Ejerlejligheder er blevet 6 m² større – på én dag
En ejerlejlighed på 75 kvadratmeter bliver pludselig 81 kvadratmeter stor, når den sættes til salg. Læs hvorfor.
|
Størrelse |
Forskel |
|
m2 |
m2 |
|
0-49 |
5,1 |
|
50-69 |
5,1 |
|
70-99 |
5,2 |
|
100-149 |
5,7 |
|
150 - |
7,5 |
|
Gns. |
5,72 |
|
Kilde: Home |
En 6 kvadratmeter større lejlighed til samme pris.
Hvis du er på jagt efter en ejerlejlighed, ser det ud til, at du gratis har fået foræret nogle ekstra kvadratmeter, når du ser boligannoncer. Men det er ikke tilfældet, ejerlejlighederne er nemlig kun vokset på papiret.
Areal på ejerlejligheder ændres
Nye regler for annoncering for Dansk Ejendomsmæglerforening betyder, at alle ejendomsmæglere fra 1. februar er begyndt at bruge BBR boligarealet frem for det tinglyste boligareal, når de i annoncer skal opgive, hvor stor en ejerlejlighed er. Forskellen er, at fællesarealer som trappeopgang og svalegang nu tælles med i lejlighedens areal.
”Det betyder, at en ejerlejlighed, der var til salg i sidste uge, og som var opgjort til 75 kvadratmeter, fremover vil blive annonceret som en lejlighed på ca. 81 kvadratmeter, hvis den følger landsgennemsnittet”, oplyser Home.
LÆS OGSÅ: Arealet i ejerlejligheder
Ejendomsmæglerkæden har lavet en opgørelse ud fra de ejerlejligheder, den har til salg nu. Ifølge opgørelsen er ejerlejligheder i gennemsnit 5,7 kvadratmeter større nu. Jo større ejerlejligheden er, jo større er forskellen oftest mellem de to boligarealer.
Nu kan ejer- og lejelejligheder sammenlignes
Når der er annoncer for huse, sommerhuse, andelslejligheder og lejelejligheder, er det også BBR boligarealet, der bruges. Derfor har det indtil nu været svært for boligsøgende at sammenligne størrelsen på ejer- og lejelejligheder.
- Fremover vil boligsøgende derfor også direkte kunne sammenligne boligarealet i ejer- og lejeboliger, siger mæglerfaglig chef i Home, Birte Friis.
Se det "rigtige" areal i salgsopstilling
I salgsopstillinger til ejerlejligheder kan du stadig se, hvor stort det tinglyste areal er. Her skal både det tinglyste boligareal og BBR boligareal fremgå.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer