Det er sundere at kalke end at male sin facade

Nyhed |  Publiceret: fredag 27. marts 2009

Kalk er bedre for dit hus og for miljøet end maling, mener malermester.

kalket husNår du skal have farver på husfacaden, kan det være en god idé at kalke i stedet for at male. For selvom der i dag findes malinger med langt færre kemikalier end tidligere, så er ingen maling så åben eller så kemikaliefri som kalk.

En åben kalk eller maling lader vanddampe og fugt trænge ud igennem muren uden problemer. Og jo mere lukket produktet er, des mere ophober fugten sig i muren eller trænger indad i huset.

- I mange tilfælde betyder det ikke så meget for selve muren, om du anvender maling eller kalk, men der findes ingen maling, der er så åben som kalk. Derfor er det også de kalkede facader, der bedst transporterer fugten ud gennem muren, siger Erik Brandt, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut.

Så ”åben” er dine vægge ved brug af kalk og maling

Vanddampdiffusionsmodstand (PAM)
Kalk: 0,4
Cementpulverblanding: 0,6
Silikatmaling: 1
Siliconemaling: 1,5    
Acrylmaling (plastmaling): 2
Alkyd/oliemaling: 25-30
Epoxy: 40-65
Dampspærre: 1.000

Kilde: Malerbogen – Malerfagets Kemi og Fysik

Sprækker i maling - ikke i kalk

Husmuren udgør en del af selve fundamentet i huset, og derfor mener malermester Peter Thylander, at det er vigtigt at lade husmurene ånde så meget og så godt som muligt.

- Det er væsentligt sundere for huset, hvis det kan ånde, så fugten ikke samler sig inde i murene eller måske endda søger tilbage og ind i huset. Alle huse står jo og bevæger sig lidt. Og har du brugt maling til dit hus, vil du tit kunne se, at der kommer sprækker og revner i malingen. Det sker ikke med kalk, fordi kalk er elastisk, og en kalket overflade bevæger sig med huset, siger han.

- Hvis du bruger mursten og kalkpuds og slutter af med kalkmaling, så skaber du et vakuum, der suger fugten ud af muren, hvorefter det fordamper naturligt.

100 forskellige kemikalier i maling

Kalk til facader består af rene naturprodukter: Kalk, mælk, vand og æg. Og skal du have en farve, bruger du naturlige jordpigmenter.

- Alle malerprodukter har en kodemærkning, der angiver, hvor farlige de er at indånde og få på huden. Og selvom man i dag har pillet meget af giften ud af malerprodukterne, så er der stadig over 100 forskellige kemikalier i selv den mest miljøvenlige maling, siger Peter Thylander.

- Selvom kalk er et naturprodukt, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er ufarligt. Vi skal bruge hudbeskyttende creme og beskyttelsesbriller, når vi kalker, men vi skal faktisk bruge det samme, når vi maler. Til gengæld sparer vi muren og naturen for alle kemikalierne. Og vi indånder dem heller ikke.

Kalk og maling - en sammenligning

Kalk

Maling

Kemikalier

Ingen

Min. 100

Miljøpåvirkning

Meget lav

Høj

Holdbarhed

Skal kalkes hvert 5.-7. år

Skal males hvert 7.-10. år

Pris for facader

Ca. 100 kr. pr. facade kvm

Ca. 120 kr. pr. facade kvm

Kan du gøre det selv?

Helst ikke*

Helst ikke*

Kilde: Peter Thylander, malermester

* Hvis arbejdet ikke er helt korrekt udført, kan eksempelvis vand eller andet trænge ind gennem sprækker eller revner. Når så den første frost kommer, udvider vandet sig, og gør sprækkerne værre. Desuden skal kalk behandles på en helt særlig måde (maling i mindre grad), og begge dele kræver sikkerhedsforanstaltninger (stilladser, beskyttelse med mere).

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen