Tænk dig om, før du pudser facaden

Nyhed |  Publiceret: onsdag 16. august 2006

Synd for husets udseende at pudse facade, mener arkitekt. En pudset facade kræver også mere vedligeholdelse, og der er ingen fortrydelsesret. Puds kan dog pynte på en slidt mur og være en god løsning ved tilbygning.

 

I disse år bliver mange murstenshuse forvandlet med puds og nye farver, men det er ofte en dårlig idé, mener arkitekt Robert Lau fra Bygningskultur Danmark.

- Det er et udpræget modefænomen, at alle vil pudse deres hus. Som regel skyldes det, at folk synes at facaden er kedelig og beskidt. Men det er synd, at alt skal være så snorlige og regelret. Det er en misforståelse at skifte facaden på sit hus, som man skifter underbukser, mener Robert Lau.

Han pointerer, at det godt kan lade sig gøre at få et vellykket resultat, men det kræver at du tager hensyn til husets byggestil og materialer, og alt for ofte lykkes det ikke særlig godt.

- Det bliver sjældent særlig godt, hvis man forsøger at forandre et stilfærdigt, gedigent og nøgternt rødstenshus med rødt tegltag til noget, der gerne vil være et hus i palæstil med lys puds og glaseret tegl, mener Robert Lau.

Drømmen om en strandvejsvilla

Direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglstensforeningen mener, at husejerne ofte pudser deres hus i et forsøg på at forvandle huset til en drømmevilla.

- Folk drømmer om en muremestervilla, men i praksis har de råd til et lille hus i gule mursten fra 1970erne. Efter nogle år er huset blevet for lille, og så bygger de en etage ovenpå og pudser facaden op. På den måde forsøger de at få parcelhuset til at ligne drømmen om en strandvejsvilla fra 1950erne, siger Tommy Bisgaard

Danskere er fantasiløse

Robert Lau synes, at danskernes forestilling om drømmeboligen er alt for fantasiløs.

- Det kan sagtens lade sig gøre at give et kedeligt 1970erhus et løft, så det bliver mere let og elegant. Men det kræver normalt mere end en pudset facade at forvandle et trist hus til en arkitektonisk perle. Hvis du skal i gang med en større istandsættelse af dit hus, er det en god idé at kontakte en arkitekt og bruge et par timer på at gå rundt og kigge på huset og få nogle gode ideer, mener Robert Lau.

Tænk dig om, før du pudser facaden

Det kan godt lade sig gøre at få et godt resultat, når man pudser facaden på parcelhuset, men facaden kræver mere vedligeholdelse bagefter.

Puds kræver mere vedligeholdelse

Hvis du vælger at pudse din facade, skal du være klar over, at det kommer til at koste dig mere arbejde senere. Det danske klima er hårdt ved den pudsede facade, så et pudset hus kræver mere vedligeholdelse, end hvis huset stod med bare mursten uden puds. MURO - Murerfagets Oplysningsråd anbefaler derfor, at du tænker dig godt om, inden du vælger at pudse en muret facade.

- Man skal i hvert fald ikke tro, at pudsen beskytter facaden, snarere tværtimod. Den pudsede facade kræver mere vedligeholdelse. Fugt, der trænger op gennem fundamentet og ud gennem muren, får malingen til at skalle af, og så er facaden jo ikke så pæn længere, siger informationsmedarbejder Susanne Ulrik fra MURO.

Dyrt at vedligeholde en pudset facade

Tommy Bisgaard er enig.

- Man kan ikke lappe på en pudset facade. Det kan ikke lade sig gøre at reparere den pænt. Efter en årrække må man pudse om og male hele huset, hvis det skal blive ved med at være pænt.

Tommy Bisgaard vurderer, at det koster omkring 100.000 kroner at pudse et typisk dansk parcelhus, og op til 200.000 kroner, hvis facaden først skal renses for gammel puds.  Materialerne er i sig selv ikke særligt dyre, så det er især arbejdslønnen til håndværkere, der gør at prisen løber op. Han fraråder dog folk selv at kaste sig ud i arbejdet, med mindre de har prøvet det før. Det er nemlig svært for uøvede at få et pænt og holdbart resultat.

Ingen fortrydelsesret

Hvis du pudser dit hus, skal du også være klar over, at der ikke er nogen fortrydelsesret. Ifølge Tommy Bisgaard kan det ikke lade sig gøre at rense pudsen af igen uden at ødelægge murens brandhud. Med en ødelagt brandhud bliver muren følsom over for vejr og vind. Hvis du skal rense huset mere nænsomt, vil det blive meget dyrt. Det kan hurtigt komme til at koste et par millioner, vurderer Tommy Bisgaard.

Puds pynter på grimme mursten

På trods af ulemperne ved de pudsede facader, kan det i nogen tilfælde være en god idé at pudse facaden på dit hus.

- Hvis man har et kedeligt, arkitekturforladt 1970er parcelhus med grimme mursten, som står og ser trist ud under en masse grantræer, eller et nyere typehus, som ligner noget, man har taget ned fra hylden i supermarkedet og smidt på en tilfældig grund, så kan det være helt på sin plads at pudse huset, mener Robert Lau.

Ved ombygninger og tilbygninger kan pudsning også være en udmærket løsning. Her kan den give huset en mere ensartet facade, der ellers er svær at opnå, når man bygger nyt til det gamle hus. Det er også en god idé at pudse huset, hvis det gamle murværk er meget slidt og hullet.


Fordele og ulemper ved at pudse facaden

Fordele

  • Puds kan give huset en ny farve og et nyt udtryk
  • Puds er oplagt, når du skal reparere en gammel mur, hvor der er skader på mursten og fuger 
  • Puds giver en god bund for maling eller kalk
  • Puds kan løse problemer med murbier
  • Puds kan give en vis beskyttelse af en nedslidt facade

Ulemper

  • En pudset mur kræver mere vedligeholdelse end en mur uden puds 
  • Puds er meget porøst og derfor mere sart over for stød og slag end murværk
  • Det er sværere at reparere muren, når den er pudset, f.eks. defekte sten og løse fuger
  • Skader i muren er mere synlige på en pudset facade
  • Fugtophobninger i muren ses tydeligere som mørke fugtskjolder på en pudset facade
  • Du kan ikke fortryde og få din murstensfacade tilbage

 

 

Kolofon / Send feedback

Af Gusta Clasen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen