Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?

Der er inden for de senere år observeret klimaændringer på kloden, og særligt målingerne gennem de seneste 10-20 år tyder på, at ændringerne fortsætter. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC betyder klimaændringerne, at vi i Danmark frem til 2100 kan forvente:

• Stigende temperaturer med en årlig gennemsnitstemperatur, der er 3-5 grader højere end i dag.
• En øget vandstand i havene på 18-59 cm. Der er dog stor usikkerhed på dette punkt. Andre målinger og forskere forventer en stigning på 0,8-1,5 meter. Inden for de seneste 35 år er vandet i havene steget 12-14 cm.
• Øget højvande i forbindelse med flere storme og stormfloder.
• Udsatte kyststrækninger, særligt mod vest. Der er fare for, at bølgerne og den højere vandstand vil æde ca. 14 meter længere ind i kysten. En vandstandsstigning på 0,5 meter i løbet af 100 år kan resultere i en yderligere tilbagerykning af kystlinjen på 25-150 meter, afhængigt af kystens karakter.
• At den samlede regnvandsmængde vil stige med 10-15 procent.
• En stigning i nedbøren om vinteren på 20-40 procent. Samtidig forventes et mindre fald i nedbøren om sommeren.
• Flere situationer med meget kraftig nedbør om efteråret, cirka tre gange flere end hidtil.
• At grundvandet vil stå 1,5-2 meter højere end i dag.
• Flere storme.
• Stormflod, der før var en 100-års-begivenhed, vil forekomme med 5-15 års mellemrum med en vandstandsstigning på 0,5 meter.

Hvordan vil klimaændringerne påvirke os?

Klimaændringerne vil påvirke hele verden. I Danmark er mange sikkert kun glade for, at temperaturen stiger et par grader, og på nogle områder vil det endda gavne os, bl.a. i form af en forlænget vækstsæson.

Men klimaforandringerne kan også have andre afledte virkninger - både positive og negative - på det eksisterende plante- og dyreliv.

På globalt plan er et stigende havniveau nok den mest omtalte effekt af klimaændringerne, og på meget langt sigt kan dette også have betydning for kystnære områder i Danmark. Dette er dog et langt stykke hen ad vejen muligt at planlægge sig ud af, bl.a. ved anlægning og udbygning af diger.

På kortere sigt vil blot moderate temperaturstigninger i hav og atmosfære imidlertid udgøre en langt større udfordring for danske myndigheder og boligejere.

Det skyldes primært risikoen for flere skadevoldende såkaldt "ekstreme" vejrsituationer, herunder bl.a.:

• Oversvømmelse af og skader på bygninger på grund af skybrud.
• Oversvømmelse af og skader på bygninger og veje, fordi kysten ændrer sig.
• Skader på bygninger, fordi grundvandet stiger.
• Skader på bygninger som følge af flere og kraftigere storme.
• Oversvømmelse og skader som følge af stormflod.

Men en stor del af det, der er i vente, kender vi ikke præcist. Det gør det svært at planlægge, hvordan vi bedst sikrer os mod klimaændringerne.

Hvilke løsninger arbejdes der på?

Det er ikke noget nyt, at klimaet på jorden ændrer sig. Der har tidligere været perioder med varme og perioder med istid - variationer, der hver gang har haft stor indflydelse på livet på jorden. Men de ændringer, der har været de seneste 30-50 år, tyder på, at det i høj grad er menneskelige aktiviteter, der er årsagen. Det anslås, at de væsentligste årsager til, at klimaet ændrer sig, er:

• At der slippes en stor mængde drivhusgas ud, som følge af at vi bliver flere på jorden.
• Industrialiseringen og en bedre levestandard betyder, at forbruget af fossile brændstoffer bliver større og større.

Både på verdensplan og i de enkelte lande arbejdes der på løsninger, som skal dæmme op for skader som følge af klimaændringerne, og på forebyggende arbejde for at begrænse klimaændringerne. Det gør man bl.a. ved:

• Forbedring af miljøet.
• Lovgivning.
• Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forhold til ekstreme vejrsituationer.
• Beskyttende bygningsanlæg, diger, overløbsanlæg osv.

Der er især kommet gang i samarbejde mellem landene om det forebyggende arbejde. Der er generelt bred enighed om, at det er billigere at forebygge end at udbedre. Men landene og forskerne kan ikke blive enige om klimaændringernes omfang.

Når der skal udarbejdes fælles globale løsninger, skal man blive enig om, hvilke ændringer man forventer: Hvor meget stiger temperaturen? Hvor meget nedbør får vi? Hvor meget stiger havene? For selvom viljen er til stede, er mange af tiltagene så ekstremt dyre, at man generelt er lidt afventende for at finde de helt rigtige løsninger, som giver maksimal sikkerhed.

Hvilke tiltag mod klimaændringer er i gang?

Der bliver gjort tiltag mod klimaændringer på globalt, nationalt og kommunalt niveau.

Globale tiltag

FN's Klimakonvention
I 1990 blev det i FN's generalforsamling besluttet at påbegynde arbejdet med en klimakonvention. Det resulterede i, at 154 lande underskrev FN's Klimakonvention på FN's topmøde i Rio i 1992.

FN's Klimakonvention har til formål at sikre økosystemerne og en bæredygtig udvikling på jorden, samtidig med at fødevaresikkerhed og social og økonomisk udvikling ikke bringes i fare.

FN arbejder på, at der løbende indgås klimaaftaler. Klimaaftalerne har til formål at forpligte de lande, der indgår aftalen, til at begrænse deres CO2-udslip. Men det er langsommeligt arbejde. Det skyldes primært, at der er ekstremt store økonomiske interesser på spil. Det var en af de væsentligste grunde til, at det stort anlagte FN-klimatopmøde i Danmark i 2009 grundstødte.

Der er ikke tegn på, at positionerne for alvor har flyttet sig op til det (i skrivende stund, september 2010) kommende klimatopmøde (COP 16), der skal afholdes i Mexico sidst i 2010.

EU's Oversvømmelsesdirektiv
Ministerrådet i EU har vedtaget et oversvømmelsesdirektiv, der forpligter alle medlemslande til at kortlægge de områder, der er i risiko for oversvømmelse. Alle lande skal inddeles i tre områder:

• Stor risiko for oversvømmelse.
• Middelstor risiko for oversvømmelse.
• Ringe risiko for oversvømmelse.

Dermed kan man foretage en samlet vurdering af, hvor stor oversvømmelsesrisikoen er i de europæiske lande.

Fra 2013 skal borgerne i medlemslandene have mulighed for digitalt at kunne se risikoen for oversvømmelse i deres område. Senest i 2015 skal medlemslandene redegøre for, hvordan de vil tackle risikoen for oversvømmelser.

Nationale tiltag
Danmark har ikke implementeret EU's oversvømmelsesdirektiv. Blandt andet derfor er der stadig ikke noget krav om, at private borgere får adgang til data om, hvor stor risiko der er for, at netop deres ejendom rammes af oversvømmelser.

Til gengæld har den danske regering i marts 2008 udgivet rapporten "Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark". Rapporten indeholder forslag til og hensigter vedrørende, hvad der kan gøres for at undgå oversvømmelser. Hvilke konkrete løsninger der skal vælges, er op til den enkelte kommune eller boligejer at vurdere.

Strategien forholder sig bl.a. til, om der skal ændres i byggelovgivningen. Man forventer i første omgang, at der vil komme en stigning i stormskader. Man er også opmærksom på, om påvirkninger fra nedbør og vind er stigende, så det bliver nødvendigt at skærpe kravene til nye huses konstruktioner. Derudover vil der blive udarbejdet retningslinjer for, hvordan typiske svagheder i eksisterende konstruktioner kan udbedres ved renovering.

Forventningen om flere hedebølger har allerede påvirket de nye bygningsreglementer, BR08 og BR10, der stiller krav om effektiv solafskærmning og varmedæmpende ruder for på den måde at skabe et bedre indeklima, hvis vejret bliver varmere.

Regeringen vil videreføre et koordinationsforum, som skal koordinere indsatsen mellem de offentlige myndigheder. I dag sker det i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skal for fremtiden stå i spidsen for koordineringen med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd.

Viden og oplysninger om fremtidens klimaændringer samles i Videnscenter for Klimatilpasning under Klima- og Energiministeriet - læs mere på www.klimatilpasning.dk

Landsdækkende højdemodel af Danmark
Staten og de fleste kommuner har købt en adgang til den samme, landsdækkende højdemodel baseret på luftfotos parret med laseropmåling af Danmark fra luften. På den måde har både stat og kommuner et fælles datasæt at basere deres klimatilpasningsstrategi på.

