• Det er især ved soklen, at vand og fugt fra jorden kan trække op. For at minimere risikoen for, at der trækker fugt op i husets facade, anbefales det, at soklen har en minimumshøjde på ca. 15-20 cm.

LÆS OGSÅ: Overfladiske revner i sokler

Sådan tjekker du husets sokkel

Når du skal tjekke soklen på dit hus, sker hovedparten af eftersynet udefra. Men der er også ting, du kan se indenfor.

Skader giver sig til kende på flere måder, og der er derfor flere tegn, du skal se efter.

Udendørs tjek

Revner og sprækker

Se efter revner og sprækker. Der kan være revner og sprækker både i overfladebehandlingen, pudsen og det underliggende fundament.

Opdager du revner eller sprækker, skal du danne dig et overblik over skadens omfang. Er der tale om en overfladisk, kosmetisk skade, der blot kan kradses fri og pudses op, eller er det en sætningsskade, der kræver en mere omfattende udbedring?

En sætningsskade opstår, fordi jorden under huset skrider eller falder sammen, så fundamentet rykker sig, og soklen efterfølgende revner.

Se særlig godt efter ved havestuer og tilbygninger. Når bygninger ikke er opført på samme tid, kan de være bygget på forskellige fundamenter, og bygningerne kan sætte sig forskelligt. Derfor ses der ofte revner og sprækker i soklen der, hvor de to bygninger er bygget sammen.

Samme typer skader ses også ved lyskasser, udendørs trapper osv.

Sætningsskade

Store lodrette og dybe revner kan være tegn på sætningsskader. Ofte er sådanne revner lige så dybe, som muren er tyk, og i nogle tilfælde vil de også kunne ses på indervæggen. Ved en sætningsskade vil revnen højst sandsynligt kunne ses op igennem facaden, fx i fugerne, og der kan også være knækkede mursten.

Løs puds

Se efter helt eller delvist afskallet puds. Skader, hvor pudsen helt er faldet af, er nemme at se, men bank også på soklen med en lille hammer el.lign. for at tjekke, om pudsen hænger ordentligt ved. Har pudsen sluppet underlaget, vil det give en mere hul lyd.

Tidligere reparationer

Tjek også eventuelle tidligere sprækker og reparationer. Er der tegn på, at tidligere reparationer har ændret sig, er blevet utætte, har givet sig, eller at sprækken på anden måde har forandret sig?

Fugtskader

Se efter mørke aftegninger, som skyldes fugt. De kan være kommet som følge af enten nedbør eller fugt, der er trængt op fra jorden. Er pudsen meget ofte våd, er risikoen for skader stor.

Indendørs tjek

Revner og sprækker i kældervægge Hvis du har kælder, kan du tjekke dens ydervægge indvendigt. Se efter revner og sprækker. Finder du større revner eller sprækker, er risikoen for alvorlige skader stor, da det kan betyde, at revnen/sprækken går helt igennem sokkel og fundament. Se også efter fugtaftegninger på ydervæggenes indvendige side.

Gulvkonstruktion

Tjek gulvkonstruktionen for tegn på fugt eller beskadigede brædder langs ydervæggene. Træ suger mest fugt i enderne. Det er derfor hyppigst der, problemerne viser sig, enten som mørke aftegninger eller beskadiget/flosset træ.

Hvordan kan du reparere skader?

Når du tjekker soklen på dit hus, er det vigtigt, at du finder ud af, om eventuelle skader er overfladiske revner eller sætningsskader. Den eneste måde, du kan få det afklaret på, er ved at fjerne løst materiale rundt om revnen, så skadens omfang bliver tydeligere. Brug en murhammer, en mejsel og en lille kost til at få fjernet alt det materiale, som ikke hænger ordentligt fast.

Sætningsskader

Opdager du en skade, som du mistænker for at være en sætningsskade, skal du holde godt øje med den, og det er en god idé at få en byggesagkyndig ud og vurdere dens omfang. I de fleste tilfælde bør revnen pudses op på ny, så regn og fugt ikke trænger ind i konstruktionerne.

Man kan forsøge at reparere revnen ved at fræse riller i fundamentet på tværs af revnen, hvori man ligger rundjern ind og støber efter.

Bliver der ved med at komme en sætningsrevne, bør du få undersøgt jordbundsforhold af en geotekniker, da det tyder på, at sætningsskaden er i "bevægelse", dvs. at huset stadig sætter sig. En sætningsskade i bevægelse stammer fra dengang, huset blev bygget.

Det kan vise sig at være en større omgang at få udbedret en sådan skade. Fundamentet under huset skal forstærkes, eller der skal graves ud under huset, til jordbunden er helt fast, og derefter støbes efter.

Kontakt dit forsikringsselskab for at høre, om de dækker skaden.

Overfladiske revner og skader

Det er altid en god idé at holde øje med revner og skader og på den måde få en fornemmelse af, om de udvikler sig og bliver større.

Ved mindre overfladiske revner og skader kan du fjerne løs puds og andre løse dele i og omkring revnen med murhammer, mejsel og kost. Når du har fjernet tilstrækkeligt til, at der igen er en fast bund, skal området pudses op igen. Lad muren tørre minimum 2 døgn, inden du maler soklen.

Hvad kan skaderne skyldes?

Sætningsskader

Sætningsskader skyldes, at huset ikke er stabilt nok, eller at husets fundament ikke er i orden. Den type fejl kan stamme fra dengang, huset blev bygget, fordi der fx ikke blev taget højde for, at jordbunden var blød, eller fordi der ikke blev funderet tilstrækkeligt, dvs. at fundamentet ikke blev understøttet ordentligt i forbindelse med byggeriet.

Sætningsskader kan også opstå, hvis jorden under huset vaskes væk i forbindelse med skybrud eller på grund af brud på en kloak eller vandledning.

Overfladiske revner og skader

Mange skader i soklen opstår på grund af slitage, ælde og vejrforhold (fx frostsprængninger). Ofte vil der kun være tale om overfladiske skader i det yderste lag af soklen. Disse har ikke umiddelbart større betydning for huset, men påvirkes skaderne af fugt og vand, kan de hurtigere vokse sig store.

Fugtskader

Årsagen til fugt i soklen kan være:

• Utætte tagrender eller nedløbsrør, så der løber vand ned ad muren, som samler sig ved soklen.
• At nedløbsbrønden (der, hvor vandet fra nedløbsrørene ender) er ødelagt, revnet eller tilstoppet, så vandet ikke kan komme væk fra huset.
• Defekte kloakker og afløb. 
• Et omfangsdræn, der ikke fungerer, som det skal.
• At jorden rundt om huset ikke har tilstrækkeligt fald væk fra huset, så der samler sig vand op ad soklen, fx i regnvejr.

LÆS OGSÅ: Tjek huset efter vinteren

Hvilken betydning kan skaderne have?

Sætningsskader

Sætningsskader kan give store følgeskader som fx fugt og skimmelsvamp i husets øvrige overflader og konstruktioner, især på facade, vægge og tag. Er sætningsskaderne i "bevægelse", betyder det, at de stadig udvikler sig, hvilket kun vil betyde flere og større skader og i værste fald (dog meget sjældne tilfælde) kollaps af huset.

Det vil oftest ske i tilfælde, hvor der bliver foretaget ombygninger på huset, fx hvis for mange bærende indervægge rives ned, eller hvis der graves ud langs fundamentet på en strækning over 3 meter.

Overfladiske revner og skader

Ud over at det ser pænere ud, at skaderne bliver repareret, er der også byggetekniske årsager til, at du bør udbedre overfladiske revner og skader. Når der opstår skader på soklen, øges risikoen for, at vand og fugt trænger dybere ind og forvolder større skade på bagvedliggende materialer og konstruktioner.

Fugtskader

Fugt kan føre til alvorlige råd og svampeskader i bygningsdele og de bagvedliggende konstruktioners materialer.

Sokkelriste og ventilationssprækker

I forbindelse med at du tjekker husets sokkel, skal du også tilse eventuelle sokkelriste og ventilationssprækker. En sokkelrist har til formål at ventilere fx en krybekælder eller gulvkonstruktionen. Den ses oftest i ældre huse, hvor man for at undgå fugt fra jorden hævede husets stueplan et par trin op over jorden og indsatte en sokkelrist for at ventilere hulrummet. I dag anvender man i stedet et kapillarbrydende lag (fx af lecakugler), som holder fugten fra jorden nede.

Et af de hyppigste problemer er, hvis en tidligere korrekt placeret sokkelrist med tiden er kommet for tæt på jordoverfladen, fordi terrænhøjden omkring huset er blevet hævet. Det kan fx være sket i forbindelse med, at der er blevet lagt nye fliser omkring huset.

Når afstanden mellem terræn og sokkelrist er mindre end 5-10 cm, stiger risikoen for, at regn- og smeltevand kan løbe ind i eller under huset via risten, eller at den blokeres med snavs, sten og blade, så der ikke kan komme luft ind. Nogle gange ses det ligefrem, at sokkelristen er kommet helt under jordoverfladen.

Er sokkelristen helt eller delvist under terræn, er det nødvendigt at sænke terrænet langs husmuren. Det kan gøres ved at lave et drænlag langs huset af fx sten eller at holde risten fri ved hjælp af et skjold af beton. Kontakt en kloakmester, hvis du skal have lavet dette.

Hvis risten er helt under jordoverfladen, og det ikke er muligt at få den fri af jorden, er det nødvendigt at ventilere ved hjælp af "svanehalse".

I nogle tilfælde er sokkelristen blevet blokeret, fordi man synes, at den giver for meget kulde og træk. Men det er vigtigt at forstå, at ventilationen er nødvendig for at holde huset sundt. Problemerne med kulde og træk kan undgås ved at isolere gulvkonstruktionen.

Er du i tvivl, om husets gulvkonstruktion eller krybekælder bliver tilstrækkeligt ventileret, er det en god idé at tjekke det indvendigt. I en krybekælder kan du tjekke gulvkonstruktionen nedefra. Se efter, om der er tegn på fugt i konstruktionen (bjælkerne), om krybekælderen ellers har tegn på fugt eller lugter hengemt, eller om der er tegn på skimmelsvamp på ydervægge og konstruktioner.

Har du ikke en krybekælder, kan du tjekke gulvkonstruktionen ved at se efter tegn på fugt langs ydermuren, om gulvbrædderne virker fugtige eller har mørke aftegninger, især ved enderne.