Tjek dit hus for revner efter jordskælv

Nyhed |  Publiceret: mandag 15. december 2008

Dagens jordskælv kan have givet små revner på huset. Det kan give følgeskader, hvis du ikke ordner revnerne.

revne i muren Hvis du bor et sted, der er blevet ramt af dagens jordskælv, er det en god idé at tjekke dit hus for revner. Dermed kan du undgå, at dit hus får følgeskader som råd og svamp.

- Gå en runde om huset og se efter revner i soklen og murværket. Det kan være svært at se, om revnerne er nye, men løs snavs eller flager på jorden kan være tegn på, at revnerne lige er opstået, siger fagredaktionschef i Bolius Boligejernes Videncenter, Kristine Virén.

Revner kan give følgeskader på huset

Jordskælvet har formentlig højst givet små skader på huset. Men med tiden kan de give følgeskader. Vand kan nemlig trænge ind gennem revnerne og videre ind i konstruktionen.

- Det kan bl.a. give råd og svamp i bjælkerne under stuegulvet, hvis dit hus har kælder eller krybekælder, forklarer Kristine Virén.

Få ordnet revnerne

Derfor anbefaler hun, at du tætner revnerne.

- Det er om at få det lavet, hvis der er sket skader. Fræs lidt ud i fugerne udvendigt og put lidt mørtel i dem. Og puds op, hvis pudset er faldet af, råder hun.

Hvis du ikke selv kan udbedre skaderne, kan du ringe efter en murer. Er der tale om større skader på huset, skal du have fat i en bygningssagkyndig eller en ingeniør.

Også indvendigt kan der være kommet revner. Tjek i hjørnerne og mellem væg og loft. Her kan du eller en maler spartle op og male efter.

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen