Skal du vælge krukke eller højbed?
Tips & Råd | Svar: Krukkernes mobilitet gør dem praktiske til følsomme planter, mens højbed bliver varmere end resten af haven.
Som ejer af en ideel anpart er du både underlagt Byggeloven og reglerne i samejeoverenskomsten. Her kan du læse om, hvad du må lave i din lejlighed, og hvad du skal søge om tilladelse til.

Som ejer af en ideel anpart kan du have ønske om at ombygge dele af lejligheden eller ændre dens installationer. Måske vil du have nyt badeværelse eller køkken, rive en væg ned eller sætte en ny op.
Det er der normalt intet til hinder for. Du skal dog være opmærksom på, om der er regler og aftaler i samejeoverenskomsten, der begrænser din mulighed for at foretage ændringer i lejligheden.
Som ejer af en ideel anpart er du ved ændringer og ombygninger af din lejlighed underlagt Byggeloven og reglerne i bygningsreglementet, BR08. Byggeloven er den overordnede lov på byggeområdet, og bygningsreglementet indeholder de mere detaljerede regler for byggeri.
Du er også underlagt eventuelle regler og aftaler for ombygninger i samejeoverenskomsten.
I kommunens tekniske forvaltning skelnes der mellem ombygninger, der skal søges byggetilladelse til, og ombygninger, der blot skal anmeldes.
Langt de fleste ændringer, du må udføre i din lejlighed, hører under kategorien "mindre byggearbejder" og kræver ikke byggetilladelse fra kommunen, ligesom der ikke stilles krav om ibrugtagningstilladelse.
Der er imidlertid anmeldelsespligt for en række enkeltstående byggearbejder. Det gælder f.eks. opsætning eller nedtagning af brændeovn, ombygning af badeværelse og køkken, nedrivning eller opsætning af vægge samt sænkning af lofter. Du skal også anmelde til kommunens tekniske forvaltning, hvis du ændrer rørføringen eller på antallet af vandinstallationer.
Det kræver byggetilladelse samt en ibrugtagningstilladelse fra kommunen, hvis du f.eks. vil fjerne bærende vægge i lejligheden. Du skal først have en ingeniør til at lave statiske beregninger på, hvilket tryk der hviler på den pågældende væg. Beregningerne er afgørende for, hvordan og om den bærende væg kan fjernes. De statiske beregninger skal vedlægges din ansøgning om byggetilladelse.
Ved mindre ændringer i lejligheden, f.eks. nedtagning eller opsætning af radiatorer, udskiftning af håndvask m.v., er der ikke anmeldelsespligt over for kommunen. Men ændringerne kan have betydning for beregningen af varmeforbruget. Derfor skal du oplyse din samejer om, hvilke ændringer du foretager. Den oplysningspligt vil sikkert også fremgå af samejeoverenskomsten.
Ved ombygning skal din ansøgning om byggetilladelse eller din byggeanmeldelse sendes til den tekniske forvaltning eller centret for byggeri i din kommune. I mange kommuner kan det ske via deres hjemmeside, hvor der vil ligge elektroniske ansøgningsskemaer eller anmeldelsesskemaer.
Hvis din ombygning berører ejendommens fællesarealer, skal du sikre dig din samejers tilladelse og få den på skrift, inden du går i gang, medmindre klare regler i samejeoverenskomsten siger noget andet.
Ved anmeldelse til kommunen skal du udfylde et ansøgningsskema til anmeldelser. Du skal derudover vedlægge en plantegning i tre eksemplarer i målestoksforholdet 1:100, hvor du markerer, hvilke ombygninger du vil foretage i lejligheden.
Ved ansøgning om byggetilladelse skal du udfylde ansøgningsskemaet til byggetilladelser. Ansøgningen skal også vedlægges en plantegning i tre eksemplarer, hvor du markerer, hvilke ændringer du har planer om at foretage i lejligheden.
Sammen med byggetilladelsen modtager du påbegyndelses- og færdigmeldingskort, som du ved arbejdets start og slutning skal videresende til det center for byggeri, der skal føre tilsyn med byggeriet. Når din ombygning er færdig og godkendt, får du en ibrugtagningstilladelse.
Hvis dit ombygningsprojekt ændrer sig undervejs, skal du også underrette kommunens tekniske forvaltning eller Center for Byggeri, som så tager stilling til ændringerne. Du kan få råd og vejledning samt de tegninger, du skal bruge, hvis du henvender dig personligt i kundecentret.
Både ved anmeldelser og ansøgninger om byggetilladelse skal du betale et gebyr. Du kan se på kommunens hjemmeside, hvad det aktuelle gebyr er.
I forhold til ansøgning hos kommunen kræves der ingen fuldmagt fra samejeren, da du er reel ejer af ejendommen. Men der kan være retningslinjer i samejeoverenskomsten, som du skal overholde.
Som boligejer har du pligt til at sørge for, at din lejlighed lever op til kravene i Byggeloven.
Hvis kommunen finder ud af, at din lejlighed ikke overholder lovens krav, vil man i første omgang skrive til dig og bede dig om at rette op på de ulovlige forhold. Efterkommer du ikke et sådant påbud inden for tidsfristen, kan du blive idømt bøder. I sidste ende kan kommunen udbedre de ulovlige forhold på din regning.
Du kan også blive idømt bøder, hvis du:
Det er altid en god idé at kontakte teknisk forvaltning i din kommune, inden du går i gang med en ombygning, så du er sikker på, at dit byggeprojekt er lovligt.
Hvilke konsekvenser det evt. kan få i forhold til din samejer, vil være angivet i jeres samejeoverenskomst.
København Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Center for Byggeri
Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen. Læs mere.
Tips & Råd | Svar: Krukkernes mobilitet gør dem praktiske til følsomme planter, mens højbed bliver varmere end resten af haven.

Inspiration | 1980’er-køkken af plast og gasbeton måtte lade livet for unikt, skræddersyet storkøkken med Quooker og affaldskværn. Se billeder før og nu.
Bolius rådgiver om alt om din bolig- f.eks. kontrol af nybyggede boliger, vurdering af alle typer bygningsskader, stormskader og råd- og svampeangreb
Du kan også forsøge dig med en række af vores gratis ydelser. Find en fakta artikel om dit emne, eller du kan spørge vores eksperter i brevkassen, eller deltage i debatten.
Kommentarer