Hvad sker der, hvis du ikke vedligeholder facaden?

Det er vigtigt, at du jævnligt ser efter, om der er skader på vej, f.eks. revner. Det er både bedre og billigere at udbedre dem i tide. Hvis du lader stå til, kan der komme mere alvorlige skader på huset. Trænger der fugt ind i huset udefra gennem større revner, kan det give problemer med råd og svamp, som både er skadeligt for huset og for de mennesker, der bor i det.

 

Hvis huset er malet med en type maling, der ikke er diffusionsåben, er det særlig kritisk. Diffusionsåben vil sige, at fugt indefra huset kan trænge igennem ydervæggen og facademalingen og dernæst fordampe - man siger, at huset kan "ånde". Hvis facademalingen er for tæt (diffusionstæt), vil fugten samle sig lige under malingen og få den til at skalle af.

Nedbrudt kalk og puds på meget fugtbelastet facade, der ikke er vedligeholdt.

Hvordan reparerer du facaden?

Hvis facaden ser ud til at trænge til reparation eller vedligeholdelse, må du først undersøge, hvor slemt det står til. Kan du nøjes med at reparere de steder, hvor facaden er "slidt", f.eks. hvor malingen skaller af, eller der er smårevner og lign.? Eller er facaden så medtaget, at det er nødvendigt at totalrenovere den?
Det er en god idé at gå en tur rundt om huset udstyret med hammer og hobbykniv og tjekke, hvordan facadens overflade har det.

Sådan tjekker du facadens tilstand

 

• Sidder pudsen løs? Bank evt. forsigtigt på den med en hammer. Hvis det lyder hult, er pudsen løs.
• Har pudsen en god styrke?
• Smuldrer pudsen?
• Er der huller og revner i pudsen?
• Er malingslaget meget tykt?
• Sidder malingen ordentlig fast?
• Er der revner, afskalninger, rynker, bobler eller krakeleringer i malingen?
• Er der fugtskjolder på væggen? Hvor kommer fugten fra?

Hvis du er i tvivl, kan du med fordel få en fagmand til at hjælpe, f.eks. en murer, maler eller bygningsrådgiver (arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør).

Sådan reparerer du murværk og puds

Når du har et overblik over facadens tilstand, kan du gå i gang med reparationerne:

• Hvis der er fugt i muren, er det meget vigtigt, at du finder årsagen og gør noget ved problemet. Fugt kan give alvorlige skader på huset.
• Hvis der er revner i murværket, skal de repareres. Det gør du ved at hugge knækkede sten i muren ud og erstatte dem med nye hele sten. Løse eller åbne fuger skal også kradses ud og fuges med mørtel.
• Når du skal reparere ødelagt puds, fjerner du først løstsiddende puds, snavs og maling på de skadede steder. Du skal kun fjerne den puds, der sidder løst.
• På en ældre pudset facade kan det være nødvendigt at bruge højtryksspuling for at fjerne urenheder. Derefter skal huller og revner i pudslaget spartles ud med cementfiller.. Hos Teknologisk Institut kan du få udført en prøve, der tjekker, hvor stærk pudsen er (dvs. dens sammenhængsstyrke), og om den kan holde til en malerbehandling. Pudsen skal også være jævn i overfladen, for at slutresultatet kan blive tilfredsstillende.
• Hvis ældre murværk tidligere er pudset med nyere cementpuds, bør du hugge den af. Nyere cementpuds er hård og tæt og derfor ødelæggende for ældre murværk. Der kan komme mange revner, og pudsen kan holde på fugten.
• Efter reparation af facaden pudser du op med ny puds/mørtel, en kalk-cement-mørtel (KC) i forholdet 50/50/700 (kalk/cement/sand). Hvis du har en kalket facade, skal du bruge en kalkmørtel til at reparere med. Hvis du har et bevaringsværdigt hus, skal du så vidt muligt bruge den samme mørteltype, som huset oprindeligt er pudset med. Generelt bør du ikke vælge en mørtel med for meget cement i. Du risikerer, at pudslagene arbejder forskelligt, og at der derfor hurtigt kan opstå nye revner.
• At vælge den rette puds/mørtel hænger også sammen med, hvilken overfladebehandling du vil give facaden bagefter. Cementpulvermaling og silikatmaling hæfter f.eks. ikke særlig godt på ren kalkmørtel, og det er en dårlig idé at bruge KC-mørtel eller andre mørtler med højt indhold af cement, hvis du bagefter har tænkt dig at kalke facaden.

Hvilken type kalk eller maling er facaden behandlet med tidligere?

Når facaden er renset og repareret, kan du give den en pæn, ny overflade med kalk eller maling. Det er en fordel at vide, hvilken type overfladebehandling facaden tidligere har fået. Det er nemlig bedst at anvende den samme malingstype til vedligeholdelse af facaden som hidtil.

Der findes en del forskellige overfladebehandlinger til pudsede facader:

• Kalk
• Plast- og akrylmaling
• Silikatmaling
• Cementpulvermaling
• Olieemulsionsmaling

Det kan være svært at gennemskue, hvilken type maling der tidligere har været brugt. Måske er du så heldig, at den gamle ejer har ladet en bøtte maling stå. Eller måske har du i forbindelse med huskøbet fået en mappe om huset, hvor det står. Så er du godt hjulpet på vej.

Ellers må du ud og undersøge facaden nærmere:

• Krads i malingen og se nøje på overfladen.
• Hvordan nedbrydes malingen, og er der mønstre i?
• Prøv at brænde en stump maling: Hvordan lugter den?

Kalk danner tynde og meget porøse lag. En flage maling brækker meget let. Du kan ridse i overfladen med en negl, og du kan nulre flager af maling til pulver mellem to fingre.

Plast- og akrylmaling er blank og danner lange revner med opbøjede kanter. Der kan også være bobler i malingen. Hvis du brænder en flage maling, lugter der af plastik. Malingen opløses, hvis du gnider på den med en klud med lidt sprit. Det gør olieemulsionsmaling dog også, se under denne. 

Silikatmaling danner ikke synlige lag.

Cementpulvermaling danner tynde lag, der er mindre porøse end plastmaling. Det er sværere at ridse i en flage maling og nulre den til pulver.

Det kan være svært at vurdere, hvilken type maling der er brugt, især hvis man ikke har den store erfaring med maling. Hvis du er usikker, kan du kontakte en malermester, som kan vejlede dig om, hvilken type behandling der er bedst for din facade.

Hvilken type kalk eller maling skal du vælge, og hvordan gør du?

Til småreparationer og vedligeholdelse er det som regel nødvendigt at bruge den samme type maling, som der er brugt tidligere, hvis resultatet skal blive pænt. Men hvis du derimod skal i gang med en gennemgribende renovering af facaden, kan du overveje at skifte til et andet produkt. I den situation og ved større reparationer kan det være en god idé at kontakte en malermester, evt. også en murermester. De kan vejlede dig om, hvilken behandling der er den bedste til netop din facade. '

Generelt er det bedre at kalke facaden eller at lade den stå med rå puds end at male den. Mange lag maling vil nemlig øge risikoen for, at fugt kan hobe sig op i facaden, også selvom malingen er diffusionsåben. For hvert lag maling nedsættes malingslagets evne til at lade fugten trænge igennem. Det er især et problem på facader, der er fugtbelastede.

Men maling kan sagtens være den bedste løsning på din facade. Det afhænger helt af omstændighederne. Facadens eksisterende overflade har f.eks. stor betydning for, hvilken overfladebehandling du kan vælge. Hvis du giver facaden en behandling, der ikke kan hæfte på den gamle overflade, får du et dårligt resultat. Du kan spare dig selv for mange ærgrelser, spildt arbejde og penge ved at sætte dig ordentligt ind i tingene, før du går i gang.

Kalk

Hvis facaden er kalket, er det som regel en god idé at kalke den igen frem for at prøve at fjerne kalken for at kunne male. Det er som regel nok at børste facaden ren for støv og løstsiddende, gammel kalk, før du kalker. Der er dog et par undtagelser:

• Hvis der er store, tykke, løse kalkflager, skal de skrabes væk, før du kalker. Men du behøver ikke nødvendigvis at rense helt i bund.
• Hvis den kalkede facade tidligere har været repareret med en cementholdig mørtel, f.eks. KC-mørtel, skal du hugge den væk og reparere hullerne med ren kalkmørtel eller en såkaldt hydraulisk kalkmørtel, før du kalker. Kalk sidder nemlig ikke særlig godt fast på mørtel, som indeholder meget cement. Hydraulisk kalkmørtel kan hærde uden tilgang af luft. Den er meget langsomt hærdende og stærkere en almindelig kalkmørtel som hærder ved luftens CO2.
• Hvis facaden er malet, skal du først rense malingen af ved at skrabe eller sandblæse facaden (vådsandblæsning), før du kalker. Du kan evt. kombinere de to afrensningsmetoder.

Plastmaling

Akrylplastmaling er en af de mest almindelige facademalinger. Den er meget holdbar, smudsafvisende, regntæt og alligevel diffusionsåben. Malingen kan hæfte både på en ny og en tidligere malet facade og på beton, puds og cementpuds, men det kræver, at overfladen er helt fast og grundigt renset.

Hvis facaden tidligere har været malet, skal du gøre den ren med et grundrengøringsmiddel, før du maler igen. Facaden skal også være renset for løs maling.

Hvis facaden er kalket eller af andre grunde har en porøs overflade, der smitter af, skal du først rense den og grunde den med en speciel grundingsmaling, ellers vil malingen ikke kunne hæfte på den kalkede facade og derfor skalle af.

Silikatmaling og cementpulvermaling

Silikatmaling og cementpulvermaling kan kun bruges på facader, der tidligere er blevet behandlet med præcis den samme type maling. Desuden kan bruges på helt ubehandlede overflader som nyreparerede pudsede facader, beton, letbeton el.lign.

Disse typer maling kan altså hverken bruges på andre typer maling eller på en kalket facade.

Olieemulsionsmaling

Olieemulsionsmaling er god til problematiske overflader, der smitter svagt af eller er lettere porøse. Det kan f.eks. være oven på kalk eller cementpulvermaling. Du kan male med olieemulsionsmalingen oven på den slags overflader uden først at rense facaden i bund. Overfladen må dog ikke smitte for meget af.

Olieemulsionsmaling er også god, hvis du ikke er helt klar over, hvad der er malet med tidligere.

Før du maler, skal du sikre dig, at overfladen er vasket ren, og at den er tør, fast og bæredygtig. Du skal fjerne løstsiddende kalk og andre løse partikler. Hvis overfladen er ubehandlet, eller den smitter af, skal du behandle den med en grunder først.

Olieemulsionsmaling fås normalt i mange farver og giver en diffusionsåben, vaskbar og helmat overflade med et kalket udseende. Den hæmmer desuden mug og skimmelvækst.

Hvilke problemer kan forkert maling give?

Hvis du vælger en forkert maling til din facade, giver det problemer. Malingen kan f.eks. begynde at skalle af, og pudsen kan løsne sig. Det gælder også den oprindelige puds, der måske har siddet der i mange år, inden facaden blev malet. Der kan være flere årsager til den slags problemer:

• Malingen passer ikke sammen med pudsen, fordi pudsen ikke kan bære den valgte type maling. For eksempel kan en ren kalkmørtel ikke bære en cementpulvermaling.
• Der er valgt en forkert type maling, som ikke er diffusionsåben. Det er et alvorligt problem, da det kan give alvorlige skader på huset. Malingen bremser nemlig fugten, der trænger op i facaden fra jorden, så den ikke kan fordampe fra ydervæggen. Når ydervæggen er fugtig gennem længere tid, giver det skader på facaden, f.eks. afskalning af maling og puds. Men hvad værre er, kan det også medføre, at murværket bag pudsen nedbrydes, fordi det ikke kan "ånde". Fugten kan også give problemer med råd og svamp, som er skadelig både for huset og for de mennesker, der bor der.

Hvis facaden er blevet behandlet med en diffusionstæt maling, skal du hurtigst muligt rense den helt af og i stedet behandle med en diffusionsåben maling.

Forkert malerbehandling kan også give sig udslag i saltudblomstringer på facaden. Her kan årsagen være, at facaden er blevet malet for hurtigt, efter at den er muret op. Teglfacader bør være mindst to år gamle, før de overfladebehandles. Andre årsager til saltudblomstringer er saltning i vinterperioden og fugt, der trænger op fra fundamentet.

Hvis du på er i tvivl om, hvilken type maling du skal bruge, anbefaler vi, at du søger råd hos en fagmand, enten en malermester eller et rådgivningsfirma, der har specialiseret sig i overfladetekniske undersøgelser.

Læs mere:

"Gør det selv. Hus og lejlighed" | Erik Boile, Politikens Håndbøger, Politikens Forlag, 2003