Fuger i murværk

Hvordan er fuger i murværk?

Fugen i murværk udfylder det lodrette og vandrette mellemrum, der er mellem murstenene. Fugen i en murstensvæg er lavet af mørtel.

Mørtelfugerne binder murstenene sammen og er med til at gøre facaden tæt. Desuden indgår fugen normalt i vægkonstruktionen som kraftoverførende. Det vil sige, at vægten fra f.eks. tagkonstruktion forplanter sig ned gennem de bærende mure og ned i fundamentet. Denne belastning skal fugerne kunne holde til.

For at en muret facade bliver både tæt og holdbar, skal fugerne imellem murstenene passe til disse mursten. Fugerne er en forudsætning for, at en muret facade kan stå og holde i mange år. Det er derfor meget vigtigt, at man bruger den rigtige mørtel, når der fuges, da ingen efterbehandling kan reparere fejl på disse punkter.

Hvornår skal fuger i murværk vedligeholdes?

Fugerne i mange gamle murermestervillaer fra begyndelsen af forrige århundrede og andet godt og solidt murværk fra den tid kræver normalt ikke vedligeholdelse. Det er lavet så godt, at fugerne stadigvæk står flot i dag. Desværre begyndte kvaliteten af fuger i murværk at blive dårligere i byggeri fra 1960'erne og 70'erne.

Det er forholdsvis nemt at se, hvornår fuger trænger til vedligeholdelse. Undersøg fugerne, måske får du brug for en stige. Brug en skruetrækker til at kradse lidt i fugernes overflade, og se efter, om de er porøse, løse eller helt hårde. Er de hårde, er der ikke problemer, men smuldrer de, når du kradser i overfladen, bør de fræses ud og erstattes med nye fuger.

Fuger, der trænger til vedligeholdelse, vil ofte skalle af og have revner og huller. Der kan også være steder, hvor fugen er helt væk, eller hvor du let kan fjerne dele af den, hvis du kradser i den med fingeren.

Skader på fuger kan skyldes sætningsskader og frostsprængninger. De kan også skyldes, at fugen ikke er lavet stærk nok.

Hvis der er tale om en sætningsskade, som får fugerne til at revne, skal der hurtigt træffes beslutning om at få lavet den. Først når den er lavet, kan de fuger, der er gået i stykker, repareres.

Mørtelfuger kan også angribes af murbier. De kommer oftest, hvis der allerede er små huller i fugerne, eller hvis fugerne er meget porøse og bløde, så bierne kan grave gange og lægge deres æg i fugerne. Det er meget svært at slippe af med murbier igen.

Måske er det nok med småreparationer af begrænsede områder. Hvis fugerne er meget medtaget, kan det være nødvendigt at fuge hele muren om. Læs mere i BOLIUS Fakta: Reparation af mørtelfuger i murede facader.

Det er vigtigt for murværket, at du løbende reparerer de skader, der opstår på fugerne. Hvis der mangler mørtelfuger mellem stenene, eller fugerne er ødelagt, kan murstenene nedbrydes hurtigere. I slemme tilfælde kan dårlige mørtelfuger være årsag til alvorlige fugtskader inde i huset, da facaden bliver utæt og ikke holder regn og sne ude.

Hvilken type mørtel findes der?

Når en fuge skal skiftes ud, er det vigtigt, at den nye fuge er af samme type som den gamle. Ændres fugens styrke og kvalitet, vil der kunne opstå store skader i muren. Det er ikke helt ligetil at finde ud af, hvilken type mørtel der sidder mellem stenene. Det kan derfor anbefales at få en murer til at udføre arbejdet.

Hvis fugen er for hård og stærk, kan murstenene blive ødelagt, da fugen ikke kan optage de tryk og træk, der er i konstruktionen. Murstenene vil knække eller knuses, dvs. skalle af og flække. Er fugen derimod for blød, vil den smuldre og/eller løbe ud, når den bliver lagt ind i mellemrummet.

En mørtelfuges hårdhed og styrke afhænger af, hvilke stoffer der er i mørtlen. En mørtelfuge indeholder forskellige typer bindemiddel, tilslagsmaterialer og tilsætningsstoffer (f.eks. et farvestof),og det er forholdet mellem disse, som bestemmer mørtlens egenskaber.

Bindemiddel
Der skelnes mellem to forskellige typer bindemidler i mørtel:

• Hydrauliske bindemidler.
• Ikke-hydrauliske bindemidler.

De hydrauliske bindemidler får deres styrke, når de tilsættes vand og efterfølgende tørrer. Det mest anvendte hydrauliske bindemiddel er cement.

I ikke-hydrauliske bindemidler sker hærdningen af mørtlen, når den kommer i forbindelse med kuldioxid fra luften. Kalk er det mest anvendte ikke-hydrauliske bindemiddel.

Der findes også mørtel, hvor 70-80 procent af mørtlens styrke kommer fra hydrauliske bindemidler og de sidste 20-30 procent fra ikke-hydrauliske bindemidler - såkaldte "receptmørtler".

Mængden af bindemiddel er afgørende for den færdigblandede mørtels egenskaber, dvs. hvor nem den er at arbejde med, og styrken i den hærdede mørtel.

Tilslagsmateriale
Tilslagsmaterialet i mørtlen skal forbedre mørtlens evne til at arbejde og hærdningen af den. Det mest anvendte tilslagsmiddel er bakkesand (fint sand) eller strandsand

Mørtelbetegnelse
Mørtelbetegnelser henviser altid til bindemidlet og evt. til blandingsforholdet.