Lavt placerede sokkelriste

Fakta | 

Hvis en sokkelrist er placeret for lavt, kan der løbe regnvand ind i krybekælderen. Det kan give fugtskader og skimmel i krybekælderen, og der kan opstå råd og svamp i gulve og gulvdragere.

Fagområde: Jord & kloak

###RATINGS###

 

Sokkelriste må aldrig være under terræn. Her løber vandet direkte ind i huset.
Sokkelriste må aldrig være under terræn. Her løber vandet direkte ind i huset.

Sokkelriste benyttes til at ventilere krybekældre og ventilerede gulvkonstruktioner.

Krybekældre blev oprindeligt indført for at hæve gulvet over den kolde og fugtige jord, før der var noget, der hed kapillarbrydende lag og isolering. Gennem årene har konstruktionen vist sin berettigelse. Den lever fuldt op til tidens behov og krav, hvis den er korrekt isoleret og ventileret og ikke bliver udsat for opstigende fugt eller indtrængende vand.

I dag bliver krybekældre og ventilerede gulvkonstruktioner i visse tilfælde stadig valgt frem for det mere udbredte terrændæk, hvis gulvet skal ligge noget over eksisterende terræn.

Tegn og virkning på lavt placerede sokkelriste

Sokkelriste ses ofte placeret for lavt i mange ældre huse. Selvom sokkelristene engang har siddet korrekt, kan terrænet gennem tiden være blevet forhøjet som følge af etablering af en ny terrasse eller nye sten i indkørslen. I regnvejr med løbende overfladevand bliver lavtplacerede sokkelriste det laveste punkt - og pludselig er risten blevet en regnvandsbrønd i stedet for en ventilationskanal.

Når sokkelristen sidder lavt, løber vandet direkte ind i krybekælderen.|Fugtskjolder fra indtrængende vand.
Når sokkelristen sidder lavt, løber vandet direkte ind i krybekælderen.
Fugtskjolder fra indtrængende vand.

Resultatet er vand, der løber ind i krybekælderen, som opfugtes. Gulvpiller undermineres, skimmel udvikles, og der opstår råd og svamp i gulve og gulvdragere.

Løsning på lavt placerede sokkelriste

Det anbefales, at sokkelriste placeres minimum 8-10 cm over terræn. Det er desværre ikke altid muligt at flytte sokkelristene eller sænke terrænet omkring huset.

Sokkelristen placeres minimum 8-10 cm over terræn.
Alternativt etableres et drænende stenlag, hvis terrænet ikke kan ændres.
Nødløsningen er at ”beskytte” sokkelristen af et ”skjold”.

Alternativer hertil er i stedet:

  • At etablere en stenkiste eller en vand-rende langs huset, der sørger for, at overfladevandet hurtigt ledes bort.
  • At etablere et ”skjold” omkring risten, så overfladevandet umiddelbart forhindres i at løbe direkte ind i krybekælderen. Ved denne løsning skal man sørge for, at ”skjoldet” er tæt og evner at holde vandet væk. Det kan evt. udføres med belægningssten, der er limet sammen med fliselim.
Krybekælderen, der er kommet under terræn, kan ventileres via ”svanehalse”.
Krybekælderen, der er kommet under terræn, kan ventileres via ”svanehalse”.
  • At lukke risten helt og i stedet etablere udluftning via såkaldte ”svanehalse”, der består af galvaniserede jernrør. Denne løsning er den mest egnede, hvis den eksisterende rist ligger helt under terræn.

Udover de foreslåede løsninger, kan man evt. ændre hele konstruktion fra en krybekælderkonstruktion til en terrændækskonstruktion. Det kræver udgravning og efterfølgende opbygning af en helt ny gulvkonstruktion, der lever op til tidens komfort- og isoleringsmæssige krav.

Publiceret: mandag 22. juni 2009

Kilder

Kommentarer

hej. Vil gerne vide hvor man køber dette skjold, til at lede vandet væk fra risten. PS. kan dette skjold fås både rundt og firkantet? Sidstnævnte ville være lettest da monteringen skal være på en terasse. Mvh. Lone Bøgeskov
lone bøgeskov | 05 May 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen