Hvad kan revner gøre ved et hus?

Revner i huset er i udgangspunktet ikke godt. En del af de revner, som normalt gør husejere bekymrede, udgør dog ikke noget særlig stort problem. Men revner kan sagtens være starten på mere alvorlige problemer, som i sidste ende kan nedbryde dele af huset.

Hvorfor opstår der revner i huset?

Revner kan opstå af mange årsager. De mest almindelige er:

1. Underdimensionering og/eller fejlkonstruktion samt dårlig håndværksmæssig udførelse.
2. Påvirkninger fra storm og vind.
3. Almindelig udtørring efter endt byggearbejde.
4. Opfugtning (udvidelser eller sammentrækninger på grund af fugt).
5. Temperatursvingninger.
6. Rusttæring i murværk.
7. Undergrundsbevægelser (sætninger i fundamentet).

1. Underdimensionering og/eller fejlkonstruktion samt dårlig håndværksmæssig udførelse

Underdimensionering og/eller fejlkonstruktion er et rimeligt almindeligt fænomen. Det drejer sig f.eks. om revner i det udvendige murværk, der er opstået, fordi f.eks. murstikket ikke kunne holde (murstik er en bærende anordning af mursten i et særligt mønster over vinduer og døre, der er udbredt på ældre murede huse).

Det er ikke ualmindeligt, at revner i gulve og lofter i gamle bygninger skyldes, at f.eks. bjælkelaget er underdimensioneret i forhold til hvor meget vægt det skal bære. Underdimensionering af bygningsdele resulterer normalt i revner på længere sigt, men i meget grelle tilfælde kollapser bygningsdelen.

Det er desværre ikke unormalt at se håndværksarbejde, som ikke er udført helt korrekt. Hvis håndværkeren ikke udfører arbejdet rigtigt, er der risiko for, at de forskellige indbyrdes materialer ikke "kan sammen" og revner.

2. Påvirkninger fra storm og vind

 

Det blæser meget i Danmark, og huse, som ligger for sig selv uden særlig læ fra andre bygninger, er selvfølgelig mest udsat, men revner forårsaget af vinden er ikke unormale på "almindelige" huse i byen. Kraftig vind kan påvirke et hus med både tryk og undertryk, og kræfterne kan være ret voldsomme.

Konstruktioner, som ikke er udført helt korrekt, kan blive ødelagt af blæst. Det kan være taget, som ikke er afstivet rigtigt, og det får huset til at bevæge sig, når det blæser, hvilket kan give revner og sprækker i vægge, gulve og lofter.

3. Almindelig udtørring efter endt byggearbejde

Forskellige materialer og bygningsdele kan svinde ind (krympe), når de tørrer ud. Mange materialer kan svinde med helt op til 5 procent over tid.

Både støbte gulve og trægulve kan synke, men samtidig også svinde lidt. Til sammen kan det få gulve til at "slippe" fodpanelet, hvorefter der opstår en vandret revne rundt langs panelerne nede ved gulvet.

4. Opfugtning (udvidelser på grund af fugt)

Det modsatte af udtørring "opfugtning" er også muligt i huse. Hvis fugt hober sig op, kan eksempelvis gulve og vægge udvide sig og på den måde skabe revner og sprækker i de tilstødende bygningsdele, oftest i murværket.

5. Temperatursvingninger

Temperaturen kan svinge meget i Danmark, og de relativt store temperatursvingninger kan få bygningsdele og materialer til at trække sig sammen eller udvide sig. Det kan skabe revner og sprækker.

Det skal dog bemærkes, at i langt de fleste tilfælde tages der i dag højde for dette fænomen, både når der projekteres og udføres husbyggeri.

Sprængte mursten pga. fugt og temperatursvingninger

6. Rusttæring i murværk

Er der bygget jern ind i konstruktionen, kan der komme revner i både mursten og fuger. Tidligere var jern ikke rustbeskyttet, og bliver det indbyggede jern udsat for fugt via utætheder i murværket, ruster det. Når jern ruster, udvider det sig og får murværket til at "sprænges" og revne. I dag bygges der kun galvaniseret stål og rustfrit jern ind i murværk.

