Hvorfor skal du se soklen på dit hus efter?

Soklen er overgangen mellem husets facade og jordoverfladen (terræn). Den er et af de mest udsatte steder på huset.

• Soklen er ikke lige så godt beskyttet mod f.eks. slagregn og sne som ydervæggen højere oppe, der i de fleste tilfælde er beskyttet af et udhæng.
• Det er især ved soklen, at vand og fugtpåvirkning fra jorden kan trække op. For at minimere risikoen for, at der trækker fugt op i husets facade, anbefales det, at soklen har en minimumshøjde på ca. 15-20 cm.

LÆS OGSÅ: Overfladiske revner i sokler

Hvad skal du se efter - udefra og indefra?

Når du skal tjekke soklen på dit hus, sker hovedparten af eftersynet udefra. Men der er også ting, du kan se indefra. Skader giver sig til kende på flere måder, der er derfor flere tegn, du skal se efter.

Udefra

Revner og sprækker
Se efter revner og sprækker. Der kan være revner og sprækker både i overfladebehandlingen, pudsen og det bagvedliggende fundament. Alt afhængigt af hvor omfattende revnerne og sprækkerne er, skal du danne dig et overblik over skadens omfang. Er der tale om en overfladisk, kosmetisk skade, der blot kan kradses fri og pudses op, eller er det en sætningsskade, der kræver en mere omfattende udbedring?

Se særlig godt efter ved havestuer og tilbygninger. Når bygninger ikke er opført på samme tid, kan der være forskel på det fundament, de er bygget på, og bygningerne kan sætte sig forskelligt. Derfor ses der ofte revner og sprækker i soklen, der hvor de to bygninger er bygget sammen. Inden du udbedrer skaden, skal du være sikker på, om det er en sætningsskade eller ej.

Samme typer skader ses også ved lyskasser, udendørs trapper osv.

Løs puds
Se efter helt eller delvist afskallet puds. Skader, hvor pudsen helt er faldet af, er nemme at se, men bank også på soklen med en lille hammer el.lign. Hvis pudsen har sluppet underlaget, giver det en mere hul lyd.

Tidligere reparationer
Tjek også eventuelle tidligere sprækker og reparationer. Er der tegn på, at tidligere reparationer har ændret sig - er blevet utætte, har givet sig, eller at sprækken på anden måde har forandret sig?

Indefra

Revner og sprækker i kældervægge
Hvis du har kælder, kan du på kælderydervæggens inderside se efter revner og sprækker. Finder du nogen der, er risikoen for alvorlige skader meget stor, da det kan betyde, at revnen/sprækken går igennem sokkel og fundament.

Gulvkonstruktion
Tjek gulvkonstruktionen for tegn på fugt eller beskadigede brædder langs ydervæggene. Træ suger mest fugt i enderne. Det er derfor hyppigst der, problemerne viser sig, enten som mørke aftegninger eller beskadiget/flosset træ.

Hvad kan skaderne skyldes?

Sætningsskader
Sætningsskader skyldes, at huset ikke er stabilt nok, eller at husets fundament ikke er i orden. Den type fejl stammer fra dengang, da huset blev bygget, fordi der f.eks. ikke blev taget højde for, at jordbunden var blød, eller fordi der ikke blev funderet tilstrækkeligt.

Overfladiske revner og skader
Mange skader i soklen opstår på grund af slitage, ælde og vejrforhold (f.eks. frostsprængninger). Ofte vil det dog kun være overfladiske skader i det yderste lag af soklen, som ikke har nogen større betydning for huset. Men påvirkes skaderne af fugt og vand, kan de hurtigere end på noget andet sted i huset vokse sig større.

Se efter mørke aftegninger, som skyldes fugt. De kan være kommet som følge af enten nedbør eller fugt, der er trængt op fra jorden. Er pudsen meget ofte vådt, er risikoen for skader stor.

Årsagen til fugt i soklen kan være:

• Utætte tagrender eller nedløbsrør, så der løber vand ned ad muren, som samler sig ved soklen.
• At nedløbsbrønden (der, hvor vandet fra nedløbsrørene ender) er ødelagt, revnet eller tilstoppet, så vandet ikke kan komme væk fra huset.
• Defekte kloakker og afløb.
• Et omfangsdræn, der ikke fungerer, som det skal.
• At jorden rundt om huset ikke har tilstrækkeligt fald væk fra huset, så der samler sig vand op ad soklen, f.eks. i regnvejr.

Hvilken betydning kan skaderne have?

Sætningsskader
Sætningsskader kan have stor betydning og kan op gennem huset give følgeskader i husets øvrige overflader og konstruktioner - facade, vægge og tag. Er sætningsskaderne i "bevægelse", betyder det, at sætningsskaderne stadig udvikler sig, hvilket kun vil betyde flere og større følgeskader og i værste fald kollaps af huset.

Tag kontakt til dit forsikringsselskab, hvis der er tegn på sætningsskader.

Overfladiske revner og skader
Ud over at det ser pænere ud, at skaderne bliver repareret, er der også byggetekniske årsager til, at du bør udbedre overfladiske revner og skader. Når der opstår skader på soklen, øges risikoen for, at vand og fugt trænger dybere ind og dermed kan forvolde større skade på bagvedliggende materialer og konstruktioner.

Hvordan kan du forebygge skader?

Når du tjekker soklen på dit hus, er det vigtigt, at du finder ud af, om eventuelle skader er overfladiske revner eller sætningsskader. Den eneste måde, du kan få det afklaret på, er ved at fjerne løst materiale rundt om revnen, så skadens omfang bliver tydeligere.

Sætningsskader
Hvis revnen er dyb, kan det tyde på, at der også er revne i fundamentet, og der kan så være tale om en sætningsskade. Ved en sætningsskade vil revnen højst sandsynligt kunne ses op igennem facaden, f.eks. i fugerne, og der kan også være knækkede mursten.

Er sætningsskaden i "bevægelse" - dvs. at huset stadig sætter sig, stammer skaden fra dengang, da huset blev bygget. Den type skader kan ikke forebygges, men skal udbedres. Det kan vise sig at være en større omgang, da fundamentet under huset skal forstærkes, eller der skal graves ud under huset, til jordbunden er helt fast, og derefter støbes efter.

Har du mistanke om, at der er en sætningsskade i husets sokkel, bør du få en byggesagkyndig ud og se på skaden.

Overfladiske revner og skader
Det er altid en god idé at holde øje med revner og skader og på den måde få en fornemmelse af, om de udvikler sig og bliver større.

Ved mindre overfladiske revner og skader kan du fjerne løs puds og andre løse dele i og omkring revnen. Skær evt. pudsen væk med en vinkelsliber, inden du udbedrer skaden med ny puds.

Sokkelriste og ventilationssprækker

I forbindelse med at du tjekker husets sokkel, skal du også tilse eventuelle sokkelriste og ventilationssprækker. En sokkelrist har til formål at ventilere f.eks. en krybekælder eller gulvkonstruktionen. Den ses oftest i ældre huse, hvor man for at undgå fugt fra jorden hævede husets stueplan et par trin op over jorden.

For at der ikke skulle komme fugt under gulvkonstruktionen, satte man en sokkelrist i husets sokkel for at ventilere hulrummet. I dag anvender man i stedet et kapillarbrydende lag (f.eks. af lecakugler), som holder fugten fra jorden nede.

Et af de hyppigste problemer er, hvis en tidligere korrekt placeret sokkelrist med tiden er kommet for tæt på jordoverfladen, fordi terrænhøjden omkring huset er blevet hævet. Det kan f.eks. være sket i forbindelse med, at der er blevet lagt nye fliser omkring huset.

Når afstanden mellem terræn og sokkelrist er for lille, stiger risikoen for, at regn- og smeltevand kan løbe ind i eller under huset via risten, eller at den blokeres med snavs, sten og blade, så der ikke kan komme luft ind. Nogle gange ses det ligefrem, at sokkelristen er kommet helt under jordoverfladen.

Er sokkelristen helt eller delvist under terræn, er det nødvendigt at sænke terrænet langs husmuren. Det kan gøres ved at lave et drænlag langs huset af f.eks. sten eller at holde risten fri ved hjælp af et skjold af beton. Hvis risten er helt under jordoverfladen, og det ikke er muligt at få den fri af jorden, er det nødvendigt at ventilere ved hjælp af "svanehalse".

I nogle tilfælde er sokkelristen blevet blokeret, fordi man synes, at den giver for meget kulde og træk. Men det er vigtigt at forstå, at ventilationen er nødvendig for at holde huset sundt. Problemerne med kulde og træk kan undgås ved at isolere gulvkonstruktionen.

Er du i tvivl, om din gulvkonstruktion eller krybekælder bliver tilstrækkeligt ventileret, er det en god idé at tjekke det indvendigt. I en krybekælder kan du tjekke gulvkonstruktionen nedefra. Se efter, om der er tegn på fugt i konstruktionen (bjælkerne), om krybekælderen ellers har tegn på fugt eller lugter hengemt, eller om der er tegn på skimmelsvamp på ydervægge og konstruktioner.

I en krybekælder, der er opdelt med vægge, er det vigtigt at sikre, at alle rum er tilstrækkeligt ventileret. Hvis du ikke har krybekælder, kan du tjekke gulvkonstruktionen ved at se efter langs ydermuren, om gulvbrædderne virker fugtige eller har mørke aftegninger, især ved enderne, som tegn på fugt.