Hvilke svampeskader skal du være opmærksom på?

Du skal naturligvis altid være opmærksom på, om dit hus er angrebet af svamp. Men du bør især være opmærksom på de svampetyper, der hyppigst angriber boliger, og de svampetyper, der laver de alvorligste skader.

De hyppigste svampetyper

De svampetyper, du hyppigst ser i boligen, er:

• Skimmelsvamp
• Gul tømmersvamp
• Barksvampe.

Du bør være opmærksom på de steder i huset, hvor sandsynligheden for svampeangreb er størst. Der kan typisk være skimmelsvamp på kældervægge eller i bjælkelaget mellem kælder/krybekælder og etagen ovenover. Gul tømmersvamp findes ofte i tagkonstruktion og skjulte tagrender, og barksvampe angriber vinduer og udvendigt træværk.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Skimmelsvamp

De alvorligste svampetyper

De mest alvorlige svampetyper er:

• Ægte hussvamp
• Hvid tømmersvamp.

Af de meget alvorlige svampe er det særligt ægte hussvamp, du skal holde øje med. Ægte hussvamp kan under de rette temperatur- og fugtforhold brede sig meget hurtigt. Ud over at den nedbryder træværk, kan ægte hussvamp også brede sig til murværk og gøre stor skade der.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Ægte hussvamp - en af husets store fjender

Hvordan opdager du svampeangreb?

Et svampeangreb kan opdages, ved at du kan se selve svampeskaden. Det kan f.eks. være som mørke aftegninger på en kældervæg eller svampevækst på træ og trækonstruktioner enten indenfor i eller uden på huset. Svampene har forskellige former, farver og aftegninger.

Det materiale, svampen lever på, vil også revne og vise tegn på, at det bliver nedbrudt. I forbindelse med flere svampetyper vil der også lægge sig et brunt eller gråligt støvlag omkring stedet - også kaldet gråmuld eller brunmuld.

Du kan også få den første mistanke om svampeangreb, hvis der lugter muggent eller af kælder.

Hvad skal du gøre, hvis du opdager en svampeskade?

Der er flere ting, der bør gøres, når du opdager et svampeangreb.

• Årsagen til svampeangrebet skal findes.
• Svampeangrebet skal stoppes.
• Eventuelle skader skal udbedres.
• Der skal forhindres, at der igen kan opstå svampeangreb.

Selvom du selv kan se, at der er tale om et svampeangreb, er det ofte et job for fagpersoner at konstatere følgende:

• Svampetype
• Årsag til svampeangrebet
• Svampeangrebets omfang
• Behandling af angreb
• Udbedring af skader.

Svampetype
For at finde årsagen til svampeangrebet og efterfølgende udbedre skader er det vigtigt at finde ud af, hvilken type svamp der er tale om. De forskellige svampetyper har forskellige farver og former og har forskellige vækstbetingelser. Desuden er det også forskelligt fra svamp til svamp, hvor stor risikoen er for et nyt svampeangreb, og hvordan du forhindrer det.

Læs mere om de forskellige svampetypers tegn og karakteristika i BOLIUS Fakta: Generelt om svampe, der ødelægger dit hus.

Årsag til svampeangrebet
Svampe kræver flere betingelser for at kunne etablere sig og gro:

• Organiske materialer
• Fugt
• Varme

Der findes organiske materialer som træ og træbaserede materialer (mdf-plader, krydsfinér) samt tapet mange steder i et hus. Desuden er der flere steder i huset og i konstruktionerne temperaturforhold, som svampe kan leve under. Men det, der bestemmer, om der kommer svamp, er mængden af fugt i kombination med de to andre forhold.

Ofte er det andre skader, der er årsag til for meget fugt i f.eks. konstruktioner. Det kan være en vandskade, f.eks. en utæthed i taget eller en utæthed ved et badeværelse, der medfører, at konstruktion og materialer bliver våde. Hvis materialerne ikke har mulighed for at tørre, er der stor risiko for svampeangreb.

Der kan også opstå fugt i forbindelse med en ombygning eller istandsættelse. Det kan være konstruktioner, der er udført forkert, så tagkonstruktionen ikke bliver ventileret tilstrækkeligt. Eller en istandsættelse af en kælder eller krybekælder, hvor murens udvendige ventilationsriste mures til, så der ikke kan komme luft ind.

Fugtige eller våde byggematerialer er ligeledes en oplagt årsag til svampeangreb.

I forbindelse med nybyggeri er det en typisk fejl, at man ikke har ventet på, at materialerne er blevet helt tørre, inden de bliver brugt eller konstruktionerne lukket til.

Svampeangrebets omfang
En anden vigtig ting er at få en fornemmelse af svampeangrebets omfang. Jo bedre forholdene har været for svampen, jo hurtigere er den vokset, og jo større er den blevet. Et svampeangreb kan være undervejs i årevis eller kan blive temmelig omfattende på bare et par måneder.

Det kræver stor omhyggelighed, hvis du skal være sikker på, at alle materialer, der er angrebet af svampe, kommer under behandling eller bliver udskiftet. Hvis et angreb kun behandles delvist, er det ikke blevet stoppet, og det vil ufortrødent leve videre og brede sig. Andre bygningsdele bør også efterses for beslægtede svampeangreb.

Behandling af angreb
Visse svampetyper, f.eks. ægte hussvamp og tømmersvamp, trænger dybt ned i træet og ødelægger det. Ødelagt materiale skal fjernes, og det er vigtigt at være meget grundig for at være sikker på at komme svampeangrebet til livs.

Desuden skal du fjerne ubeskadiget materiale i en sikkerhedsmargin rundt om det angrebne område. Bløde materialer som tapet, isolering og gipsplader bør fjernes og erstattes af nye, hårde materialer. Er skaderne begrænsede, kan overfladerne slibes og renses.

De fleste typer skimmelsvampe lægger sig oftest på overfladen af materialet og påvirker det sjældent. Et angreb af skimmelsvamp kan behandles med forskellige desinfektionsmidler, bl.a. Rodalon. For at være sikker på, at du får behandlet hele det angrebne område, skal du behandle et større område end det, der er synligt angrebet (sikkerhedsmargin). Jo mere alvorlig svampen er, jo større skal sikkerhedsmarginen være.