7. Undergrundsbevægelser (sætninger i fundamentet)   

Jorden under os bevæger sig, og det kan også give revner i bygninger. Huse kan almindeligvis optage en del bevægelse, men bliver det for meget, opstår der revner i enkelte bygningsdele. Revner efter undergrundsbevægelser ses især i soklen eller murværket.

Hvor kan du se revner?

Du kan finde revner i dit hus både udvendigt og indvendigt.

• Udvendigt kan revner opstå stort set overalt. De mest almindelige steder er ved soklen og i murværket. Revnerne ses oftest over vinduer og døre, i gavle og tæt på husets hjørner. Fugen mellem vinduet og muren kan også revne eller falde ud.
• Indvendigt i huset kan revner oftest ses i vægge, mellem gulvet og væggene og mellem væggene og loftet. Det er heller ikke unormalt at se revner i flisegulve.

Kan dit træhus revne?

Der kan også opstå revner i et træhus.

Revner i træhuse er noget sværere at se, og i de fleste tilfælde er revnerne ikke så slemme, da træ og trækonstruktioner kan optage relativt meget bevægelse. Derfor opstår der ikke de samme problemfyldte revner som i et muret hus.

Hvordan gennemgår du dit hus for revner?

Det er generelt en god idé at holde øje med dit hus tilstand. En eller to gange i kvartalet bør du gå en tur omkring huset og bl.a. tjekke, om der er kommet revner og sprækker.

Har dit hus allerede revner og sprækker, skal du holde øje med, om de udvikler sig. Det kan være en god idé at tage fotos (med dato) og/eller at tegne en streg igennem revnerne for senere at kunne se, om de er blevet større. For overblikkets skyld kan det være en god idé at føre en form for logbog over ting, der sker med huset.

Du skal selvfølgelig holde øje med sprækker og revner indvendigt i huset på samme måde som udenfor.

Hvilke revner udgør den største risiko?

De værste revner og sprækker i huset er de, der opstår meget hurtigt og/eller over en kort årrække. Sprækker og revner i gamle huse, som har været der i mange år, er normalt ikke så risikable.

Udvendige revner, især revner bredere end 3-5 mm, skal udbedres. De er ikke nødvendigvis alle sammen "farlige", men skal ordnes, for at bygningsdelene bagved ikke skal tage skade.

Det er især på grund af mulige fugtproblemer, at du skal få de udvendige revner ordnet. Derfor er det også vigtigt at få lavet revner i vådzoner inde i huset, f.eks. i flisegulve og i og omkring brusenichen og badekaret.

Hvad bør du gøre, hvis dit hus har revner?

Hvis du opdager revner og sprækker, som enten er bredere end 3-5 mm og lange i deres forløb og/eller udvikler sig hurtigt, bør du kontakte en erfaren murer/håndværker eller en byggeteknisk rådgiver.

Ved du med sikkerhed, at en eller flere af revnerne har været der i mange år, f.eks. i mere end 10 år, kan du tage det lidt mere med ro. Det betyder ikke, at du aldrig skal få lavet revnerne, men du kan formentlig vente med at få dem udbedret, til du alligevel har håndværkere i huset.

Generelt skal alle revner, som udsættes for fugt/vand, udbedres på et eller andet tidspunkt.

Hvad dækker husforsikringen (typisk) i forbindelse med revner?

Husforsikringen dækker normalt kun skader, som opstår pludseligt og uventet. Det vil sige, at revner, som udvikler sig langsomt og over mange år, normalt ikke dækkes af den almindelige husforsikring.

I nogle tilfælde kan ejerskifteforsikringen dække skjulte skader og dermed også skader, som kan medføre revner og sprækker i bygningsdele.