Hvordan er ydervæggen i et træhus opbygget?

Ydervæggen i et hus af træ kaldes en let ydervæg. Ydervægge af træ er som regel opbygget med en facadebeklædning af brædder yderst, som er monteret vandret eller lodret.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Facader med træbeklædning.

Mellem træbeklædningen og den indvendige isolering er der et hulrum, hvis funktion er at ventilere fugt væk fra bagsiden af træfacaden, så træet holdes tørt. På den udvendige side af isoleringen er der desuden et lag vindpap eller andet vindstoppende materiale, der forhindrer vinden i at bevæge sig gennem isoleringen og ind i huset. Isolering, der er udsat for vind, isolerer nemlig dårligere end isolering, der er beskyttet mod vinden.

Isoleringen er som regel placeret inde i en konstruktion af lodrette træstolper eller tynde stålstolper, som også fungerer som bærende element i ydervæggen. På den indvendige side af de bærende stolper placeres en dampspærre, der forhindrer varm fugtig luft indefra i at trænge ud i konstruktionen og kondensere. På den indvendige side af dampspærren placeres ofte et vandretliggende lag af enten lægter af træ eller tynde stålprofiler og mellem dem endnu et lag isolering. Når det indvendige lag ligger vandret, undgår man helt kuldebroer i ydervæggen eller formindsker i hvert fald antallet væsentligt.  

Ydervæggen afsluttes ofte på den indvendige side med en gipsplade, der er nem at tapetsere eller male. Inden for de seneste fem-otte år er der blevet opført træhuse af massive træelementer. Massive træelementer ligner egentlig betonelementer i størrelse og form, men består af trælister, typisk 80 mm tykke, der enten sømmes eller limes sammen. De massive træelementer skrues sammen på byggepladsen.

Er ydervægge af træ typiske for nogle perioder og hustyper?

I Danmark har vi en lang tradition for at bygge sommerhuse af træ. De første blev bygget omkring 1900. Der er de seneste år blevet bygget flere træhuse som helårsboliger, både som svenske træhuse og lavenergihuse og passivhuse, der har et rigtig godt indeklima. Der er adskillige typehusfirmaer, der sælger deres træhuse på, at de er rigtig godt isoleret og billigere at bygge end traditionelle huse. Derudover har mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne lette ydervægge af træ i facaden.

Hvilken del af ydervæggen i et træhus er bærende og stabiliserende?

I en let ydervæg som i et træhus er det skelettet af træ eller tynde metalprofiler, der bærer førstesalen eller taget. Det er også skelettet, der stabiliserer huset mod vindens tryk på gavle og facader. I et træhus af massive træelementer er det træelementerne, der udgør den bærende konstruktion.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Bærende vægge og BOLIUS Fakta: Stabiliserende vægge.

Kan en ydervæg i et træhus uden videre rives ned?

En ydervæg i et træhus vil normalt være både bærende og stabiliserende og kan derfor ikke bare rives ned.

Hvis ydervæggen er bærende, skal der, inden den rives ned, lægges en stålbjælke ind til at bære det, som væggen hidtil har båret. Stålbjælken skal beklædes med gips for at være brandsikker.

Er væggen stabiliserende, skal du sikre dig, at der er tilstrækkeligt mange andre vægge til at stabilisere huset, og at vindens tryk kan fordeles til disse, når ydervæggen rives ned. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med vægge til at stabilisere huset, eller hvis trykket fra vinden ikke kan fordeles til de andre vægge uden alt for stort besvær og mange indgreb i husets konstruktioner, kan der i de andre ydervægge indbygges en stolpe af stål, der kan medvirke til at stabilisere huset.

Hvis du ønsker at rive en ydervæg af træ ned, er det altid en god idé at rådføre sig med en ingeniør, der kan regne på husets stabilitet.

Kan der uden videre laves ny døråbning eller vindueshul i en ydervæg i et træhus?

Normalt er det ikke noget problem at lave en ny døråbning eller et vindueshul i en ydervæg af træ, så længe dørhullet eller vindueshullet ikke er meget bredt. Skal hullet være stort, er situationen den samme, som når en ydervæg skal rives ned, og du bør kontakte en ingeniør.

Når der skal laves hul til dør eller vindue i standardmål (f.eks. 120 cm), skal der først lægges en overligger af enten træ eller tynde stålprofiler ind. Overliggeren skal sikre, at trævæggen stadig kan bære tagkonstruktionen. Da der er tale om et mindre hul, vil trævæggen som regel sagtens kunne stabilisere huset tilstrækkeligt.

Hvor godt lydisolerer en ydervæg i et træhus?

En let ydervæg af træ lydisolerer mindre godt end en væg af mursten, fordi væggen er bygget af lette materialer. I ydervægge af træ er det de indvendige gipsplader, der lydisolerer. Isoleringen af mineraluld dæmper også lyd på vej gennem væggen.

En 245 mm tyk væg med i alt 200 mm isolering lyddæmper 52 decibel, hvad enten facadebeklædningen er af puds eller træ. En 320 mm tyk væg lyddæmper 55 decibel. I begge tilfælde er det gipsbeklædningen, der gør hovedparten af arbejdet.

Hvor godt brandisolerer en ydervæg i et træhus?

En ydervæg af træ kan modstå brand i en halv time, hvilket ifølge bygningsreglementet er minimumskravet for ydervægge. Træet eller de tynde stålprofiler inden i væggen skal beskyttes med gipsplader på indersiden af væggen for at overholde dette krav.

Hvilke typer facade kan ydervægge i et træhus have?

Til et hus med en ydervæg af træ er der et meget bredt udvalg af facadebeklædninger at vælge imellem. Typisk har et træhus en facade med lodrette eller vandrette brædder. Træbeklædningen kan være behandlet eller ubehandlet.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Facader med træbeklædning.

Et træhus kan også have en facade af brædder eller plader af fibercement, klinker eller andre facadeplader, der monteres på konstruktionen.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Facader med overflader af fibercement.

Der kan bruges forskellige lette, tynde materialer som facade på et træhus, f.eks. tynde profilerede stålplader.

Hvor dyre er ydervægge i et træhus?

Lette ydervægge af træ er billigere at opføre end tunge vægge af f.eks. mursten. Det skyldes, at ydervægge af træ kan fremstilles som hele elementer på fabrik, så man kan rejse et hus på en dag. Det er en fordel at få et træhus fremstillet på fabrik, da man dermed undgår, at fugt bygges ind i ydervæggens konstruktion under opførelsen. Det kræver selvfølgelig, at ydervægselementerne beskyttes mod regn, efter at de er sat op. Den billigere anskaffelsespris modsvares desværre af et meget større vedligeholdelsesarbejde, hvis træfacaden skal kunne holde i mange år.

Hvilken type fundament skal en ydervæg i et træhus bygges på?

En ydervæg i træ skal bygges på et fundament af beton. Fundamentet bør afsluttes med et par letklinkerblokke (lecablokke) med isolering i midten for at bryde kuldebroen mellem fundamentet nede i den kolde jord og ydervæggen. Mellem letklinkerblokkene og ydervæggen af træ placeres et lag murpap, der sørger for, at eventuel fugt fra fundamentet eller jorden ikke kan trænge op i ydervæggene. Samtidig sikrer det mod radonstråling fra jorden.

Hvilke fordele og ulemper er der med ydervægge af træ?

Fordele ved ydervægge af træ

• Et træhus er billigere at bygge end et murstenshus.
• Et træhus er billigere i ejendomsskat end et muret hus, fordi træbeklædning giver nedslag i kvadratmeterværdien.
• Træ er nemt at montere selv, så længe der tages hensyn til åretegningerne, så vand kan løbe af træet i stedet for at trænge ind i det.
• Det er forholdsvis nemt og billigt at udskifte beskadiget træ.
• Det er "tørt byggeri" at opføre et træhus. Risikoen for byggefugt i selve opførelsesperioden er meget lille.
• Når et hus opføres af træ, er det muligt at rejse vægelementerne og montere tagelementerne på under en uge. Det betyder, at man med den rette planlægning og logistik både kan reducere risikoen for fugtskader og gøre byggeriet billigere.
• Det er oplagt at opføre huse af træ som lavenergihuse eller passivhuse.

Ulemper ved ydervægge af træ

• Der er mere vedligeholdelse på et træhus end på et murstenshus.
• Facaden skal males minimum hvert sjette-syvende år, afhængigt af hvilken behandling den får, og hvor udsat den er for sol og nedbør.
• Træ er et organisk materiale, som kan angribes af råd og svamp, hvis det ikke er behandlet korrekt med maling eller imprægnering.
• Træ udvider sig og trækker sig sammen, afhængigt af hvor meget fugt der er i det. Det kan give revner og sprækker, som skal repareres, inden der trænger fugt ind i ydervæggen.
• Træ kan brænde, og det er ikke alle træsorter, der er brandmæssigt godkendt til brug på facader. Nogle sorter skal brandimprægneres før brug.
• I en ydervæg af træ skal dampspærren udføres meget omhyggeligt, så der ikke slipper fugt fra indeluften ud i konstruktionen, så træet angribes af råd og svamp.
• Ikke alle lokalplaner tillader træhuse, så det er en god idé at spørge din kommune, inden du bestemmer dig for et.