Med den rekordlave rente og de stærkt reducerede lejlighedspriser kan det i øjeblikket være billigere at købe en lejlighed frem for at leje en.

Et regnestykke, som BRFkredit har lavet for Bolius, viser, at køb af en toværelses ejerlejlighed på 60 kvadratmeter i Brønshøj i København finansieret med et 30-årigt F1-lån med 10 års afdragsfrihed vil koste dig 2.045 kr. brutto eller 1.355 kr. netto om måneden. Hvis man medregner skatter og fællesudgifter på i alt 2.250 kr. om måneden, ender den månedlige nettohusleje på 3.605 kr.

Lån til køb af lejlighed

Her kan du se, hvad udgifterne er til køb af en lejlighed til en million kroner med et 30-årigt F1-lån med 10 års afdragsfrihed:

Finansiering	Totalbeløb	Månedlig bruttoydelse	Månedlig nettoydelse
Realkreditlån	800.000 kr.	1.370 kr.	905 kr.
Boligkredit	150.000 kr.	675 kr.	450 kr.
Egen udbetaling	50.000 kr.	0 kr.	0 kr.
I alt	1.000.000 kr.	2.045 kr.	1.355 kr.

Kurserne er fra den 12. marts 2010. Omkostninger til lånene er ikke medregnet.

Kilde: BRFkredit

Lejelejlighed 1.900 kroner dyrere end ejerlejlighed

Har du ikke stået på venteliste i en boligforening i mindst ét år, viser et opslag på den almennyttige boligportal danmarkbolig.dk, at du skal betale en husleje på omkring 5.500 kr. månedlig for en tilsvarende lejelejlighed. 1.900 kr. mere, end hvad ejerlejligheden koster.

Den lave ydelse gør det muligt for mange førstegangskøbere at komme ind på ejerboligmarkedet. Og er I f.eks. to studerende om at dele udgifterne til en ejerlejlighed, kan I altså nøjes med at betale mindre end 2.000 kr. om måneden hver. Forældrekøb er en anden mulighed.

Renten kan svinge meget. Her kan du se udviklingen i renten for henholdsvis et 1-årigt rentetilpasningslån og 5 procent fastforrentede lån med afdrag i perioden 2005-2010.

Stigende rente gør ejerlejlighed dyrere med rentetilpasningslån

Der er naturligvis også risici forbundet med at købe en lejlighed frem for at leje en. Hvis du finansierer købet med et 1-årigt rentetilpasningslån som i eksemplet, stiger ydelsen, hvis renten stiger. Og da renten er usædvanlig lav i øjeblikket, vil renten sandsynligvis stige i de kommende år.

Selv om renten på F1-lånet skulle stige til 5 %, eller vælger du at finansiere købet med et fastforrentet 5 % lån, vil ejerlejligheden i eksemplet netto koste 1.564 kr. mere om måneden. Dermed vil den månedlige husleje for ejerlejligheden være 5.169 kr. – 300 kr. mindre end lejelejligheden.

Tænk langsigtet, før du køber lejlighed

Kim Valentin, uafhængig økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg mener, at den øjeblikkelige situation på boligmarkedet byder på en unik mulighed - ikke blot for unge førstegangskøbere, men også for lærere, sygeplejersker og politifolk, der i en lang årrække har været afskåret fra at købe bolig i hovedstaden.

Han vil ikke nødvendigvis pege på F1-lån som den rigtige finansieringsform, og han råder de nye købere til at tænke langsigtet og ikke basere deres økonomiske fremtid på marginaler.

- Prisudviklingen og renteudviklingen hænger uløseligt sammen. Og da renten er så lav som den er i øjeblikket, og markedet for de lavtforrentede obligationer snart er mættet, er der kun en måde at komme videre på: at sætte renten op, siger Kim Valentin.

Lejlighed kan falde eller stige i pris

Hvis du køber en ejerlejlighed, risikerer du også, at den er blevet mindre værd, når du skal sælge den. Og har du taget et afdragsfrit lån, kommer du så til at tabe penge på den.

Men den kan også være steget i pris, så du kan tjene penge på den. Der er størst chance for at tjene penge, hvis du ejer lejligheden i nogle år.

- Rentestigningen vil hæmme prisudviklingen og få den til at gå langsommere, men set over en periode på f.eks. 10 år, er der stor sandsynlighed for, at priserne på lejligheder vil stige, konkluderer Kim Valentin.

Ikke alle kan få lov til at låne til køb af ejerlejlighed

Det er dog ikke alle, der får lov til at købe en lejlighed.

- Det store fald i boligpriserne og den historisk lave rente betyder, at det er blevet billigere både at købe og finansiere en bolig. Det gør det muligt for flere at komme ind på boligmarkedet, men skal man låne til en bolig, så kræver det dog, at man opfylder kriterierne for at låne, siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund.

For at opnå en lånegodkendelse skal du bl.a. kunne dokumentere et indkomstforhold, der godtgør, at du både kan betale dine lån og samtidig har et vist økonomisk råderum. Det er formodentlig den største forhindring for de unge boligkøbere, der ofte befinder sig i en situation, hvor deres indkomst udgøres af en kombination af SU, lærlingeløn, studielån og deltidsarbejde.