Generelt om skader på huse fra 60'erne og 70'erne

Der blev bygget ca. 450.000 parcelhuse i perioden 1960-79. Langt hovedparten af disse huse er typehuse, dvs. standardmodeller opført af enten håndværksmestre eller store industrielle typehusfirmaer. I løbet af perioden blev byggeriet mere og mere industrialiseret, og stadig flere dele af husene blev lavet som præfabrikerede elementer.

Der skete et skift fra de traditionelle byggematerialer træ og tegl til i stigende grad at bruge betonelementer, eternitplader, gips- og spånplader. Konstruktions- og samlemetoderne ændredes for at minimere arbejdstiden på selve byggepladsen og nedbringe omkostningerne.

Det store antal nye byggematerialer og metoder har givet problemer på nogle områder, og der er skræmmeeksempler på byggerier, der er behæftet med store fejl. I det store hele viser undersøgelser dog, at husene fra perioden ikke har væsentligt flere skader, end du kan forvente, deres alder taget i betragtning. Ifølge en undersøgelse fra 1998 havde mere end hvert tredje hus en eller flere alvorlige skader på enten fundament, facade, tag, vinduer eller vådrum. Skaderne samler sig dog især om de ca. 15 procent af husene, som har skader på 75 procent af alle bygningsdele.

I nogle tilfælde kan skaderne ret nemt afhjælpes, hvis det ikke allerede er sket i den mellemliggende periode. I andre tilfælde er de så grundlæggende, at de bedst kan udbedres i forbindelse med større ombygnings- og renoveringsarbejder, f.eks. udskiftning af tag eller etablering af nyt badeværelse. Hvis du køber et hus fra perioden, kan der være typiske fejl og skader, hvilket du skal være ekstra opmærksom på. De fleste fejl skyldes forkert projektering, uhensigtsmæssigt materialevalg eller dårlig udførelse - eller en kombination heraf. Det skal dog understreges, at mange af løsningerne i sin tid var almindelige og helt lovlige, blot har de senere vist sig at være problematiske.

Fundament

Slagger blev ofte anvendt som fyld under huset, idet man troede, at det kunne hjælpe med at lede fugt væk fra betongulvet (terrændækket) under huset. I praksis suger slaggerne dog vand og kan udvide sig og give fugtskader på fundamenterne. Mindre revner og skader på fundamentet kan udbedres relativt nemt, men hvis du vil slaggerne til livs, eller hvis de har forårsaget større sætningsskader, kan det blive en kostbar affære at udbedre.

Facader

Langt de fleste typehuse fra perioden 1960-79 er udført med en ydervæg af mursten, og bagmuren var oftest opført i porebeton (tidligere kaldet gasbeton) eller som trækonstruktion.

Problemer i ydermuren

Dårligt udførte fuger giver fugt i murværket og angreb af murbier, mens sten, som suger for meget vand og ikke er frostfaste, både kan forårsage fugt i muren og smuldrende mursten på grund af frostsprængninger. Hvis der er tale om enkelte sten, kan de udskiftes, og det er også en relativt enkel, om end tidskrævende, sag at reparere eller udskifte fugerne.

Problemer i bagmuren

Bagmure af porebeton danner ofte revner på grund af belastninger fra f.eks. spær og manglende modstandsdygtighed over for udsving i fugtighed og temperatur. Revnerne kan udbedres, men det er svært at gardere sig mod, at nye opstår.

Træbeklædninger

Som supplement til de murede partier er det ikke ualmindeligt med lette partier i facaden, typisk med træbeklædning. Ligeledes er gavlene ofte beklædt med træ. Dårligt vedligeholdt træværk eller træværk, som ikke har været ordentligt beskyttet af tagets udhæng, kan ofte være nedbrudt og bør udskiftes. Krydsfinér, der ikke er tilstrækkelig vandtæt, har også været anvendt som beklædning og er ofte dårligt vedligeholdt. Disse beklædninger bør om nødvendigt udskiftes.

Fugt i ydervæggene

Fugt i konstruktionen kan forekomme som følge af forkert udførte afslutninger på ud- og indvendige beklædninger omkring vinduer og døre og kan evt. rettes i forbindelse med udskiftning af vinduerne. Fugt i ydervæggen på grund af beklædninger, som ikke er tilstrækkeligt modstandsdygtige over for fugt (typisk almindelige gips- og træfiberplader), ses ofte ind mod badeværelser. Beklædningen kan udskiftes i forbindelse med renovering af badeværelset.

Vinduer og døre

Vinduer fra perioden fra 1960-79 har et dårligt ry, og i mange tilfælde er termovinduerne da også dårligt konstrueret og af ringe træ, men i andre tilfælde er det materialer og konstruktioner omkring vinduer og døre, som giver anledning til problemer.

