Boligkøbere kan komme til at betale flere tusinde kr. ekstra om måneden i varme, selv om landets kommuner bryder loven.

Det viser en afgørelse i en sag fra Østre Landsret i dag.

I sagen fra Hundested opdagede Niels Brandt Larsen først efter, han havde købt sit hus, at han var forpligtet til at modtage - eller i hvert fald til at betale fjernvarmeværkets fastafgifter - den meget dyre fjernvarme fra det lokale kraftvarmeværk. Det fremgik ikke af papirerne, da han købte huset, selv om loven kræver, at kommunen skal tinglyse tilslutningspligten.

Ok at kommuner bryder loven

Nu har landsretten giver byretten og Energiklagenævnet medhold i, at Niels Brandt Larsen skal modtage den dyre varme, selv om kommunen ikke overholdt loven.

- Der er ingen tvivl om, at kommunen skulle have tinglyst tilslutningskravet. Kommunen har begået en brøler og har formentlig røde ører. Men vi vurderer, og det vurderer by- og landsretten også, at den brøler ikke skal have konsekvenser for kommunen, siger sekretariatschef i Energiklagenævnet, cand. jur. Henrik Chieu.

Så selvom Henrik Chieu er enig med Niels Brandt Larsen i, at kommunen ikke har overholdt loven, så mener han ikke, at det giver Niels Brandt Larsen ret til at slippe for den dyre varme.

Varmeregning blev mere end dobbelt så dyr

Niels Brandt Larsen flyttede til Hundested i 2001. Da han købte huset, fremgik det ikke af papirerne, at han var tvangsindlagt til at modtage varme fra det lokale værk til en pris på 25.000 kr. om året. Tidligere betalte han 800 kr. om måneden, og derfor havde han ikke budgetteret med varmeudgifter, der var 1.200 kr. højere.

- Det kan ikke være rigtigt, at det ikke har nogen konsekvens for kommunen, at de ikke har overholdt tinglysningspligten. Som borger må man kunne forholde sig til de oplysninger, der står i tinglysningsrapporten, og det fremgik ikke, at der var tilslutningspligt, siger Niels Brandt Larsen.

Uholdbart at overholde loven

Ifølge Niels Brandt Larsens advokat, Christian Stampe, er det en sag fra 2005, der ligger til grund for Energiklagenævnets og by- og landsrettens afgørelse. I den sag sagde Energiklagenævnet, at:

”Selv om tinglysningskravet (…) er en ubetinget pligt for kommunerne (…) må Energiklagenævnet (…) give kommunen medhold I, at det ville føre til en uholdbare retstilstand, hvis manglende tinglysning i sig selv fører til, at tilslutningspligten ikke kan gøres gældende overfor en efterfølgende erhverver.”

Advokat: Vanvittigt

Det mener Christian Stampe er en fribillet til kommunerne.

- Energiklagenævnet siger direkte, at det vil føre til en uholdbar retstilstand, hvis kommunerne bliver pålagt at overholde loven. Det er landsretten nu enig i. Det er jo vanvittigt. Det viser, at retten er mere interesseret i at beskytte det offentliges interesser, end at efterleve juraen, siger Christian Stampe.

Energiklagenævnets chef, Henrik Chieu, mener, at det vil have uoverskuelige konsekvenser for kommunerne, hvis de pludselig ikke kan planlægge ud fra det, de har vedtaget.

- Hvad skal det have af konsekvenser, at kommunen har brudt loven ved at glemme at tinglyse tilslutningspligten? Skal det have den konsekvens, at deres vedtagelse er ugyldig? Det mener vi ikke. Vi mener, at tilslutningspligten står ved magt, selv om borgeren ikke kunne finde de oplysninger i tinglysningsbogen, som loven kræver, siger Henrik Chieu.

Sag om fjernvarme måske til Højesteret

Niels Brandt Larsen vil søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen videre til Højesteret.