Du skal ikke vente tålmodigt som nummer 57 i køen til forsikrings- eller skadeservicefirmaet, når kælderen driver af fugt efter det seneste skybrud.

Faktisk har du både ret og pligt til at gøre, hvad du kan, for at mindske skadens omfang på egen hånd, indtil du kan komme i kontakt med forsikringsselskabet og få iværksat en professionel indsats.

Det skal nemlig helst gå stærkt med at få sat affugtningen i gang; en våd kælder kan give skimmelsvamp på bare en uge.

Sæt selv affugtningen i gang

– Først skal du naturligvis fjerne våd isolering, gulvtæpper og gennemblødt inventar og den slags. Herefter skal du – hvis du kan skaffe dem – sætte en eller flere affugtere i drift, så luftfugtigheden kan komme ned på 35-40 procent, hvilket er nødvendigt for at iværksætte en egentlig tørring af de våde bygningsmaterialer.

Det siger taksatorchef Carsten Sørensen, Tryg Forsikring.

Luk vinduerne og hold varmen slukket

– Når du har sat tørringen i gang, vil affugterne holde luftfugtigheden så langt nede, at byggematerialerne kan begynde at tørre. Ofte er luftfugtigheden betydeligt højere udenfor ind inde i det rum, du er ved at tørre. Så modstå fristelsen til at åbne for vinduerne, da affugterne i så fald blot vil bruge kræfterne på at affugte udeluften, siger fugtteknisk chef Flemming Ringgaard, Thorø’s Fugtteknik.

– Du skal heller ikke tænde for varmen i rummet. For ganske vist får ekstra varme tørringen til at forløbe hurtigere. Men varmegraderne vil også sætte fart på alle mikrobiologiske processer i de våde bygningsdele – herunder svamp- og skimmelvækst, tilføjer han.

Lad affugteren køre – men ikke for meget

Flemming Ringgaard forklarer, at affugterne skal køre, indtil der kun er 12-15 procent fugt i byggematerialerne.

Fugtniveauet må derimod ikke komme meget længere ned, da det bl.a. kan give revner i trækonstruktioner, hvis de bliver for tørre.

Affugtning tager let en måned

– Det tager i de fleste tilfælde 3-4 uger at nå i mål, hvis affugternes kapacitet svarer til skadens omfang og rummets størrelse, siger Flemming Ringgaard.

Netop det kan være svært at vurdere uden særlig ekspertise.

Derfor skal du – lige så snart du kan få fat i skadesserviceselskabet – få dem til at vurdere, hvor store affugtere, du skal bruge, og hvor længe du skal blive ved at affugte.

Forsikringen betaler affugter

– Under alle omstændigheder kan du godt gå ud fra, at dit forsikringsselskab vil betale for både anskaffelse og eludgift til drift af affugterne. Også dem, du selv måtte have anskaffet uden forudgående aftale med selskabet. Affugtningen er trods alt afgørende, hvis du skal forhindre fugtskaden i at udvikle sig til svamp, skimmel eller råd, siger taksatorchef Carsten Sørensen.

Den vurdering deler konsulent Riccardo Krogh Pescatori, Forsikringsoplysningen.

Behold affugteren efter brug

– Det vigtigste er at komme i gang med skadesbegrænsning, herunder affugtning. Det er egentlig underordnet, om du lejer affugterne eller er nødt til at købe dem. Dine udgifter skal nok blive dækket – og for den sags skyld også de timer, du måtte bruge på det skadesbegrænsende arbejde, siger han.

Konsulenten vurderer, at du i de fleste tilfælde får lov at beholde affugterne bagefter. Typisk fordi selskaberne ikke vurderer, at det ikke kan svare sig at hjemtage udstyr til 2.000-4.000 kr., som mindre affugtere med effekt på 500-800 watt typisk koster.

Affugtere kan bruge meget strøm

Det kan imidlertid være en kostbar affære at have en eller flere affugtere kørende. Det er fx ikke ualmindeligt at sætte modeller i sving med effekt på 1 eller 2 kilowatt, hvis større kælderarealer på 100 kvadratmeter eller mere skal tørres. Dén indsats kan også ses på elregningen.

– Derfor er det en god idé at bruge et par minutter på at regne sig frem til forbruget, så du kan anskueliggøre udgiften over for dit forsikringsselskab, siger Carsten Sørensen.

Sådan udregner du elforbruget

Det er let at regne sig frem til, hvad det koster at have en affugter kørende.

Du skal bare kende dens effekt i watt – det står typisk på maskinen – samt den pris, du betaler pr. kilowatttime inkl. moms og afgifter. I eksemplet regnes med 2,1 kroner pr. kilowattime.

Regnestykket for et døgn ser således ud: Effekt (watt) / 1.000 x 24 (antal timer) x 2,1 (pris pr. kWh).

En affugter med en effekt på 2.000 watt koster derfor: 2.000/1.000 x 24 x 2,1 = 100,8 kr. at have kørende i døgnet. Eller over 3.000 kr. for en måned.

Den gamle kælder kan godt tåle lidt vand

Er din kælder af den ’gammeldags’ slags med et højt, naturligt fugtighedsniveau, er det imidlertid ikke afgørende at tørre materialerne helt i bund.

– En uisoleret kælder med råt betongulv eller klinker på gulvet kan sagtens klare en smule vand. Her er sædvanligvis en ret høj naturlig fugtighed, så med mindre vandet har stået langt op ad væggen, er det sjældent nødvendigt at sætte affugtere op, når først vandet er væk, siger Flemming Ringgaard

– Her kan du ofte nøjes med at lufte grundigt ud i nogle uger, indtil kælderen har nået sit sædvanlige fugtniveau, tilføjer han.

Tør ikke den gamle kælder helt ud

Faktisk er det slet ingen fordel at tørre dén slags naturligt fugtige kælderrum helt i bund, da det kan medføre, at der dannes grimme mineraludtræk på væggen. Eller at affugterne på et tidspunkt begynder at trække grundfugt ude fra jorden ind i byggematerialerne.

Dette problem behøver du dog kun at bekymre dig om, hvis du har sat store affugtere af den såkaldte ’adsorpsionstype’ i drift (se boks). Derimod kan affugtere af den mere almindelige kondenserende type slet ikke drive luftfugtigheden så langt ned, at det bliver et problem.