Da Dorte og Lars flyttede ind i deres lille andelslejlighed i Lyngby for seks år siden, var det fra starten med den bagtanke, at de ville købe lejligheden ved siden af for at få mere plads. Der gik dog tre år, før naboen flyttede, og parret kunne gå i gang med deres ombygningsplaner.

- Det var et lidt kompliceret byggeprojekt, men alt lykkedes til sidst, fortæller Dorte

Et kig igennem den nu 130 kvadratmeter store lejlighed 

I dag er det svært at forestille sig, at den 130 kvadratmeter store lejlighed engang bestod af to små lejligheder på henholdsvis 56 og 74 kvadratmeter. Når man går en tur igennem boligen på 2. sal, der i dag består af køkken-alrum, dagligstue, to store værelser, et mindre soveværelse samt bad og entré, er der nemlig ingen tegn på, at her engang var det dobbelte af alting - to små toiletter, køkkener, entreer - samt fire små rum.

Flere rum er blevet lagt sammen og giver i dag en meget rummelig lejlighed

Helstøbt bolig

At få det nye hjem til at virke helstøbt - ikke sammenlagt - er netop udfordringen, når man slår to boliger sammen, fortæller Dorte, der er arkitekt og selv har stået for tegningerne til ombygningen. Derfor skal man tænke sig godt om, inden man går i gang. På den ene side skal man ikke være bange for at vælte vægge og nedlægge rum. På den anden side er man også i en vis udstrækning bundet af boligens grundform, da man kan risikere at ødelægge lejlighedens naturlige ganglinjer, hvis man laver alt for meget om. Det er dog ikke alle boliger, der er "født" med en god planløsning, og i det tilfælde skal man selvfølgelig ikke være bange for at ændre på grundformen, hvis det skaber et bedre resultat, pointerer Dorte. Sammen med sin mand og to små piger bor hun i en andelsboligforening, der opfordrer andelshaverne til at sammenlægge lejligheder, da man gerne vil have børnefamilier til at blive boende.

Boligen fremtidssikret

Der er ingen tvivl om, at sammenlægningen har fremtidssikret boligen for familien de næste mange år. Deres gamle lejlighed er i dag blevet til et stort køkken-alrum, en stue og et lille forældresoveværelse. I den anden lejlighed er der nu et stort børneværelse og arbejdsværelse, som kan laves om til to rum, hvis børnene en dag ønsker at få hvert sit værelse. Derfor er der lavet udtag til el i begge ender af loftet i et stort rum, der måske senere skal deles i to.

Det ene hjørne af børneværelset som deles af parrets døtre

Børneværelset ligger i tæt tilknytning til kontoret

De to entreer og toiletter er efter ombygningen blevet til et stort indgangsparti og badeværelse. Den ekstra hoveddør er blændet af med mursten, og det gør det nemmere at indrette lejligheden. Det er ikke alle kommuner, der kræver, at den "ekstra" hoveddør skal blændes ved en sammenlægning, men hvis døren er synlig, kræver brandmyndighederne under alle omstændigheder, at den skal kunne åbnes og bruges som adgangsvej.

Der er blevet plads til to vaske i det store badeværelse

Ombygningen har kostet familien 800.000 kr. ud over de 300.000 kr., som de betalte for den anden andelsbolig. Den ekstra udgift på 1,1 mio. kr. for den nuværende bolig, mener Dorte, de vil kunne få dækket ved et eventuelt salg, hvilket er vigtigt for familien.

Hvad var den vigtigste årsag til, at I slog to lejligheder sammen?

Plads, plads og atter plads. Hvis vi skulle blive boende her med to små børn, var det helt afgørende for os at få mere plads. Lige siden den dag, vi flyttede ind, begyndte vi faktisk at drømme om at købe nabolejligheden og lægge dem sammen. At vi har fået denne mulighed betyder, at vi slipper for at skulle ud og købe hus og flytte.

Har det været nemt at slå lejlighederne sammen?

I princippet, ja. Vores lejligheder lå ved siden af hinanden, og det var en fordel, da vi helst vil bo i ét plan. Derudover var det heldigt, at de to entreer og toiletter stødte op til hinanden, så vi relativt nemt kunne lave indgangspartiet om til en rummelig entré og et stort moderne badeværelse. Jeg har set eksempler på, at folk bevarer to små toiletter - og sågar køkkener - fordi de tænker, at de måske får brug for dem senere.

Stuen på Lundtoftevej

Men det, synes jeg, man skal overveje grundigt, for det bliver ikke nødvendigvis vellykket på den måde. Min holdning er, at hvis man skal gennemføre en sammenlægning af to lejligheder, skal man ikke være bange for at nedlægge rum.

Hvad har været den største udfordring ved sammenlægningen?

Det må siges at være badeværelset, for det var lidt af et "puslespil" at få plads til det hele. Vi havde brug for skabsplads på badeværelset samt to håndvaske og en brusekabine, der var stor nok. Det lykkedes til sidst, men hvis man ikke selv er fagmand, vil jeg anbefale, at man får hjælp til at få tegnet nogle skitser.

Var der andre ting, der drillede?

Ja, jeg ville egentlig gerne have haft selve køkkenet placeret i den anden ende af køkkenalrummet end der, hvor det er i dag. Men det kunne ikke lade sig gøre, da vi var bundet af faldstammens placering, som afløbet fra køkkenvasken skulle tilsluttes. Det var også lidt af en udfordring at få skjult installationer til bl.a. vand. Det fik vi ordnet ved at gemme dem i bunden af et garderobeskab, som vi fik specialbygget i entreen. Her skal det lige nævnes, at installationerne skal være tilgængelige. Samtidig fik vi også flyttet og gemt vores elmåler i et skab, og det er vi rigtig glade for. I det hele taget har vi haft den politik omkring ombygningen, at vi ville træffe de "rigtige" og holdbare løsninger, selvom det også blev lidt dyrere. Til gengæld har vi gemt nogle projekter til senere, f.eks. sammenlægningen af vores to altaner.

2 eksempler på nogle af de fine detaljer i lejligheden

Hvordan skjuler man ellers, at der er tale om en sammenlægning af to boliger?

Man skal ikke nødvendigvis genbruge de eksisterende installationer, hvis de kommer til at sidde forkert i den nye bolig. Så er det bedre at flytte dem, selvom det selvfølgelig koster ekstra. Derudover vil jeg nævne gulvene i de rum, som slås sammen, f.eks. i entreen og køkken-alrummet, som nogle gange kan være forskellige i udseende, samtidig med at der kan være højdeforskel. Vi syntes ikke, det var pænt med to forskellige typer gulv og en planke på tværs der, hvor skillevæggen havde stået, så vi har valgt at skifte gulvet på hele arealet i de sammenlagte rum. Nyt gulv giver et flot helhedsindtryk, og det er langt mere besværligt, hvis man skal til at lægge nyt gulv senere, f.eks. i et køkken. Derimod kan man godt gå lidt lettere hen over væggene, som man altid kan spartle og male. Min filosofi er igen, at når glæden over en billig løsning har fortaget sig, så ærgrer man sig over, at man ikke valgte den "rigtige" og mere langtidsholdbare løsning.

Kunne I bo i den ene lejlighed, mens den anden blev renoveret?

Det havde vi håbet på, men det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre i praksis. Så vi endte med at låne et rækkehus i tre måneder, hvilket vi ikke har fortrudt. Ulempen er selvfølgelig, at det er svært at følge ombygningen så tæt, hvilket betød, at der blev begået nogle småfejl hist og her. Jeg kan kun anbefale, at man kører forbi hver dag og sørger for, at håndværkerne ved præcis, hvordan tingene skal laves, og tjekker, at de bliver korrekt udført - præcis som med alle andre slags ombygninger.

Er der noget, I ville have gjort anderledes?

Vi havde håbet, at der kunne blive plads til en vaskemaskine i badeværelset, men det kunne ikke lade sig gøre. I stedet står den nu i køkkenet på trægulv, hvilket betyder, at underboen kan høre, når vi vasker. Det er ikke så smart.

Sammenlægning af to lejligheder Man kan slå to lejligheder sammen, der ligger ved siden af hinanden - som i Dorte og Lars' tilfælde. Men også to lejligheder, der ligger over eller under hinanden, kan lægges sammen. Det kræver selvfølgelig, at man etablerer en trappe mellem de to boliger. Normalt kan to lejligheder ret uproblematisk lægges sammen, hvis arealet maksimalt bliver 130 kvadratmeter, nogle kommuner, bl.a. København giver tilladelse til sammenlægninger helt op til 150 kvadratmeter.