Krybekældre og ventilerede gulvkonstruktioner er mest almindelige i huse fra før 1950. De blev indført for, at forbedre indeklimaet, i husene, af hensyn til komfort og helbred.

I tidligere tiders huse blev gulvene lagt direkte på den kolde og fugtige jord. Ved at hæve gulvet fra jorden, kom gulvet fri af den tætte kontakt med jordfugten.

Det er dog altafgørende, at den opstigende fugt fra jorden, ventileres væk, for at konstruktionen kan fungere i længen, og ikke nedbrydes i løbet af en kort årrække. I dag er der derfor en række krav til udformning, størrelse og placering af ventilationsriste i husets sokkel.

Tegn og virkning på mangelfuld ventilation af krybekældre

Mangelfuld ventilation af krybekældre medfører, at luftfugtigheden i krybekælderen stiger og skaber et miljø, der kan danne grobund for råd og svamp i konstruktionens organiske dele.

I mange huse er krybekælderens ventilationsriste lukket til. Det skyldes som regel, at beboerne har ønsket at begrænse træk- og kuldegener, gennem et uisoleret gulv over krybekælderen.

• Som minimum skal der placeres en ventilationsrist i nærheden af hvert udadgående hjørne.
• Ventilationsriste skal være placeret minimum 100 mm over terræn.
• Er krybekælderen opdelt med vægge skal der også være åbninger i disse.
• Krybekælderen må ikke være opdelt så der kan opstå uventilerede ”lommer”/døde ”hjørner”.
• Er der knæk i ventilationskanalen skal åbningernes tværsnit øges med mindst 50%.

Sokkelriste i størrelse af 7 x 22 cm (svarende til en mursten) har netop en størrelse, der svarer til 150 cm2. Bruger man andre typer riste skal man være opmærksom på at kravet på 150 cm2 skal svare til ristens frie areal. Det vil sige, at evt. gitre eller lignende skal fratrækkes.