Hvorfor skal det udvendige træværk tjekkes?

I modsætning til andre typer materialer, er det ikke al slags træværk, der kan tåle at stå ubehandlet i længere tid. Det er derfor vigtigt, at du tjekker det udvendige træværk med jævne mellemrum for at se, om der er begyndende udtørringer, deformationer, råd, svamp, insektangreb m.m.

Dermed har du mulighed for at forlænge træets levetid, og du sparer ressourcer og mindsker den belastning af klimaet, der finder sted ved produktionen af byggematerialer.  

Bliver træværket helt nedbrudt, uden at du griber ind, øges risikoen for, at bagvedliggende konstruktioner med tiden også bliver beskadiget.

Hvor ofte bør du tjekke det udvendige træværk?

Du bør gennemgå det udvendige træværk mindst en gang om året. Sent forår/tidlig sommer er er godt tidspunkt, da vejret her ofte er tørt, hvilket også betyder, at træværket er tørt. Vigtigst er det dog, at træværket ikke har været udsat for meget regn i perioden op til gennemsynet, så i princippet vil det også kunne lade sig gøre at tjekke det om vinteren efter en tør periode.

Vær opmærksom på at der kan være forskel på hvordan træet slides, afhængigt af huset orientering og hvordan vind og vejr kan påvirke. Bygningsdele mod syd og vest vil typisk være mere udsatte end dem mod nord og øst.

Det er en rigtig god idé at lave en plan over vedligeholdelsesarbejdet, så du ikke glemmer at behandle dele af træværket. Når du har lavet en vedligeholdelsesplan og er kommet godt i gang, kan du forvente, at der vil være længere mellem behandlingerne i visse perioder.

Hvilket træværk skal tjekkes?

Der kan være meget træværk på bygningen og på grunden, som skal have en gennemgang. Lav evt. en liste over, hvilke bygningsdele du bør tjekke, så du sikrer dig, at du får tjekket det hele. Listen kan fx se sådan ud:

  • Facade-/gavlbeklædninger og udhæng
  • Vinduer og døre
  • Kviste
  • Terrassebrædder
  • Udestue
  • Bindingsværk
  • Vindskeder og sternbrædder
  • Alle småbygninger, udhuse, carporte
  • Hegn og plankeværk

Facade-/gavlbeklædninger og udhæng

Træ på facader, gavle og udhæng er det, der har den mest udsatte position på bygningen. Skader her kan være alvorlige, hvis de får lov at udvikle sig. Råd er et typisk problem på disse bygningsdele.

Under din gennemgang bør du sikre dig, at alle samlinger og inddækninger er udført korrekt, og at der ikke er steder, hvor vand kan trænge ind.

Vinduer og døre

Der opstår ofte fugtskader på vinduer. I værste fald kan der gå råd i det. Vær særlig opmærksom på glaslisterne i et vindue (de trælister, der fastholder ruden), da de opfugtes, når de leder vand væk fra ruden.

Det er også vigtigt at tjekke, at kit eller gummitætningslisten i vinduets bund er intakt. Er der utætheder her, vil der komme vand ned i bundstykket, som på kort tid vil rådne. Råd i bundstykket er en typisk skade på vinduer.

Vær ekstra opmærksom på dørtrin. Disse rådner nemlig ofte, hvis de mangler maling eller lakering.

Både ved døre og vinduer skal du være opmærksom på, om de fungerer, som de skal og kan lukke, uden at de binder eller gaber.

Kviste

Mange kviste har flunker (sider) af træ. Det er vigtigt at efterse og vedligeholde dem, da de er udsat for en del vand. Skadet træ på en kvist kan i værste fald resultere i, at tagkonstruktionen ødelægges.

Et alternativ til flunker af træ er zinkbeklædning. Disse kræver ikke samme vedligeholdelse.

Terrassebrædder

Mange terrasser af træ er behandlet med træolie eller andet træbeskyttelse, som kræver hyppig vedligeholdelse. Alt afhængigt af hvilken olie der benyttes, skal behandlingen gentages 1-2 gange årligt.

Bindingsværk

Bindingsværk kræver hyppigt vedligehold eller i hvert fald konstruktiv forebyggelse, hvor konstruktionen beskyttes mod kraftig påvirkning fra vand.

Der bør være en sokkel på 20-30 cm i højden, for at der er tilstrækkelig afstand til terræn samt et udhæng på omkring ½ meter, der kan skærme af, så der ikke kommer store mængder regnvand på facaden.

Typen af belægning rundt om boligen og under fundamentet har også stor betydning. Sten og fliser vil i højere grad end jord, grus eller græs få vand til at sprøjte op på facadebeklædningen, hvilket med tiden kan resultere i alvorlige opfugtninger af beklædningens nederste lag.

Er et bindingsværk ikke konstruktivt træbeskyttet, vil det ofte resultere i råd og nedbrudt tømmer. Nedbrydningen kan dog også opstå efter mange års slid.

Vindskeder og sternbrædder

Som afslutning på en tagbelægning sidder vindskederne. De kan blive møre og rådne, hvis de ikke vedligeholdes med træbeskyttelse. Det kan resultere i, at fygesne og regn kan komme ind til spærene, hvilket kan forårsage råd og svamp.

Brug ikke højtryksrenser

Mange forfalder til at gribe højtryksrenseren, når træet skal rengøres. Du bør dog lade være.

Ved at spule med en højtryksrenser risikerer du nemlig at gøre mere skade end gavn. Vandet fra strålen kan trænge ind bag træet og opfugte bagbeklædningen, hvilket på sigt giver råd- og svampeskader.

Hvis du anvender en højttryksrenser er det meget vigtigt, at du spuler oppefra og ned og ikke anvender en for kraftig stråle. Men bedst er det at anvende en hård børste eller gulvskrubbe til det genstridige skidt.

Det skal du kigge efter, når du tjekker husets udvendige træværk

Når du tjekker bygningens udvendige træværk, skal du først og fremmest lave en visuel tilstandsvurdering. Det er ikke nødvendigt at gå alle nedenstående punkter igennem, men de kan hjælpe dig til at skabe et overblik over træværkets generelle stand. Du kan tjekke træets stand ved at holde øje med:

Farven

  • Træets farve kan afsløre, om det trænger til vedligeholdelse.
  • Er træet lysnet, trænger det til vedligeholdelse i form af træbeskyttelse.
  • Er overfladen i stedet skjoldet med grå, hvide eller sorte aftegninger, tyder det på, at træet er angrebet af svamp.

Fastheden

  • Træets fasthed har betydning for træets følsomhed over for fugt.
  • Du kan prøve at stikke i træet med en skruetrækker eller syl. Den må ikke kunne gå mere end 1-3 mm ind. Er der tegn på råd i form af blødt træ, der let smuldrer, skal de rådne dele udskiftes.
  • Træ bør have en fugtprocent på under 20 procent, hvis der over en periode har været tørt vejr. Du kan måle træværkets fugtighed med en fugtmåler, som kan købes eller lejes i byggemarkeder.

Overfladens struktur

  • Er træbeskyttelsen begyndt at skalle, er det tegn på, at det er tid til at give træet en ny behandling - eller også er det tegn på, at træet har været behandlet med en forkert behandling.
  • Se efter, om der revner eller sprækker i træet, hvor vand kan trænge ind. Er der fine revner i træværket, skal du give det en behandling med træbeskyttelse, som hindrer fugten i at trænge ind ved revnerne.
  • Tjek, om der er tegn på insektangreb i træet. Det kan enten være flyvehuller fra husbukke - de er flossede i kanten, eller små runde huller, som borebiller laver.
  • Vurdér også, hvilken træsort der er tale om, og om træværket tidligere er blevet behandlet. Det har betydning for, hvilken vedligeholdelse træet skal have fremover.

Hvordan vedligeholder du bygningens udvendige træværk?

Finder du skader på træværket, eller trænger det til en overfladebehandling, er der forskellige løsninger afhængigt af, hvad der er galt med træet. Træet kan både være angrebet af råd eller svamp, være for fugtigt eller simpelthen være gået i stykker.

Nogle gange vil skaderne kunne udbedres med ganske lette løsninger. Andre gange vil det være nødvendigt at udskifte det beskadigede træværk hurtigst muligt for at undgå, at skaden udvikler sig og bliver værre. Er der fx gået råd i træet, kan det anbefales at udskifte det hurtigst muligt.

Trænger træet til en ny overfladebehandling, skal du evt. tage stilling til, hvilken behandling der egner sig til formålet. Der findes mange forskellige typer overfladebehandling, som spænder alt fra heldækkende maling til en grunder, der blot lukker porerne i træværket.

Hvilket træværk er vigtigst at udbedre skader på?

Det er klart, at nogle konstruktioner er vigtigere at vedligeholde end andre. Hvis der er råd i ydervæggens konstruktion, er det selvfølgelig mere faretruende end råd i nogle sternbrædder. Det kan derfor være en fordel at lave en prioriteret liste over udbedringer, så de vigtigste skader bliver udbedret først.

Nedenfor kan du se tre forskellige scenarier med nedbrudt træ og efterfølgende et forslag til at afhjælpe problemet. De er tænkt som eksempler på, hvordan træværket kan kategoriseres, så du kan skabe et overblik over, hvor du skal starte og slutte:

Eksempel 1

  1. Tilstand: Udvendig beklædning, der har synlige nedbrydninger. Enkelte brædder er særdeles nedbrudte og bør udskiftes.
  2. Prioritering: Høj, da der vil kunne komme unødig meget fugt i ydervæggen.
  3. Løsning: En tømrer bør besigtige træværket og udskifte de rådne brædder. Beklædningen skal derefter have en grundig afrensning og behandles med grunder og overfladebehandling.

Eksempel 2

  1. Tilstand: Et par nye vinduer har ikke fået efterbehandling, og de er begyndt at blive grå. Der er ingen synlige nedbrydninger i overfladen, og vinduernes tilstand er generelt god.
  2. Prioritering: Mellem.
  3. Løsning: Det er nødvendigt at slibe vinduerne og efterfølgende behandle dem med en grunder og en solid vejrbestandig overflademaling.

Eksempel 3

  • Tilstand: Vindskederne er slidte og mangler overfladebehandling, men det skaber i sig selv ikke store skader på bygningen.
  • Prioritering: Lav.
  • Løsning: Hvis vindskederne er meget medtagne, så de ikke længere kan forhindre regn og fygesne i at trænge ind under tagbelægningen, bør de skiftes ud med nye, der skal behandles med solid en vejrbestandig overflademaling.

Træbeskyttelse og holdbarhed

Behandling med farveløse eller transparente produkter holder kun ½-1 år.

Behandling med halvdækkende træbeskyttelse kan holde 2-4 år, før den skal gentages.

Behandling med heldækkende træbeskyttelse og maling kan holde op til 8 år, hvis den er grundigt og korrekt udført.