Få hjælp til at forstå din tilstandsrapport
En tilstandsrapport kan være svær at forstå for almindelige mennesker, men nu gør Bolius det meget lettere med den nye guide ”Forstå din tilstandsrapport”. Se eksempler på tilstandsrapporter og typiske skader.
K1, K2, K3. Skadesbeskrivelser, noter og huseftersyn. For ikke bygningskyndige kan en tilstandsrapport virke uoverskuelig og svær at forstå, men med guiden ”Forstå din tilstandsrapport” på bolius.dk bliver det nu nemmere.
- Med guiden har vi lavet et redskab, som skal gøre det nemmere for boligejeren at forstå en tilstandsrapport, fortæller fagredaktionschef i Bolius, Kristine Virén.
I guiden kan du bl.a. læse om:
-
Hvilke oplysninger du kan finde i en tilstandsrapport.
-
Hvordan en boligs synlige skader, tegn på skader og risiko for skader på bygningsdele og personer registreres og vurderes.
-
Hvordan du kan bruge en tilstandsrapport, og hvad du ikke kan bruge den til.
-
Hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på alle K’er og ikke kun K3 skader.
Udover eksempler fra tilstandsrapporter, kan du også se eksempler på typiske K1, K2 og K3 skader samt læse skadesbeskrivelser.
Tilstandsrapport er en forudsætning for ejerskifteforsikring
De fleste støder på en tilstandsrapport i forbindelse med en bolighandel. For selvom det ikke er et lovkrav, at der skal være en tilstandsrapport, er tilstandsrapporten en forudsætning for, at sælger kan tegne en ejerskifteforsikring, der dækker evt. skjulte skader på ejendommen.
- Tilstandsrapporten giver køber en mulighed for at vurdere ejendommens tilstand og evt. skader, forklarer Kristine Virén.
Tilstandsrapporten er ikke en vedligeholdelsesrapport
- Vi har lavet guiden, da det er de færreste, der egentlig ved, hvad de kan bruge en tilstandsrapport til - og måske især, hvad de ikke kan bruge den til, fortæller Kristine Virén.
I en tilstandsrapport registreres kun boligens synlige skader og synlige tegn på skader, og kun på de umiddelbart tilgængelige dele af en ejendom. Derfor kan du i en tilstandsrapport ikke se:
-
Hvor meget vedligeholdelse boligen kræver.
-
Hvad en evt. skade koster at få lavet.
-
Hvordan en evt. skade kan udbedres.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer