3 reparationer du selv kan lave på stenterrassen

Nyhed |  Publiceret: mandag 18. juni 2012

Selv en relativt ny stenterrasse kan få brug for mindre reparationer. Her er 3 tricks til at klare nedsunkne, løsrevne og knækkede fliser.

Det kan godt virke uoverskueligt, at skulle reparere sin stenterrasse, men her kan du læse om tre tricks, du selv kan klare.
Det kan godt virke uoverskueligt, at skulle reparere sin stenterrasse, men her kan du læse om tre tricks, du selv kan klare.


Nedsunkne fliser midt på terrassen

Nedsunkne fliser skyldes ofte, at jorden under flisebelægningen ikke har været komprimeret godt nok, inden fliserne blev lagt. Med tiden er gruset derfor eroderet væk af vandstrømme af regn, der har fået lov at trænge ned.

Dette kan være svært at reparere, da underlaget under en flisebelægning bedst komprimeres på én gang, inden fliserne lægges og ikke pletvis.

Ikke desto mindre kan reparation af mindre områder være nødvendigt, hvis hele terrassen er lagt – og blot et mindre område trænger til reparationer.

  • Tag de nedsunkne sten op – og fjern også dem omkring.
  • Fyld grus i hullet og fordel det jævnt. Brug brolæggergrus, som du køber i en trælast eller et byggemarked.
  • Stamp gruset fladt med en stolpe, brug fx en såkaldt 4x4 tommer-stolpe. Hvis det er et større område, kan du leje en pladevibrator i en trælast eller i et byggemarked.
  • Fyld grus på igen, så bunden bliver så tæt komprimeret som muligt. Husk, at bunden stadig skal flugte med niveauet for de øvrige fliser på terrassen.
  • Hold øje med stenene – falder de sammen igen – eller det sker andre steder eller på større områder – bør du tage alle fliserne op og stampe og komprimere hele området.
  • Kontakt en brolægger eller en anlægsgartner, som kan planere og stampe området jævnt og fast for dig, hvis du ikke mener, du kan få hele terrassen stampet i vater.
  • Fej terrassen over med fugesand, indtil fugerne er helt fyldte.

LÆS OGSÅ: Hvor meget kan du spare ved at anlægge din stenterrasse selv?


Løsrevne fliser i bed-opbygningen

Hvis dit bed er en del af terrassen eller selvstændigt opbygget af fliser, kan fliserne med tiden skride sammen og bedets indhold falde ud på terrassen.

Sker dette, er der kun ét at gøre:

Tøm bedet for indhold.

Byg stensætningen op igen. Husk, at det ikke er nok blot at stable stenene, men at det er nødvendigt at mure dem sammen. Brug færdigblandet mørtel på indersiden. Du kan købe færdigblandet mørtel i dit byggemarked eller trælast, spørg dig frem ift. type.

Lad mørtlen hærde i et døgns tid, inden du fylder jord og blomster i bedet igen.

LÆS OGSÅ: Hvordan fjerner du alger fra din stenterrasse?


Knækket flise midt på terrassen

En flise kan knække, hvis du taber noget tungt eller frosten sprænger den. Det ser træls ud, men er heldigvis let at reparere.

Hvis du huskede at få et par ekstra sten med, da du i sin tid købte sten til terrassen, kan du let udskifte de knækkede. Fik du ikke gemt et par ekstra sten, fra da du lagde terrassen, så forhør dig hos forhandleren, naboen med samme belægning eller tag en sten fra et skjult eller ydre sted af terrassen.

Lirk den knækkede sten op. Brug en hammer og en mejsel eller et koben, og lirk flisen op.

Fyld lidt grus i hullet. Brug brolæggergrus fra din trælast eller dit byggemarked.

Stamp gruset med en stolpe – eller hvis det er et større område, en pladevibrator, som du kan leje i din trælast eller i dit byggemarked.

Læg den nye sten i hullet og fyld fugerne omkring stenen med fugesand. Det kan du også købe i byggemarked eller trælast.

Fej terrassen over med fugesand, til fugerne er helt fyldte.

Tag lidt snask fra tagrenden, hvis den nye sten ikke har samme farve som resten af terrassen. Gnid stenen ind i det for at tilføre stenen lidt komprimeret ’vind og vejr’.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Louise Skøtt Gadeberg

Kilder

Kommentarer




Skriv til Bolius’ brevkasse

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få hjælp af en fagekspert

Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er

  • Tine Sode
  • Fagekspert

Klik og få mere at vide

Jeg har en flise som har særlige former, og som ikke kan købes. Hjørnet er knækket af. Jeg har begge dele stadig.
Hvordan limer jeg den bedst?
På forhånd tak
Philip Ussing | 27 Jul 2012
Vi har brugt en flad skruetrækker til vores. De ligger nemlig også MEGET tæt og stramt. Den første lirkes langsomt op, så følger resten fint med.
Vinnie | 19 Jun 2012
Hvordan får man de nedsunkne fliser op? - når de ligger stramt op til nabofliserne.
Claus Silfverberg | 19 Jun 2012
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Facebook
Annonce
Annonce
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os