Normalt er Danmark ikke i farezonen, når det gælder jordskælv.

Men skulle vi - rent hypotetisk - blive ramt af et jordskælv af styrke 7 på Richterskalaen, som det der for nylig ramte Haiti, ville det være altødelæggende.

- Hvis vi fik et skælv som i Haiti, ville vores huse simpelthen ryste fra hinanden. Der ville ikke være noget, som ville holde i Danmark, forklarer Jørgen Nielsen, adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Han beroliger dog med, at Danmark sandsynligvis ikke vil opleve så voldsomme jordskælv.

- Man regner ikke med jordskælv i den størrelse her. Verden er delt ind i jordskælvszoner, og Danmark ligger i en zone, hvor vi ikke regner med skælv, der måler mere end op til 5 på Richterskalaen, siger Jørgen Nielsen.

Danske boliger tåler op til styrke 5 ved jordskælv

Derfor er danske huse og etageejendomme bygget til at modstå skælv op til styrke 5, og de er samtidig solidt konstrueret på grund af faren for stormskader.

Derfor kan vi tage det ganske roligt, mener seismolog Peter Voss fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

- I Danmark bygger vi især for at modstå stormskader, så vi er i forvejen rigtig godt sikret. Boligejere skal nok hellere sikre sig mod, at taget ikke flyver væk. For det er kun huse eller ejendomme, som ligger lige oven på et skælv, som ville kunne få egentlige sætningsskader, siger Peter Voss.

Det forklarer samtidig, hvorfor det seneste jordskælv i Danmark i 2008, som blev målt til 4,7 på Richterskalaen, gav så lidt ravage. Da jordskælvet havde sit udspring i det sydlige Sverige, var det kun efterdønningerne, beboerne i især Nordsjælland, hovedstadsområdet og Bornholm mærkede. Jordskælvet er det kraftigste, der er målt i Danmark.

Se naboen bevæge sig fra side til side

Et jordskælv og dets skadesvirkning afhænger af to ting: Hvordan bevægelserne er, og hvor langt nede i jorden, det finder sted.

Det altødelæggende ved jordskælvet i Haiti skyldes, at jordskælvet var sideværts eller horisontalt. Altså, når to plader bevæger sig langs hinanden.

Hvis to mennesker stod på hver sin plade, ville man se den anden bevæge sig fra side til side. Den bevægelse river så at sige huse og bygninger fra hinanden.

Jordskælv river huse fra hinanden

Hvordan klassificeres jordskælv? Normalt bruger man Richterskalaen til at klassificere et jordskælvs styrke. Således stiger rystelsernes størrelse 10 gange, når man går fra 5 til 6 på Richterskalaen, og 100 gange når man går fra 5 til 7 på Richterskalaen. Så for dem, der oplevet jordskælvet den 16. dec. 2008 på 4.7 (i Danmark) ville rystelserne have været over 100 gange større, hvis jordskælvet havde haft samme styrke som det i Haiti. Men skalaen siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan vi mennesker opfatter skælvet. Derfor bruger folkene på GEUS også den såkaldte Mercalli-skala, hvor styrke 1 kun måles af særligt fintfølende apparater, 5 føles af alle, og 12 er den totale ødelæggelse – læs mere på Geus.dk Kilder: GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Statens Byggeforskningsinstitut / Aalborg Universitet DTU – Danmarks Tekniske Universitet     Læs specialartikel om danske jordskælv fra Geologisk Nyt på GEUS’ hjemmeside ved at skrive ”jordskælv” i søgefunktionen – den første artikel er om danske jordskælv.

Det ville også ske i Danmark, selv om vi bygger solidt. For kun meget fleksible materialer vil kunne holde til sådanne voldsomme udsving; derimod ville en murstensvæg ikke have en chance.

Nyere forskning viser, at huse i træ modstår jordskælv meget bedre end murstenshuse. Derfor genopbygges den kinesiske Sichuan-provins med træhuse frem for de hidtidige huse af mursten og beton.

Sker jordskælvet nær jordoverfladen, er skadevirkningerne mere voldsomme, end hvis det finder sted længere nede. Virkningen kan ligefrem ses med det blotte øje.

- Hvis vi fik et skælv som det i Haiti, og hvis man stod lige ovenpå skælvet, altså epicentret, så ville man kunne mærke jorden hæve sig flere centimeter. Mit eget hus ville i hvert fald ikke holde, siger Peter Voss.

Flest jordskælv i Thy og Nordsjælland

Kloden er dækket af omkring ti store og mange små såkaldte ”lithosfæreplader”, der som isflager på 50-200 kilometers tykkelse bevæger sig lidt i forhold til hinanden. Bevægelserne er på omkring 1-10 centimeter per år. Det er i kanterne af disse plader, at de store jordskælv finder sted.

Også inde midt på pladerne er der spændinger, som kan udløse små rystelser. F.eks. i Danmark.

Sandsynligheden for at mærke jordrystelser er størst, hvis du bor i Thy i Nordvestjylland eller i Nordsjælland. Et reelt jordskælv vil med størst sandsynlighed ske i havet ud for Jyllands 'skulder' (nær Hanstholm) samt i Kattegat nord for Sjælland.

Lille risiko for stærkere jordskælv

Men selv om Danmark ligger langt fra en pladegrænse, er det dog ingen skudsikker garanti imod, at vi går fri mod stærkere jordskælv.

- Vi ligger i en sikker zone, men i 2004 fik Kaliningrad et skælv på 5,2, og Oslo fik et på 5,4 i 1904. Så det er ikke helt urealistisk, at vi i Danmark kan opleve stærkere skælv end 5, siger Peter Voss.

Sandsynligheden for, at det skulle ske, er dog meget lille. Ifølge Peter Voss finder den slags begivenheder rent statistisk sted en gang hvert årtusinde.

De færreste jordskælv kan mærkes

De fleste jordskælv her i landet er dog ikke kraftige nok til at blive følt af mennesker, da styrken kun ligger på mellem 1,5 og 4,5 på Richterskalaen. Skælvene registreres dog alligevel af GEUS med seismografer.

Rystelser i undergrunden måles af instrumenter – kaldet seismografer – hvad enten rystelserne skyldes store skælv på den anden side af kloden, lokale jordskælv eller eksplosioner på dansk område. En seismograf på dansk grund kan også måle, hvis et land skulle give sig til at eksperimentere atomprøvesprængninger langt herfra.