Sådan undgår du skader på dit hus

Nyhed |  Publiceret: onsdag 10. juni 2009

Tjek dit hus løbende, hvis du vil undgå skader og bevare husets værdi. Læs, hvilke ting du især skal være opmærksom på.

råd i vindskedeLigesom en bil bliver huset udsat for skader. Men modsat bilen skal huset ikke til tvunget syn hvert andet år. Derfor skal du gøre noget aktivt, hvis dit hus skal bevare værdien og ikke drukne i småskader, der langsomt vokser sig store. Løbende vedligeholdelse er kodeordet.

Produktchef i Bolius, Anders Bruhn, mener, at boligejerne bør bruge flere penge på at vedligeholde huset frem for kun at bruge penge på synlige investeringer som nyt køkken og spa. Det vil kunne spare dem både penge og besvær.

Vedligeholdelse er billigst i længden

- Hvis husejerne lavede en vedligeholdelsesplan i samarbejde med en sagkyndig, kunne de spare mange penge i længden. Dækbrædder på vindskeden koster omkring 2.000 kr. at udskifte. Men bliver det ikke skiftet hver 10. år, er det lige pludselig 15.000 kr., vi skal af med, fordi træet omkring også er blevet nedbrudt og skal skiftes, fortæller Anders Bruhn.

Tjek taget

Jesper Holm, beskikket byggesagkyndig, arkitekt og bygningskonstruktør, foreslår at gennemgå boligen med en bygningssagkyndig, når du overtager den. Det første, du bør fokusere på, er husets overfrakke; taget.

- Den største bestanddel af parcelhuse er typehuse fra 1960’erne og 1970’erne med eternittag. Sådan et tag har en holdbarhed på cirka 40 år, så er man ejer af sådan et, bør man gennemgå det grundigt for huller og andre skader og udbedre dem med det samme. Man bør også kraftigt overveje at udskifte det, mener Jesper Holm.

Fyldte tagrender giver våde kældre

Tagrender, nedløbsrør og brønde bør også være en naturlig del af den løbende vedligeholdelse. Tagrender og brønde skal tømmes for slam og blade et par gange om året. Ellers bliver de utætte, eller vandet kan løbe over, og det kan give vandskader på huset.

Husk at male vinduerne

vedligeholdelse af vinduerOgså vinduer skal vedligeholdes.

- Vinduer nedbrydes på grund af manglende udvendig vedligeholdelse. Ofte bliver de ikke malet mellem siden af ruden, der vender ind mod rammen, og der kan også mangle fuge mellem vindue og murværk, der kan trække vand og nedbryde træet unødigt.

- Hele ydersiden af vinduerne mod syd og vest får meget sol og bliver nedbrudt, hvis træet ikke bliver vedligeholdt. Derfor bør man male dem regelmæssigt og tjekke for nedbrudte glaslister og fuge efter med silikone, hvis det er påkrævet.

- Er man i tvivl, om det kan betale sig at vedligeholde et vindue, eller det bedre kan betale sig helt at udskifte, bør man spørge en fagmand. Er der tale om en gammel termorude, er der nok en del at spare ved at gå over til de nye lavenergiruder, siger Jesper Holm, der også har titel af energikonsulent.

Kig under køkkenvasken

Hjemmegjorte el- og vvs-installationer kan ikke bare koste dyrt, men også få fatale konsekvenser, hvis løsningen viser sig ikke at være helt rigtig. Derfor anbefaler Jesper Holm, at husets vvs og el gås periodisk igennem.

Allerede når du flytter ind, anbefaler han, at du kigger under vasken og tjekker, om der sidder jernrør efter kobberrør. Du kan kende forskel på jern og kobber på farven. Jern har en grålig farve, mens kobber er gyldent.

- Der er et udbredt sjuskeri blandt rørsmede. De blander kobber og jern i brugsvandsinstallationer. Men sætter de jern efter kobber i vandretningen, kan man opleve en meget hurtig tæring af rørene med det resultat, at der pludselig går hul på røret. Den slags skal udskiftes med det samme, anbefaler Jesper Holm.

Sæt særlig fokus på gamle badeværelser

Badeværelser lavet før de lovpligtige regler om vådrumsmembran trådte i kraft, har en tendens til, at vandet med tiden trænger ud gennem fugerne i andre rum. Derfor er der også her god grund til i første om gang at være opmærksom på, hvordan de tilstødende bygningsdele opfører sig.

- Man kan forebygge ved at give kanten langs brusenichen silikone. Men er vandet først er trængt igennem, så der er mørke skjolder på den tilstødende væg, er det tid til at skifte fliserne helt ud og få lavet en tidsmæssig korrekt løsning, råder Jesper Holm.

Tips til et toptrimmet hus

  • Tjek fundamentet for revner. Er der kommet markante fuger, bør de tilses af en fagmand og udbedres, så der ikke er mulighed for, at der trænger vand ind.
  • Efterse tagrender, tagbrønde og rør to gange om året. Det kan du gøre selv med ske, spand stige og knofedt.
  • Tjek taget udvendigt en gang om året for revnede tagsten og plader og udskift dem.
  • Efterse indersiden af taget for huller i understrygningen. Kan du se ud til himmelen, skal hullerne tætnes. Du kan gøre det selv, men kan også få en fagmand til det.
  • Tjek trævinduer og døre en gang hvert forår – mal dem ca. hver femte år.
  • Gå vandrør efter en gang om året og tjek vandmåleren hver måned.
  • Afprøv el-installationerne en gang om året.

Forstå din tilstandsrapport

En tilstandsrapport kan være svær at forstå for almindelige mennesker, men nu gør Bolius det meget lettere. I den nye guide ”Forstå din tilstandsrapport” kan du bl.a. læse om:

  • Hvilke oplysninger du kan finde i en tilstandsrapport.
  • Hvordan en boligs synlige skader, tegn på skader og risiko for skader på bygningsdele og personer registreres og vurderes.
  • Hvordan du kan bruge en tilstandsrapport, og hvad du ikke kan bruge den til.
  • Hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på alle K’er og ikke kun K3 skader.

Udover eksempler fra tilstandsrapporter, kan du også se eksempler på typiske K1, K2 og K3 skader samt læse skadesbeskrivelser.

Læs ”Forstå din tilstandsrapport” her.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Der er lukket for yderligere kommentarer i denne nyhed

Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen