Katten ødelagde min Børge Mogensen-stol
Tobias Schultz overtog to katte efter sin ekskæreste, og det kostede ham sin yndlingsstol.
Tobias Shultz er glad for begge sin
ekskærestes katte, men de har ødelagt
både yndlingslænestolen og tæppet
under spisebordet.
Tekst og foto: Claus Henriksen
Da ekskæresten skulle et halvt år til Holland for at arbejde, sagde Tobias Schultz ja til at passe de to katte, Peber og Lillekat. Men selvom Tobias godt kendte kattene og altid havde syntes godt om dem, så skete der noget, da "Mor" ikke længere var der.
- Den lille hunkat forelskede sig med det samme i min klassiske Børge Mogensen-stol, som var min yndlingsstol. Hun begyndte at gå på toilettet i stolen, og selvom jeg brugte alle mulige rengøringsmidler, så kunne det ikke fjerne hverken lugten eller katten, siger Tobias Schultz.
Han arbejder til dagligt som journalist og er derfor ofte væk på opgaver i længere tid ad gangen.
Lillekat vil ikke bruge kattebakken
Efter forgæves at have forsøgt at gøre stolen ren, blev Tobias til slut nødt til at smide stolen ud.
- Jeg føler mig en smule magtesløs, fordi det jo ikke er mine katte, så jeg kan ikke tillade mig at skille mig af med dem. Jeg har stillet to kattebakker op i stuen. Den ene under et møbel, den anden bag sofaen. Og jeg tømmer dem mindst en gang om dagen, så de lugter aldrig grimt. Men det har ikke hjulpet, siger Tobias Schultz.
- Den store, Peber, som er en kastreret hankat, har ingen problemer med at bruge sin bakke, men den lille vil ikke. Hun er ellers blevet meget mere social, efter min ekskæreste er flyttet. Hun har det fantastisk og strutter af velvære, men hun vil bare ikke bruge kattebakken. Ofte gør hun det faktisk i gangen i stedet, så jeg skal passe på, når jeg træder ind af døren.
Tæppet under spisebordet måtte ud
Børge Mogensen-stolen er ikke det eneste i lejligheden i København, der har lidt under, at kæresten er flyttet. Og det er helt tydeligt, at Lillekat ikke er tilfreds, når Tobias ikke er hjemme.
- Jeg havde et tæppe under spisebordet. Det begyndte hun også at stå og tisse på, så det måtte ud. Det var faktisk derfor, jeg indførte den ekstra kattebakke. Og det virkede faktisk i et stykke tid. Men nu er hun altså begyndt at gøre det i gangen i stedet for, siger han.
Tobias håber på en løsning
Under et møbel i stuen er den ene af
kattebakkerne, men hver gang
Tobias er ude, nægter Lillekat at
bruge sin bakke.
- Jeg gør, hvad jeg kan for at søge efter gode råd. Jeg kigger på nettet og spørger venner, bekendte og kolleger, og jeg håber at finde en løsning snart, siger Tobias Schultz.
- Jeg frygter en lille smule, at det næste gang går ud over min søn Bertrams værelse. Men selvom det er irriterende, at jeg har skullet indrette mig lidt efter Lillekat, så kan jeg da egentlig meget godt lide, at hun gerne vil have, jeg skal være hjemme.
- Men jo, jeg glæder mig også helt vildt til, at min ekskæreste kommer hjem igen og kan tage vare på dem.
Gode råd om kattebakker
Kilde: Kattens Værn |
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer