Hvad sker der, hvis du lader stå til?

Det er vigtigt for murværket i din facade, at du løbende reparerer de skader, der opstår på fugerne. Hvis der mangler mørtelfuger mellem stenene, eller fugerne er ødelagte, kan det nemlig være medvirkende til, at mursten nedbrydes hurtigere.

I slemme tilfælde kan dårlige mørtelfuger være årsag til alvorlige fugtskader inde i huset.

Hvilke skader skal du se efter?

Du kan få et indtryk af, hvilken tilstand mørtelfugerne i din facade er i, ved at gå en tur rundt om huset og kigge på fugerne. Du skal se efter følgende:

• Er fugerne mellem murstenene hele?
• Fylder fugen stadig mellemrummet mellem murstenene ud?
• Er der afskallede og forvitrede fuger?
• Er der huller efter murbier?
• Er der steder, hvor fugen mangler helt?
• Er der revner i fuger eller mursten?
• Er der revner over vinduer og døre eller ved gesimser og udhæng?
• Kan du let fjerne dele af fugen, hvis du kradser i den med fingeren?
• Er der frostsprængte mursten?

Hvis fugerne er hele og fine, og der skal værktøj til at ridse i eller fjerne dele af dem, så er der gode chancer for, at fugerne er gode og stærke.

Hvis der derimod er mange revner i fugen eller steder, hvor fugen helt mangler, så er det tid til at få murværket fuget om. Måske er det nok med småreparationer af begrænsede områder. Men hvis fugerne er meget medtagne, kan det være nødvendigt at fuge murværket om på hele husets facade.

Hvordan reparerer du dårlige fuger?

Der kan være forskellige typer skader på murværket og fugerne. Her får du en oversigt over nogle af de almindeligste skader, deres årsag, hvor alvorlige de er, og hvad du gør ved problemet.

* Murstik er den udformning, murværket har over vinduer og døre. Murstik bærer murværket over de muråbninger som vinduer og døre er placeret i.

* Tilbageliggende fuger er fuger, der ligger længere inde i murværket end murstenene. Det var meget almindeligt i det tidlige industrielle byggeri at bygge huse, hvor fugen lå relativt langt inde bag murstenene. I dag er reglerne for dybden af disse fuger skærpet, så de ikke må ligge dybere end 10 mm fra forsiden af murstenen.

Hvor dybt skal fugerne kradses ud?

Udkradsning af fuger udføres ofte med en særlig maskine, men du kan i nogle tilfælde også klare det med håndkraft.

Hvor dybt du skal kradse fugen ud, varierer fra murværk til murværk. Normalt skal svagt og ældre murværk fra før 1970 kradses ud i 2-4 cm?s dybde, mens du i nyere og stærkere murværk kan nøjes med at kradse ud i 1,5 til 2,5 cm?s dybde.

Når du har kradset fugen ud, skal du fjerne al fugestøv og mørtelrester med trykluft eller en kost. Herefter skal du fugte (forvande) murværket, og først derefter kan du begynde omfugningen.

Særligt nedbrudt murværk

Hvis murværket i din facade er meget nedbrudt, kan det være nødvendigt at udskifte murstenene i større områder, bl.a. over eller omkring vinduer og døre. Det er som regel muligt at skaffe gamle eller brugte mursten, som falder godt ind i det eksisterende murværk.

Du kan evt. lægge rustfaste og profilerede armeringsstålstænger (6 mm tykke) ind i de vandrette fuger omkring sætningsrevnerne for at stabilisere murværket. Under henvisningerne længere nede i teksten kan du finde vejledning om dette.

Hvilken type mørtel skal du vælge?

Fugemørtler kan lidt forenklet deles op i to typer:

• Hydraulisk kalkmørtel (KKh-mørtel), der har kalk som bindemiddel, og som stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Bruges især til restaurering af ældre murværk og murværk, der er fuget med kalkmørtel. Det er en lidt svagere mørtel end den ?moderne? kalk-cement-mørtel.
• Kalk-cement-mørtel (KC-mørtel), der har cement som bindemiddel, er en nyere og meget udbredt mørtel, som stammer fra sidst i 1800-tallet. Bruges i al moderne muret byggeri.

Når du skal vælge, hvilken mørteltype du skal bruge, må du tage hensyn til tre ting:

1. Hvilken type mørtel der er anvendt i det eksisterende murværk. Du får det bedste resultat, hvis du bruger en mørteltype, der er i familie med den eksisterende fuge.
2. Styrken i den eksisterende fuge. Det er vigtigt at kende den for at kunne vælge en mørtel, som passer i styrke. Fugens styrke og type kan enten fastslås af en erfaren murer, eller du kan indsende en prøve til undersøgelse, f.eks. til Teknologisk Institut (murerafdelingen).
3. Fugens farve. Du kan blande farvestof i mørtlen, så den nye fuge matcher den eksisterende.

Mange omfugninger af murede huse bliver i dag udført med byggemarkedernes mest udbredte mørtel, som i langt de fleste tilfælde er for stærk, men også har en helt anden farve (lys grå) end de eksisterende fuger. Det er synd, da det giver et langt bedre resultat at vælge en mørtel, der passer til det eksisterende murværk.