Tagrender skal være velfungerende og skal effektivt sikre, at regnvandet ikke kommer i kontakt med udhæng, facader og fundamenter.

Skjulte tagrender ses på mange parcelhuse fra 1970'erne. De er et arkitektonisk tiltag for at skabe ”rene linjer” med et enkelt udtryk.

Uden synlige tagrender skal øjet ikke forholde sig til tagrendens forløb samt tagbelægningens bølgende tagfod.

Skjulte tagrender udgør imidlertid en stor risiko for skader på udhæng og spær.

Der findes to typer skjulte tagrender:

• Den ene type er en traditionel tagrende, der er skjult af et sternbræt og en udhængsbeklædning.
• I den anden type er den traditionelle tagrende erstattet af en vandret liggende fordybning, opbygget i krydsfinér, som er beklædt med enten zink eller bly.

Tegn og virkning på problemer med skjulte tagrender

Det største problem er, at man ikke kan se evt. problemer. Sternbræt og udhæng skjuler det, hvis tagrenden er stoppet eller gået i stykker. Det betyder, at utætheder og fyldte tagrender ikke bliver udbedret i tide.

Resultatet er, at de omkringliggende trækonstruktioner bliver opfugtede og efter en periode rådner.

Hvis rådden når op i spærene, bliver problemet endnu større, og det kan blive nødvendigt at udskifte dele af spærene.

Løsning på problemer med skjulte tagrender

Skjulte tagrender kræver tilsyn og forsvarlig vedligeholdelse, og evt. problemer skal løses med det samme.

Det gør man ved at rense og spule sine tagrender mindst hvert halve år.

Samtidig ser man efter, om der skulle være opstået revner eller utætheder.

Hvis man vil undgå pludselig at stå med problemer, kan det overvejes helt at udskifte de skjulte tagrender med synlige tagrender. Med synlige tagrender vil utætheder og skader bliver opdaget, inden de medfører opfugtning af omkringliggende konstruktioner.

Hvis skaden er sket, og der er råd i spærender og udhængsbrædder, skal det rådne træværk fjernes og udskiftes i nødvendigt omfang.