I skrivende stund (september 2010) har 88 af 98 kommuner købt brugsret til modellen, der har en ’opløsning’ på 1,6 meter (hvilket betyder at den beskriver terrænhøjden i kvadrater på 1,6 x 1,6 meter). Opløsningen giver et godt, overordnet billede af de relative højdeforskelle helt ned på lokalt plan, men er ikke god nok til at fange alle detaljer i terrænet, der enten kan fange vandet eller tillade det at løbe videre. Modellen indeholder langt fra heller ikke alle data om, hvordan regnvands- og spildevandssystemer er forbundet til hinanden, og derfor er informationerne intet værd uden grundig lokal bearbejdning. Modellen kan f.eks. ikke uden videre bruges af lægfolk til at forudse, om netop deres hus er i højrisikozonen for at blive oversvømmet. Indtil videre er det da også kun knap 20 kommuner, der har købt licens til at formidle disse data til deres borgere.

Til gengæld er højdemodellen meget nyttig for myndighederne, idet den gør det muligt at operere med forskellige scenarier. På det allermest lavpraktiske plan gør den det f.eks. muligt at se, hvor i landet og ved hvilke kyster, en vandstigning på 50 eller 75 cm vil blive kritisk. Hermed kan man lettere sætte ind med tiltag.

Kobles modellens data med grundigt, fagligt lokalkendskab, kan de lokale forsyningsvæsener, kommuner og beredskabsvæsener lettere se, hvilke områder der er mest udsat for oversvømmelser i tilfælde af ekstremregn. Det er på kort sigt langt mere værdifuld information. For selv om 4 ud af 5 danskere bor i kystnære byer, betyder det ikke nødvendigvis, at de også er særligt udsatte for oversvømmelser; det beror i meget høj grad på ultralokale forhold. Ofte rammer oversvømmelser også højtliggende områder, der tilfældigvis bare ligger en smule lavere end de omkringliggende land.

Ingen ved i skrivende stund, hvor mange danske boliger der helt præcis er i højrisikozonen for oversvømmelser. Spørger man fagfolk, vil tallet formentlig være et sted mellem 20-30.000 og helt op til 100.000.

Kystdirektoratet
Kystdirektoratet har til opgave løbende at analysere de danske kysters tilstand, med særligt fokus på vestkysten. Direktoratet følger løbende klimaforandringernes indflydelse på de kystnære omgivelser, og hvad der gradvist skal gøres, for at vi kan tilpasse os klimaændringerne. Allerede nu bruges der årligt 80 millioner kr. på jord til diger, på at pumpe sand, på digeforstærkning m.m.

For eksempel er man på Vestamager begyndt at lægge mere jord på digerne på en strækning på ca. 7 km, hvor diget gøres både bredere og højere. Der pumpes også 50-60.000 kubikmeter sand på nordsiden af Grenen på Skagen.

Kystdirektoratet skønner, at behovet for at lægge sand på udvalgte strækninger som kystsikring fra 2005 til 2025 vil stige med 9 procent og med 18 procent fra 2025 til 2050.

Kommunale tiltag
Det er rasende dyrt at "klimasikre" en kommune, så navnlig de svært forudsigelige skybrud ikke medfører skader på anlæg og ejendom. Det er også et varmt politisk stridspunkt, om staten skal medfinansiere indsatsen, eller om regningen alene skal betales af borgerne i de berørte kommuner.

Indtil videre har regeringen valgt ikke at stille specifikke krav til kommunerne om, hvordan de skal håndtere udfordringen. Frit oversat betyder det, at udfordringen med at få eventuelle tiltag finansieret pt. også ligger hos kommunerne.

I skrivende stund betyder det i praksis, at pengene altovervejende vil blive skaffet, ved at de kommunalt ejede forsyningsselskaber regulerer vandafledningsafgiften.

Men kommer der for alvor skred i forhandlingerne mellem stat og kommuner, kan regningen muligvis havne et andet sted. Ingen ved i sagens natur, hvordan partnerne i sidste ende vælger at skaffe pengene – kun at de i sidste ende vil blive betalt af borgerne. Enten via skat, vandafledningsafgifter eller en helt tredje model.

Der er lokalt mange og effektive måder at håndtere øget nedbør på, bl.a. ved at:

• Udlægge flere og større områder som grønne områder og enge, som vandet kan ledes ud på, når der er behov for det.
• Anlægge overløbsbassiner eller forsinkelsesbassiner, dvs. regnvandsbassiner, hvor vandet kan opbevares, indtil kloakker eller andre vandveje er mindre belastet.
• Etablere automatisk pumpe- og vandstandsovervågning, så det kommunale beredskab kan sættes ind i tide, hvis vandstanden stiger til et kritisk niveau, f.eks. ved ekstraordinær brug af pumper.
• Etablere voldområder ved særligt udsatte boligområder.
• Mindske presset på vandafledningssystemerne ved at fremme etablering af regnvandsfaskiner i boligkvarterer, virksomheder og institutioner.