Efter skybruddet: Halvdelen mangler at få erstatning

Nyhed |  Publiceret: mandag 31. oktober 2011

Forsikringsselskaberne er kun halvvejs i skadeserstatningerne efter sommerens skybrud. Men nu bør sagerne snart afsluttes, mener Forbrugerrådet. Imens har du mulighed for at få hjælp, hvis du endnu ikke har fået erstatning.

Der er stadig boligejere, der venter på erstatning for skaderne ved de store skybrud.
Der er stadig boligejere, der venter på erstatning for skaderne ved de store skybrud.

Mange danskere, der fik en vandskade i sommer, venter stadig på deres skadeserstatning. Forsikringsselskaberne er kun halvvejs i skadesanmeldelserne. 

De største forsikringsselskaber fik i snit 15.000 skadesanmeldelser hver især efter det voldsomme skybrud 2. juli 2011, og skaderne løber ifølge Forsikring & Pension op i omkring 4-5 milliarder kr.

Halvdelen af boligejerne har dog endnu ikke fået udbetalt deres skadeserstatninger, og de kommer til at vente lidt endnu, oplyser Forsikring & Pension, der regner med at kunne lave en endelig opgørelse over skadernes omfang i begyndelsen af 2012.

Med andre ord bør boligejerne kunne regne med, at deres vandskadesager er afsluttet på samme tid, og at de får deres erstatning senest dér.

Simon mangler erstatning efter oversvømmet kælder

Simon Færchs kælder blev oversvømmet 2. juli 2011, hvilket han anmeldte et par dage efter. Siden har han fået en mur revet ned og muret op igen, lavet lister, taget billeder og opgjort det indbo, der gik tabt, da vandet strømmede ind i kælderen.

Han har endnu ikke fået erstatning, men det er ikke hovedproblemet.

Besværligt at vente på forsikringsselskab

- Jeg vil egentlig bare gerne have tingene afsluttet, for det er besværligt og tidskrævende at bruge så meget tid på at koordinere med forsikringsselskab og håndværkere.

- Det har været et tidskrævende arbejde at tage billeder af og finde frem til genanskaffelsespriser på alles de ting, der var i vores kælder. Og selv om det er fair nok, så er dialogen med forsikringsselskab og håndværkere bare endnu en bold, jeg jonglerer med midt i en travl hverdag – og jeg har jo ligesom et arbejde at passe, siger han.

Utilfredsstillende, hvis erstatninger trækker meget længere ud

I Forbrugerrådet har forsikringsjurist Mads Bräuner forståelse for, at det har taget forsikringsselskaberne noget tid at komme i bund med sommerens mange vandskader, fordi der var tale om en ekstrem situation. Men han er – lige som mange boligejere – ved at miste tålmodigheden.

- Manglen på taksatorer og håndværkere kan have skabt flaskehalse i skadesudbetalingsprocessen, men det kan snart ikke være boligejernes problem længere. Forsikringsselskaberne har nu haft et par måneder til at indse, at opgaven kræver flere ressourcer, end de har – og dem burde man nu have hyret ind.

- Nu har branchen meldt januar-februar ud som deadline. Trækker det længere ud end det, er det i den grad utilfredsstillende, mener Mads Bräuner.

Få midlertidig hjælp efter skybrud

Hvis du mangler penge til at erstatte vigtige ting, som er blevet ødelagt i forbindelse med skybruddet, er der en mulighed for hjælp.

- Boligejerne skal ikke være bekymrede, for alle får snart deres erstatning. Men er du presset økonomisk nu og her, kan du forsøge at aftale en acontoudbetaling med dit forsikringsselskab, så du kan betale håndværkerne eller andre, foreslår Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i forsikringsoplysningen, Forsikring & Pension.

Men den ide ser forsikringsjurist Mads Bräuner blot som en nødløsning – han ser hellere, at forsikringsselskaberne får hyret ekstra personale ind og får sagerne ud af verden, evt. ved at ’fjerntaksere´ kunderne, altså udbetale eller opgøre skaden på baggrund af kundernes vurdering, dog sådan at den ikke er endelig opgjort, hvis den senere skulle vise sig at blive større.

Renter lægges til erstatninger

Ifølge Riccardo Krogh Pescatori gør forsikringsselskaberne alt og prøver ikke at trække tiden med vilje, forsikrer han. Selskaberne gør, hvad de kan.

- Det ville være penge ud af vinduet at forsøge at trække tiden, da der lægges renter til forsinkede skadesudbetalinger. Og alle forsikringskunder, uanset tidshorisont, skal have det, de er berettiget til, pointerer Riccardo Krogh Pescatori.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Louise Skøtt Gadeberg

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen