Arealet i ejerlejligheder

Fakta | 

Arealet i en ejerlejlighed udgøres ikke kun af det beboede areal, men tæller også adgangsarealerne med. Derfor er det tinglyste areal ofte mindre end bruttoetagearealet.

 

Hvordan opgøres arealet af en ejerlejlighed?

Ny_010.jpg

Arealet i en ejerlejlighed opgøres på to måder: bruttoetagearealet og det tinglyste areal.

Det kan være en god ide at tjekke den nye DS 13000, for yderligere oplysninger omkring arealer og opmålinger.

Bruttoetagearealet

Bruttoetagearealet for en ejerlejlighed registreres i BBR, Bygnings- og Boligregistret, efter samme principper som en andelsbolig.

Det betyder, at en del af adgangsarealet, f.eks. opgang eller svalegang, indgår i lejlighedens areal.

Det tinglyste areal

Ved salg af en ejerlejlighed er det normalt det tinglyste areal, som oplyses. Det tinglyste areal er resultatet af en landinspektørs opmåling, da ejendommen blev opdelt i ejerlejligheder. Som tommelfingerregel er det det tinglyste areal 10 procent mindre end bruttoetagearealet.

Forskellen mellem bruttoetagearealet og det tinglyste areal er lejlighedens andel af adgangsarealer. Det tinglyste areal fremgår af tingbogsattesten og ejerlejlighedskortet og udgør som regel udelukkende lejlighedens beboede areal.

I forbindelse med et salg skal du som sælger sikre dig, at oplysningerne i BBR afspejler de faktiske forhold, og som køber skal du læse BBR-meddelelsen grundigt for at sikre dig, at den giver en korrekt beskrivelse af ejendommen.

Hvilken betydning har arealet i praksis?

Bruttoetagearealet har betydning for det såkaldte fordelingstal for en lejlighed.

Fordelingstallet er den grundlæggende fordelingsnøgle, som afgør, hvor stor en del af ejerforeningens udgifter - og eventuelle indtægter - ejeren af den enkelte ejerlejlighed skal bære. Fordelingstallet er som regel etableret på udstykningstidspunktet på baggrund af den enkelte lejligheds størrelse.

Fordelingstallet anvendes bl.a. til at fordele fællesudgifterne efter. En stor lejlighed betaler således en større andel af fællesudgifterne end en mindre lejlighed. Der kan dog være undtagelser.

Fordelingstallet har også en betydning, når der afholdes generalforsamling. Her hænger vægten af den enkeltes personlige stemmer sammen med fordelingstallet.

Fordelingstallet har derudover betydning for ejerens relative andel af ejerforeningens grund og fælles bygningsbestanddele.

Hvor kan du se, hvor stor en lejlighed er?

Alle kommuner fører et register med oplysninger om bygnings- og boligforhold (BBR).

En BBR-ejermeddelelse er en udskrift af registrets oplysninger om en ejendom. Ud over arealet af en lejlighed kan du finde oplysninger om opførelsesår, varmeinstallationer, anvendelse samt toilet-, bad- og køkkenforhold.

Du kan se, hvilke oplysninger BBR har på din ejendom, eller få en gratis BBR-meddelelse på hjemmesiden www.ois.dk . Skal du have en BBR-meddelelse fra kommunen, har de lov til at tage et gebyr på op til 70 kr.

 

 

Publiceret: torsdag 16. august 2007

Kolofon / Send feedback

Af 
Jan Bo Felland, videnformidlingschef
Casper Kjerumgaard, fagredaktør
Lisette Lykke Andersen, journalist

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen