Husets Kalender: Få styr på hus og have

Nyhed |  Publiceret: torsdag 22. marts 2012

Hvornår skal du male udvendigt træværk? Og hvornår er det nu hækken helst skal klippes? Fra i dag kan du helt gratis bruge Husets Kalender – en ny hjemmeside og app til at holde styr på vedligeholdelsesopgaver i hus og have, måned for måned.

Med Husets Kalender kan du holde styr på al vedligeholdelsen af dit hus.

Som boligejer kan det være svært at bevare overblikket over, hvad der skal gøres i hus og have hvornår – og hvordan det bedst gøres.

Vigtige gøremål ender derfor let ende i glemmebogen, og det er en skam, for løbende vedligeholdelse af dit hus kan både spare dig penge, og give dig og din familie et hus, der er sundere at bo i.

OPLEV HUSETS KALENDER HER

Husets Kalender med de vigtigste opgaver

Derfor lancerer Bolius nu Husets kalender – et værktøj der giver dig overblik over de vigtigste ting, du bør ordne i hus og have måned for måned. Og du skal ikke være bange for at blive bombarderet med 1000 opgaver, lover Bolius’ redaktionschef Kristine Virén:

- Uoverskuelighed skal jo netop erstattes med overblik i Husets Kalender. Vi har derfor samlet de vigtigste opgaver, boligejerne bør have styr på måned for måned, så basisvedligeholdelsen af boligen er i orden.

Tilpas kalenderen til dit hus

Husets Kalender er både en hjemmeside og en app, du kan hente til din smartphone. Du opretter din egen profil, og udover at få overblik over hver måneds vigtigste opgaver, kan du så fx tage billeder af konkrete skader eller opgaver i dit hus, tilføje noter om reparationer og oprette og gemme opgaver, billeder eller informationer på bestemte datoer.

- Finder du en nyttig artikel på Bolius.dk, kan du også gemme den til den dag, du fx skal male træværk. Og har du en smartphone, kan du få Husets Kalender som app og tage den med dig overalt, fortæller Kristine Virén.

Det er gratis at bruge Husets kalender på Husetskalender.dk. Du kan gratis hente app’en i App Store og på Google Play.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Louise Skøtt Gadeberg

Kommentarer




Skriv til Bolius’ brevkasse

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få hjælp af en fagekspert

Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er

  • Tine Sode
  • Fagekspert

Klik og få mere at vide

Hej Alle
Husets Kalender fungerer både på Iphones og Androids - har I stadig problemer med at finde app'en, så send mig gerne en mail på lsg@bolius.dk - så skal jeg finde ud af hvorfor....
Indtil da - tak for roserne - vi arbejder stadig med at optimere app'en, så følg med løbende.
Ang. at skifte batterier i røgalarmer, så er det netop meningen med Husets Kalender, at man kan tilføje sådanne private opgaver i ens egen version af kalenderen - andre brugere har måske elektriske røgalarmer, skifter batteri på et helt andet tidspunkt etc.
Kontakt mig endelig, Gert, hvis du har brug for hjælp til at tilføje egen opgave til din Husets Kalender :-)
MVH Louise Gadeberg / Bolius.dk
Louise Gadeberg | 01 Aug 2012
tak for kalender-tilbuddet, men desværre kan jeg ikke komme videre mht. app-en. Er det fordi
jeg har en mac? eller er det kun til en mobiltlf.
man ken hente kalenderen?
may engman | 11 Apr 2012
Det er vist blot at sige TAK!!
- et fantastisk godt overblik over opgaver forbundet med den løbende vedligeholdelse!

Jeg er meget taknemmelig - som "grøn" boligejer - over det overblik, Bolius her stiller til rådighed!!!
Henrik Thøgersen | 28 Mar 2012
Super god ide. Jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge kalenderen.
Tak for produktet!
Peter S | 28 Mar 2012
Kommer den også til Windows phone?
Henrik Vestergaard | 27 Mar 2012
Jeg ledte forgæves i kalenderen efter "Husk at udskifte batterier i husets røgalarmer".
Den har stået i min egen kalender hvert år i november måned, inden vi går julelys-amok.
Gert O. Johansen | 27 Mar 2012
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Facebook
Annonce
Annonce
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os