Farvestrålende bougainvillea og klematis. Duftende roser og kaprifolie. Lysende grønne vinranker. Sydpå falder vi i svime over de frodige planter, der snor sig op ad husene. Men herhjemme viger mange tilbage fra beplantning på facaden af frygt for, at muren vil tage skade af rødder, der forårsager revner og skaber fugt.

At klatreplanter beskadiger murværk, er imidlertid en gammel skrøne, der stammer fra fejlagtige oplysninger og dårligt underbygget dokumentation. En forudsætning er dog, at muren på forhånd er sund og velholdt. Det giver sig næsten sig selv, at planterne har friere spillerum til at arbejde sig ind i ødelagt murværk med sprækker og hulrum. Men det er kun, hvis facaden er i meget slem forfatning, at beplantning er en dårlig idé.

Gevinst for bybilledet og bygningerne

I 1993 blev det dokumenteret, at planterne tværtimod kan have særdeles gavnlig effekt, både for samfundet og for den enkelte boligejer. Det konkluderer rapporten "Facadebeplantning", som er udarbejdet af Forskningscentret for Skov og Landskab, Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Teknologisk Institut.

Ud over den æstetiske værdi, det grønne tilfører bybilledet, opfanger planterne luftens støvpartikler og producerer ilt. Samtidig dæmper de vinden og har en støjdæmpende effekt. Facadebeplantningen har også byggetekniske fordele. Et tæt planteløv virker vandafvisende, og det mindsker den påvirkning, som slagregn og syreholdig regn har på murværket. Endelig har beplantningen en isolerende effekt på bygningen. Den beskytter mod temperatursvingninger, dvs. forhindrer overophedning om sommeren og mindsker varmetabet om vinteren, fremgår det af rapporten, der bygger på undersøgelser af 22 facader i Danmark.

Planterne skal passe til facaden

Inden du går i gang med at skabe dine egne grønne mure, er det vigtigt, at du afpasser projektet efter de forskellige planters krav og egenskaber og efter typen af din facade.

Planter stiller forskellige krav til sol, skygge og læ. Studer havebøger eller spørg planteskolen, hvilke arter der er bedst egnede til dine forhold. Jordbundsforholdene skal også være i orden. En god muld med masser af plads til at brede sig i hjælper planterne godt på vej. Pas på med at grave plantehullet for tæt på bygningen, så du ikke senere kan komme til at vedligeholde soklen og muren. Det bedste tidspunkt at plante på er oktober til april.

De fleste slyngplanter har behov for noget, som stænglerne kan fæstne sig ved. Du kan hjælpe dem ved at opsætte et espalier eller udspænde vandrette tråde af galvaniseret jerntråd.

Pas på de alt for viltre planter

Kraftig plantevækst, der ikke holdes i ave, kan risikere at beskadige nedløbsrør, tagkonstruktioner og andre bygningsdele. Er du ikke til den store vedligeholdelse, må du indrette dit plantevalg efter det. Nogle planter kan være næsten for villige til at vokse, og vælger du dem, skal du være indstillet på at have gang i beskæringssaksen mindst én gang om året for at holde døre og vinduer fri. Også hushjørner, samlinger ved bygningsdele og tagrender skal gås efter.

Til disse vilde vækster hører bl.a. selvhæftende planter som efeu (vedbend), vildvin og rådhusvin. Også nogle arter af slyngplanter vokser så kraftigt, at du bør overveje dem en ekstra gang. Det gælder eksempelvis visse typer klematis, den imponerende tobakspibeplante med de voldsomme blade og ikke mindst sølvregn, der ikke for ingenting også kaldes arkitektens trøst.

Yderligere informationer:

Grønne mure med slyngplanter
www.vejpark.kk.dk

Plantevækst på facader
BYG-ERFA erfaringsblad (41) 94 06 27
www.bygerfa.dk