Tilrettelæg din køkkenombygning

Fakta | 

Stemmer dit drømmekøkken overens med dine behov og din økonomi, og hvem skal lave hvad hvornår? Det er vigtigt, at du omhyggeligt tilrettelægger din køkkenombygning, inden du går i gang.

 

Brug tid på planlægning



Ny_Billede_061102 035_kokken.jpg Foto: Venligst udlånt af Garde Hvalsøe.

Der skal træffes mange beslutninger, når du skal have nyt køkken. Derfor skal du bruge tid på planlægningen. Hvem gør hvad? Hvornår? Hvor meget koster det, og hvornår er I færdige? Derudover skal du se på, hvordan du bedst disponerer rummet, så det bliver funktionelt og praktisk at arbejde i. Og hvordan hænger det sammen med dine behov og økonomi? Et godt velfungerende køkken afhænger af din evne til at være grundigt forberedt.

Start med at tage stilling til:

  • Behov

  • Vaner og livsstil

  • Rummets disponering

  • Økonomi.

Behov

Når du skal lave nyt køkken, skal du starte med at afklare de behov, du har i et køkken. Først derefter kan du sætte dig ned med brochurer fra køkkenfirmaer for at finde den stil, dit nye drømmekøkken skal have.

Hvad man ofte kan glemme er, at når du vælger en bestemt løsning eller idé, så vælger du også noget fra. Du bør prioritere. Hvad kan du ikke leve uden, og hvad er knap så vigtigt? Derfor er det en rigtig god idé at lave sin egen lille behovsanalyse.

  • Hvad skal der være i køkkenet, og hvor er det mest praktisk, at det er?

  • Hvad er knap så vigtigt?

  • Hvad kan du helt undvære?

Vaner og livsstil

Tænk på de faste rutiner og vaner. Hvor mange laver mad? Er der kun én, der laver mad ad gangen? Eller er I ofte hele familien, dvs. måske fire, der laver mad sammen og dermed kræver mere plads og albuerum?

Vær opmærksom på dine arbejdsvaner og tænk over, hvor de tre vigtigste arbejdspladser i køkkenet er i forhold til hinanden.

De vigtigste arbejdspladser er:

  • Vask

  • Kogeplader

  • Tilberedningsplads.

Rummets disponering

Du skal også se på selve rummet og vurdere, hvilken indretning der passer bedst til den plads, du har til rådighed. Hvordan skal de tre vigtigste arbejdspladser ligge i forhold til hinanden, så køkkenet bliver praktisk og funktionelt for dig og dine rutiner?

Det er også vigtigt at overveje, hvilken form køkkenet skal have. Der findes fem forskellige løsninger.

  • Enkeltsidet køkken

  • Vinkelkøkken

  • U-køkken

  • Dobbeltsidet køkken

  • Ø-køkken.

Der findes fordele og ulemper ved dem alle, og den enkelte løsning afhænger især af rummets udformning.

Økonomi

Ny_Billede_061102 034 kokken.jpg Foto: Venligst udlånt af Garde Hvalsøe.

Når du har analyseret dine drømme og behov og er kommet nærmere, hvad du gerne vil have, er det tid til at se på den økonomiske side af projektet. Hvor mange penge kan og vil du bruge på ombygningen?

Indhent mindst tre forskellige tilbud og sammenlign dem. Hvad koster det enkelte køkken, og hvad tilbyder den enkelte producent i forhold til de andre? Se på kvalitet, design, levering, montering, aflevering og kommende vedligeholdelse. På den måde kan du finde ud af, om der er overensstemmelse mellem din drøm og din økonomi.

Lav en ønskeliste

Når du har tænkt over rumdisponering, økonomi, vaner og behov, bør du lave dig en ønskeliste. På ønskelisten skal du skrive de ting, du simpelthen ikke kan leve uden. Det næste udfordring bliver så at få dem implementeret i dit nye køkken.

Skab overblik over alle nødvendige aktiviteter

Hvem laver hvad?

I planlægningsfasen skal du også tænke på, om der er arbejdsopgaver, du skal have en håndværker til at udføre. Har du brug for en murer eller en tømrer? Skal du have nye faste installationer som strøm, gas, vand og afløb, eller er der installationer, der skal nedlægges eller flyttes?

Tidsplan

Rækkefølgen for aktiviteterne er heller ikke helt ligegyldig. Du skal derfor udarbejde en detaljeret tidsplan over alle de ting, der skal foregå, før dit køkken er færdigt. Det er en god idé at få overstået det meste af håndværkerarbejdet, inden selve køkkenet kommer. Så er der mindre fare for malerpletter og ridser på den nye bordplade.

Kontrakter

Du skal også sørge for at få udarbejdet skriftlige kontrakter og aftaler med alle håndværkere og dem, der ellers er involveret i projektet. Aftalerne skal som minimum indeholde et fast tilbud, datoer for opstart og aflevering, samt hvad tilbuddet omfatter, dvs. hvad bliver der lavet?

Kræver projektet offentlige tilladelser?

Hvis du i forbindelse med din køkkenombygning flytter rundt på de faste installationer, skal du indhente en tilladelse fra kommunen. Kommunen skal både give tilladelse til og registrere ændringerne.

Har du brug for rådgivning?

Ny_489W0050.jpg Det kan være svært selv at overskue en køkkenombygning. Så overvej nøje, om du har behov for en rådgiver eller tilsynsførende. En rådgiver kan hjælpe dig med at:

  • Disponere rum

  • Projektere en drøm

  • Skitsere og tegne projektet

  • Afklare den valgte køkkentype

  • Vælge køkkentype og -producent

  • Føre tilsyn med projektet

  • Følge op på og aflevere projektet.

Mange af disse ting kan en rådgiver fra det køkkenfirma, du vælger, også hjælpe dig med. Men husk, at det ikke er uvildig rådgivning, da han eller hun selvfølgelig gerne vil sælge dig lige netop sit firmas køkkenløsning.

Hvor meget vil du selv lave?

Kend dig selv og dine begrænsninger. Køkkenet er oftest et af de vigtigste rum i boligen. Det er en arbejdsplads og for mange et rum, de er stolte af og gerne viser frem. Derfor skal det tage sig godt ud. Men det kræver, at det er sat ordentligt op, og specielt at detaljerne er korrekt udført. Det kan være svært, hvis du ikke har erfaringen. Et dårligt opført kvalitetskøkken kommer til at virke billigt.

 

 

 

 

Publiceret: torsdag 12. april 2007

Kolofon / Send feedback

Af 
Dea Lindegaard, journalist
Casper Kjerumgaard, fagredaktør
Jan Bo Felland, videnformidlingschef

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen