et prisleje, hvor de fleste kan være med

Casper Kjerumgaard anbefaler selv træ- og stålkøkkenborde - vel og mærke, hvis de er i en ordentlig kvalitet. Dvs. at den træbordplade, du vælger er i en "hård" træsort, som eg, ask, bøg eller valnød og i en god kvalitet og bearbejdning. Og at stålpladebelægningen på køkkenbordet er minimum 1,25 mm, og er limet godt fast på en træplade.

- Stål- og træbordplader er i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Og så er de vedligeholdelsesvenlige. For træbordpladen kræver det selvfølgelig, at den fra starten er ordentlig behandlet med olie eller lak, og at den løbende bliver vedligeholdt. Men så kan den også sagtens tåle våde klude, fedt og rødbedesaft, fortæller han.

Corian er nemt at rengøre og derfor velegnet i et køkken

- Men hvis penge ikke er et problem, er corian det bedste materiale. Det er super nemt at vedligeholde. Er nemt at gøre rent, og er derfor meget velegnet i et køkken. Og fordi det er støbt i et stykke, kan vand og lignende ikke trænge ind i samlingerne og ødelægge det, siger Casper Kjerumgaard.

Corian er et kompositmateriale, som består af en blanding af mineraler, et bindemiddel samt et farvestof. Det er et eksklusivt materiale, der er næsten dobbelt så dyrt som en tilsvarende bordplade af valnød og næsten fem gange så dyrt som en laminatbordplade.

Nu tendens til tynde bordplader

De seneste år, har der været en tendens til at køkkenbordsplader skulle være kraftige.

- Men nu ser vi en tendens til tynde plader af corian, kompakt laminat og glas, fortæller Simon Bauer fra Invita Køkkencenter.

Priseksempler på køkkenbordsplader

Her er en række priseksempler på færdigbehandlede køkkenbordsplader klar til opsætning. Alle priser er for en 3 m lang bordplade uden særlige detaljer som vask eller udskæring til kogeplader. Priserne er inkl. moms og er indhentet af Bolius i starten af 2007.

  • Ask, gennemgående stave 6.700 kr.

  • Valnød, gennemgående stave 10.800 kr.

  • Stål 8.500 kr.

  • Corian, hvid (kompositmateriale) 18.000 kr.

  • Granit, sort 13.400 kr.

  • Skifer 10.500 kr.

  • Fliser eller klinker til 150 kr. pr. m2 + krydsfinérplade 1.000 kr.

  • Fiberarmeret beton 10.400 kr.

  • Almindelig beton 7.800 kr.

  • Terrazzo 10.200 kr.

  • Linoleum 3.900 kr.

  • Laminat 3.800 kr.

  • Marmor, kalksten eller travertin 9.800 kr.

Kilde: BOLIUS Fakta: Valg af ny bordplade

Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen