50.000 hjem har ulovlig ventil mod oversvømmelse
En såkaldt kontraventil er installeret i over 50.000 danske hjem. Løsningen er billig, men den er usikker og ulovlig at installere. Alligevel fortsætter producenten med at sælge ventilen.
En blå gummibold, der skal blokere afløbet, hvis kloakken svømmer over. Det er essensen i den såkaldte TH kontraventil, der skønnes til at være installeret i mere end 50.000 danske hjem.
Ifølge Teknologisk institut er ventilen både usikker og ulovlig, men producenten mener ikke, ventilen skal overholde afløbsnormen og fortsætter med at sælge den, skriver DR Nyheder.
Derfor er den billig
Kontraventilen en løsning, der hører fortiden til, forklarer Ulrik Hindsberger, centerchef på Teknologisk Institut.
Den er billig og kan installeres for under 1.000 kr. sammenlignet med det godkendte højvandslukke, der kan koste over 20.000 kroner at få installeret. Men den billige løsning er usikker og kan ikke holde tæt for et særligt stort vandtryk.
- Vi har fået en del henvendelser fra private og boligselskaber, hvor kontraventiler med bolde ikke har virket, siger Ulrik Hindsberger til DR Nyheder.
Producent stopper ikke salg
Den danske producent af TH Kontraventilen, Carl Martin Madsen, ejer af Thorkild Madsen A/S, forstår ikke, at produktet skulle være ulovligt og afviser at indstille salg og produktion af ventilerne.
Ifølge ham skal den ikke overholde afløbsnormen, da den er en løsdel, ligesom han mener, at enhver husejer selv må installere den.
Men det afviser centerchefen på Teknologisk Institut. Han forklarer, at produktet er omfattet af afløbsnormen, da det kræver, at man udfører arbejde på gulvafløbet, hvilket gør det til autoriseret kloakmesterarbejde, skriver DR Nyheder.
Hvilke løsninger er godkendte mod oversvømmelse?
Godkendte løsninger til sikring mod oversvømmelse er et såkaldt højvandslukke, en pumpeløsning eller et tilbageløbsstop.
Du må gerne have kontraventilen siddende, hvis den er installeret før reglerne blev ændret i 1994.
LÆS OGSÅ: Højvandslukke
LÆS OGSÅ: Tilbageløbsstop
LÆS OGSÅ: Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Læs meget mere om det her: www.haandvaerkerfradrag.dk