Fugten medfører risiko for råd og svamp i træværk og etagekonstruktioner.

Fugt i kældervægge kan have en eller flere årsager:

• Indtrængende grundfugt (både væg og gulv).
• Indtrængende overfladevand.
• Revnede nedløbsbrønde.
• Revner i kælderydervægge.
• Dårlig ventilation.
• Ældre kælderydervægge udført i dårlig kvalitet.
• Mangelfuld fundering.

Løsning på fugtige kældervægge

Har man fugtproblemer i sine kældervægge, bør man sikre, at overfladen bliver frilagt. Det kan ske ved at fjerne vægbeklædninger af enhver art. Herved får væggen luft – og faren for svamp og skimmel mindskes betydeligt.

Der er principielt 3 typer tiltag, alt efter hvor omfattende problemet er:

• Udluftning
• Omfangsdræn m.v.
• Kemisk hindring af fugtopstigning.

Etablér udluftning, hvis kælderen kun er begrænset fugtbelastet. Udluftning er et simpelt, men effektivt tiltag. Metoden består i at sørge for, at luften frit kan bevæge
sig gennem kælderen via ventiler i vinduer og i ydervægge, samt i at åbne huller i skillevægge. Ulempen er, at kælderen bliver koldere, så det kan blive nødvendigt at efterisolere mod stueetagen.

Etablér omfangsdræn, hvis kælderydervæggene generelt er fugtige, og der forekommer afskalninger af både puds og maling. Omfangsdræn er en dyr løsning, men i mange tilfælde nødvendigt for at stoppe vandbelastningen og fugtproblemerne.

Kælderydervæggen skal blotlægges til under kældergulvniveau. Ydervæggen afrenses for løse sten og dårlig beton og berappes, så overfladen bliver så jævn og tæt som muligt. Omfangsdræn lægges i grus eller sten ned under kældergulvniveau, og kælderydervæggen lukkes derefter med fugtstandsende lag, evt. i kombination med isolering.

Væggene i kælderen kan være op til to år om at tørre. Man bør derfor vente ét år med udbedring af pudsafskalninger på indvendig side – og to år med at male.

Etablér kemisk hindring af fugtopstigning, hvis der, til trods for etablering af omfangsdræn, fortsat sker en fugtvandring op gennem bunden af kælderydervæggen.

Umiddelbart over kældergulvet og for hver 10 cm bores et hul ind i kældervæggen.  Disse huller fyldes derpå op med ”vandglas”, som siver ud i bunden af kælderydervæggen. Herved dannes et lag, som vandet ikke kan trænge igennem.

Indvendig behandling af fugtige kældervægge med f.eks. maling eller specialmørtel, er ikke løsningen på længere sigt. Det udefra kommende vandtryk vil med tiden medføre, at puds og maling skaller af.

Kontakt en fagmand, som kan give råd og vejledning. Det vil være ærgerligt at foretage reparationer, som måske i bedste fald er nyttesløse og i værste fald gør større skade på huset.