Rens den gamle facade nænsomt
Sandblæsning og kemisk afrensning kan ødelægge en gammel muret facade. Brug i stedet kost og knofedt.
For hårdhændet rengøring med tør sandblæsning eller kemisk behandling kan ødelægge facaden på et gammelt murstenshus, advarer arkitekt Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i Raadvad.
- Kemisk afrensning eller sandblæsning affarver murstenene, så de får en kunstig kulør og bliver døde og grimme i farven, siger han.
Med kost og spand
Hvis du selv skal i gang med at rense facaden på dit gamle hus, anbefaler Søren Vadstrup, at du bruger en mere nænsom metode.
- Brug enten våd sandblæsning ved meget lavt tryk. Eller blød skidtet op med vand og skrub det af med en stiv børste eller kost, råder han.
Sandblæsning gør muren modtagelig for snavs
Ifølge byggeteknisk rådgiver Stig Håkansson fra Bygningskultur Danmark ødelægger tør sandblæsning ikke murstenens overflader (brandhuden), sådan som man tidligere troede. Alligevel anbefaler han ikke sandblæsning af ældre facader.
- Selv om murstenene ikke bliver decideret ødelagt af sandblæsning, så bliver muren alligevel mere ru, så den bagefter er meget modtagelig for snavs, og hurtigt bliver beskidt igen, siger byggeteknisk rådgiver Stig Håkansson.
Kemisk rensning dur ikke til kalkede facader
Stig Håkansson mener til gengæld godt, at man kan bruge kemisk afrensning i nogle tilfælde.
- Begrænset brug af kemisk afrensning kan være en løsning, hvis man skal rense maling af fine pudsede detaljer eller sandsten i en facade. Med sandblæsning er der stor risiko for at ødelægge eller sløre kanter og detaljer i den fine forarbejdning. Men problemet med kemisk afrensning kan være, at kalk ikke altid kan binde på overfladen bagefter. Så det er en dårlig løsning til kalkede facader, siger Stig Håkansson.
Bevar slid og patina
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer