Bruser i køkken eller soveværelse kan give dårligt indeklima

Nyhed |  Publiceret: mandag 24. marts 2008

En brusekabine i køkken eller soveværelse kan give skimmelsvamp i boligen. Men lufter du godt ud og gør grundigt rent, behøver det ikke give problemer, vurderer bygningsingeniør.

Over 98.000 husstande i Danmark har ikke bad. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som 24timer har fået udarbejdet.

For at undgå etagevask eller en daglig gang i den nærmeste svømmehal, sætter mange derfor en brusekabine op i køkkenet eller i soveværelset. Men det skal du være forsigtig med, da vanddampen kan give alvorlige skader på bygningen eller gå ud over indeklimaet, forklarer bygningsingeniør og fagredaktør i Bolius, Susie Frederiksen.

Ny_mand i brusebad.jpg - Problemet når du tager bad inde i et rum er at få dampen ud ellers vil dampen kondensere på kolde overflader - i ældre ejendomme er det typisk vægge og vinduer. I det øjeblik du har kondens på vægge og vinduer, kan skimmelsvamp sætte sig på disse overflader i rummet og skabe problemer, fortæller hun.

Skimmelsvamp gror bag skabet

Sætter skimmelsvampen sig i vindueskarmen eller på vinduet kan det bare vaskes af og gør ingen skade. Det er de skjulte steder, det kan blive farligt.

- Det værste er, hvis det sætter sig bag ved sengen eller et skab, hvor du ikke kommer så tit. Så kan skimmelsvampen gro uforstyrret og sende svampesporer ud, som nogle mennesker reagere på og bliver syge af, forklarer Susie Frederiksen.

Luft godt ud og gør grundigt rent

Susie Frederiksen mener dog, at det er muligt at tage bad i køkken eller soveværelse uden at der opstår skimmelsvamp, så længe du overholder en række forholdsregler.

- Det vigtigste er meget grundig udluftning under og især efter, du har taget bad. Den fugtige luft skal udskiftes med tør luft. Og så skal du sørge for at tørre våde overflader af - både i brusekabinen, men også hvis der lægger sig fugt andre steder i rummet, forklarer hun.

Det betyder også, at du skal tørre dig grundigt, inden du stiger ud af brusekabinen, så der ikke kommer våde fodspor på gulvet.

Desuden skal der gøres grundigt rent, da skimmelsvamp gror på støv.

Sørg for at afløb og vandtilførsel er helt tæt

Vand fra brusekabinen kan også skade selve bygningen.

- Det er vigtigt, at afløb og vandtilførsel er lavet korrekt og er fuldstændig tæt. En brusekabine i en ejendom fra omkring 1900 står typisk på et trægulv, der ikke kan tåle at være vådt hele tiden. Og er den ikke tæt, kan der trænge vand ned i etageadskillelsen, hvor det kan lave stor skade, hvis det ikke opdages, fortæller Susie Frederiksen.

15 år før alle har eget bad

De mange tusinde danskere, der ikke har eget bad, må væbne sig med tålmodighed. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vil der gå endnu 15 år, inden alle boliger i Danmark har eget bad og toilet, hvis udviklingen med at få det lavet fortsætter i samme tempo, skriver 24timer.

Gode råd hvis du har brusekabine i køkken eller soveværelse

  • Sørg for god udluftning under og især efter du har taget bad.

  • Undgå at få vand på gulvet.

  • Tør brusekabinen af med en skraber.

  • Gør grundigt rent, da skimmelsvamp gror på skidt.

  • Hæng våde håndklæder til tørre udenfor.

Kilde: Bygningsingeniør og fagredaktør Susie Frederiksen, Bolius




Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen