Du kan også pudse beton- og gasbetonmure, hvis de ikke er behandlede (f.eks. malede). Denne artikel handler primært om udvendige vægge af tegl/mursten, men det er nævnt i teksten, hvis anbefalingerne ikke gælder for mure af beton og gasbeton.

Hvis muren er kalket eller malet, kan du først pudse den, når du har fjernet al maling eller kalk. Er muren ny, kan du fjerne kalken/malingen med højtryksspuling ved hjælp af udstyr, du kan leje. Er det derimod en ældre mur, skal du være mere varsom og vælge en nænsom behandling, idet spulingen kan ødelægge sarte sten og ældre fuge

Hvorfor pudse den murede facade?

Selvom murede vægge stort set ikke kræver vedligeholdelse, kan der med tiden opstå problemer, der kan gøre det fornuftigt at overveje at pudse muren op.

Puds kan være en oplagt mulighed, når du skal reparere en gammel mur, f.eks. hvis:

• Der er skader i mange af stenene.
• Stenenes overflade er begyndt at skalle af.
• Der er skader i fugerne, f.eks. at de er meget ujævne og/eller porøse.
• Der er murbier, som har lavet gange i porøse fuger.

Endelig kan du jo ønske at pudse din facade, alene fordi du synes, en pudset facade er pænere end murstenene.

Fordele ved at pudse facaden

• Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med maling eller kalk.
• Hvis muren er angrebet af murbier, vil en pudsning sætte en stopper for problemet.
• Pudsen kan yde en vis beskyttelse af facaden mod vejr og vind (og murbier).

Ulemper ved at pudse facaden

• En pudset mur kræver mere vedligeholdelse end en murstensvæg uden puds (blank mur).
• Puds er meget porøs og derfor mere sart over for stød og slag end murværk.
• Det bliver sværere at reparere en pudset mur med defekte sten, løse fuger m.m. Derfor bør du reparere muren, før du pudser den.
• Skader i muren er mere synlige på en pudset facade.
• Fugtophobninger i muren ses tydeligere som mørke fugtskjolder på en pudset facade.

Hvis din mur har større revner i fuger og/eller sten, bør du få en fagmand (murer, arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør) til at vurdere, om der er tale om sætningsrevner. Det vil sige, om revnerne skyldes, at huset bevæger sig eller synker lidt, samt ikke mindst om bevægelserne i huset er standset eller stadig pågår. Hvis huset stadig bevæger sig nævneværdigt, hjælper det selvsagt ikke meget at pudse facaden, for så slår revnerne blot igennem pudsen.

Det er en stor beslutning at gå fra blankt murværk til en pudset mur. Du må derfor nøje overveje, om det ændrede udtryk passer til dit hus. Læs mere i Bolius Fakta: Smukke huse med puds - overvejelser, før du går i gang

Kræver en pudset facade mere vedligeholdelse?

Ja, en pudset facade kræver mere vedligeholdelse end en blank mur. En mur vil altid give sig lidt, og det giver anledning til revner. Fugt kan derefter trænge ind i revnerne, og med tiden vil der komme frostsprængninger, hvor pudsen falder af i større eller mindre flager. Klimaet i Danmark er hårdt ved husets facade, hvad enten den er pudset eller ej. Det er de forholdsvis varme somre, frostkolde vintre med sne, gentagen frost og tø i vintermånederne og regn og blæst, der slider på muren.

De fleste vælger efter pudsning at overfladebehandle med maling eller kalk, og overfladebehandlingen skal vedligeholdes med nogle års mellemrum.

Mere vedligeholdelse betragtes normalt som en ulempe på grund af det ekstra arbejde, du skal lægge i huset. Men du kan også vælge at se vedligeholdelsen som noget positivt. Arbejdet giver dig mulighed for at se huset efter i sømmene, og derved opdager du måske andre skader, som du kan få ordnet, inden de bliver alvorlige eller dyrere at reparere.

Hvad skal du tænke på, før du går i gang?

Du skal starte med at undersøge hos kommunen, om du overhovedet må pudse dit hus op. I lokalplanen kan der være særlige krav til udseendet af husene i dit område. Desuden kan der være tinglyst specifikke regler (servitutter) for netop dit hus; det kan du undersøge på tinglysningskontoret. Endelig gælder særlige regler, hvis dit hus er fredet.

Før du går i gang med at pudse muren, bør du:

• Udbedre eventuelle skader i muren.
• Udskifte eller reparere flækkede og løse mursten.
• Banke løse dele ned, da du ellers risikerer, at den nye puds skaller eller falder af.
• Reparere meget løse fuger.
• Omfuge fuger med revner, der er mere end 3 mm dybe.
• Fuge sætningsrevner ud, når du har sikret dig, de ikke er alvorlige og under stadig udvikling.
• Undersøge murens fugtforhold. Er muren for fugtig, er der risiko for fugtophobning, muren vil blive skjoldet, og puds og overfladebehandling vil skalle af.

Muren skal være helt ren og fri for fedt, mos og alger, inden du kan påføre ny puds. Snavs kan du vaskes af med algemiddel.

Der er ingen love og regler, der forhindrer dig i selv at pudse dit hus, men det er et arbejde, der kræver kendskab til både mørtlens rette blandingsforhold og til at udføre arbejdet korrekt. Du kan godt forsøge dig med mindre dele af facaden, men det kræver sin fagmand at skabe en smuk, glat og ensartet overflade. Tvivler du på, om du selv kan pudse facaden, bør du overlade arbejdet til en murer.

Hvilken type puds skal du vælge?

Med puds kan du opnå forskellige overflader og udtryk, afhængigt af hvor meget og hvordan du påfører pudsen.

Dækkende puds

Et helt dækkende pudslag (fuldpuds) opnås ved at pudse huset med to-tre lag, så der opstår en helt glat og jævn overflade uden spor af de bagvedliggende mursten.

Første lægges et såkaldt udkast, så det efterfølgende lag hæfter bedre. Derefter (typisk dagen efter) påføres et dækkende lag grovpuds. Herefter kan der evt. lægges en finpuds, hvis du vil opnå en ensartet og glat overflade.

Grovpudsen skal vælges ud fra underlagets karakter. Blandingsforholdet og mørtlens kornstørrelse skal sikre en god vedhæftning og holdbarhed. Det er vigtigt at få en overflade, der giver god beskyttelse mod fugt og slagregn, og som samtidig tillader tilstrækkelig fugttransport indefra og ud.

Tyndpuds

Ønsker du, at murstenene skal kunne ses gennem pudsen, kan du vælge en tyndpuds, som kan påføres med forskellige teknikker -  vandskuring, sækkeskuring, filtsning eller berapning. Det er en lettere løsning end et dækkende pudslag.

Vandskuring udføres, ved at et tyndt lag mørtel påføres muren, som derefter skures jævn med en våd mursten inden tørring. Vandskuring giver en overflade, hvor du i høj grad stadig kan se murstenene og deres struktur.

Sækkeskuring foretages på næsten samme måde som vandskuring, men her er det en jutesæk (en slags lærredssæk), der gnides over muren, inden mørtlen tørrer helt. Efterfølgende børstes muren ren for løse sandkorn med en kalkkost. Sækkeskuring giver en mere dækkende struktur, men man kan stadig se murstenene igennem det tynde pudslag.

Filtsning foretages, ved at et mørtellag påføres muren i et så tyndt lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske. Derefter bearbejdes overfladen med et særligt filtsebræt i roterende bevægelser og får derved en karakteristisk overflade med svage aftegninger af cirkulære strøg.

Berapning opbygges meget lig de øvrige tyndpudsede overflader, men ved berapning bearbejdes det tynde mørtellag efterfølgende med en hvidtekost og vand. Løse sandkorn kan fjernes, ved at overfladen endnu en gang børstes, når mørtlen er blevet tør. Spor efter hvidtekostens strøg vil typisk være synlige i den færdige overflade.

Ved alt arbejde er det vigtigt, at du først gør muren godt fugtig, så pudsen kan hænge fast på den.

Med ovennævnte teknikker kan du variere udseendet, alt efter hvor meget og hvor længe du skurer hen over murstenene.

Indfarvet puds

Hvis du ønsker, at den færdige overflade har en farve, men vil undgå at efterbehandle pudsen med maling eller kalk, kan du vælge at pudse med en indfarvet tyndpuds, som fås i forskellige standardfarver.

Tyndpudsen påføres enten oven på grovpudsen, hvis det er en helt dækkende puds, du ønsker, eller som finpuds, som du påfører muren med vandskuring, filtsning eller sækkeskuring. Du kan også vælge at indfarve grovpudsen og helt droppe finpudsen, men det giver en grovere og ikke helt så ensartet overflade.

Særligt for facader af beton/gasbeton
Har du en facade af beton/gasbeton, er arbejdsprocessen stort set den samme som beskrevet ovenfor. Først et udkast, så en grovpuds og evt. finpuds, derefter evt. en overfladebehandling. For betonmure er det særlig vigtigt, at muren gøres fugtig (forvandes), inden udkastet påføres. Du skal bruge en lidt anden sammensætning af mørtlen, når betonmure skal pudses. Det kræver råd og vejledning fra en fagmand.

Hvilken overfladebehandling skal du vælge?

Hvis du ikke har valgt en indfarvet puds, men ønsker en efterfølgende overfladebehandling, kan du male eller kalke din puds. Når pudsen er helt tør, dvs. cirka en måned efter pudsningen, er muren klar til en overfladebehandling.

Det er vigtigt at vælge den rigtige overfladebehandling til din facade. Læs mere i Bolius Fakta: Valg af maling/kalk til facader med ny puds

Kan du fortryde senere?

Både byggeteknisk og arkitektonisk er det en stor beslutning at vælge at pudse sit murede hus. Du bør overveje det nøje, da det er vanskeligt at fortryde bagefter. Et helt hus kan sjældent renses ned med et godt resultat. Pudset skal først bankes ned, derefter kan fortyndet saltsyre bruges til at rense murværket. Metoden er mest brugbar for mindre dele af husets facade.

Hvis du ønsker at fjerne puds på en muret overflade, skal du først undersøge, hvornår huset er pudset op. Hvis pudsen stort set er fra dengang, da huset blev bygget, kan det være, at murværket ikke er beregnet til at stå uden puds (blankt). Stenene er måske uens, kvaliteten ikke så god, og selve opmuringen er blevet foretaget lidt hurtigt og er derfor mere uensartet.

Hvis huset på et senere tidspunkt er blevet pudset op, er det måske sket, fordi der er mange skader på murværk og fuger. Du kan få en murer til at foretage et skøn over det bagvedliggende murværks kvalitet og stand.