Selve vinduerne

En for lille andel af kernetræ i mange vinduer og mangelfuld imprægnering betyder, at vinduerne er angrebet af råd og svamp (eller godt på vej til at blive det). Dårlige konstruktioner, som ikke leder vandet væk, og uhensigtsmæssige afslutninger på profiler fører ofte til rådangreb på bundrammer, karme og især den nederste del af glaslisterne. Udskiftning af bundglaslisterne og grundig vedligeholdelse kan hjælpe, hvis vinduet ikke er for medtaget, men i nogle tilfælde er en udskiftning af vinduerne den bedste løsning. Uhensigtsmæssig overfladebehandling giver også problemer, men er muligt at udbedre.

Omkring vinduerne

Dårlig vedligeholdelse af elastiske fuger omkring vinduerne giver også fugtskader, da de nedbrudte fuger bliver utætte. Bløde fuger holder kun nogle år og skal derefter udskiftes. Brug af bløde fuger udvendigt kan også give problemer, da de i modsætning til f.eks. mørtelfuger kan spærre fugt inde mellem vindueskarm og mur.

Tag

Husene fra perioden 1960-79 har oftest sadeltag med ret lav hældning, 15-30 grader. 70 procent af husene har oprindeligt eternittag, 13 procent tegltag, 9 procent betontagsten og 6 procent fladt built-up-tag. Nedenstående er eksempler på nogle af de mest almindelige årsager til skader på tage fra perioden.

Flade tage

De flade tage har haft alvorlige problemer med tætheden, og vægten af ophobet sne og vand har skabt trykskader på tagkonstruktionen. De flade tage er dog efterhånden blevet udskiftet med sadeltage eller med moderne tagpaptage med tilstrækkelig hældning. Nutidens tagpap er et helt andet materiale og væsentlig mere holdbart og vandtæt.

Utilstrækkelig ventilation af taget

Ligesom andre dele af huset skal tagkonstruktionen have god ventilation for at sikre, at fugt ikke lukkes inde og forårsager råd og svamp. Manglende eller forkert dampspærre mod beboelsesrummene vil desuden tillade fugt at slippe op i taget. I nogle tilfælde er isolering eller efterisolering presset helt ud til undertaget eller tagbeklædningen således, at der ikke længere er noget ventileret mellemrum mellem isolering og undertag. Udhænget kan også være forkert udført uden ventilationsspalte. I dette tilfælde kan det normalt lade sig gøre at etablere en ventilationsspalte, mens forkert lagt isolering kræver, at taget lægges om.

Defekte undertage

En væsentlig årsag til fugtskader på de underliggende trækonstruktioner er undertage i for dårlig kvalitet, som nedbrydes af solens uv-stråler, undertage, som ikke er sikret mod vinden eller med forkert udførte samlinger omkring ovenlys, skorsten, tagfod m.v. Et defekt undertag kan ikke repareres; her er det nødvendigt at lægge et helt nyt tag.

Ubeskyttede bjælkeender

Som følge af et arkitektonisk modefænomen stikker bjælkeender fra tagkonstruktionen ud på mange af husene fra tiden. Bjælkeenderne er ikke beskyttet mod regnen, og de bliver nemt angrebet og nedbrudt af råd, som kan brede sig til andre dele af taget. Hvis bjælkeenden allerede er angrebet, er løsningen at save den del af, som rager ud under taget. Herefter males eller træbeskyttes den synlige del af bjælken grundigt. Hvis bjælken er i god stand, kan du beskytte enden med en inddækning af zink eller aluminium.

Skjulte tagrender og indvendige nedløbsrør

Af æstetiske årsager var det i 70'erne almindeligt at skjule tagrenderne bag en træbeklædning. Løsningen kræver mere tilsyn og vedligeholdelse end synlige tagrender, og får den ikke det, er der stor risiko for, at defekte eller stoppede tagrender i al ubemærkethed kan skabe fugtproblemer og dermed rådskader i det omliggende tag. Den bedste løsning er at fjerne de skjulte tagrender og sætte nye, synlige tagrender op. Også indvendige tagnedløb er ofte årsag til fugtskader, og her kan løsningen også være at ændre dem til udvendige nedløb.

Vådrum

Siden 60'erne og 70'erne er kravene til udførelse af badeværelse strammet meget. Konstruktioner, som var almindelige dengang, har senere vist sig at kunne give alvorlige fugtskader på dele af huset.

Utætte fuger

Brugen af hårde (cement)fuger i hjørnesamlinger mellem vægflader, mellem vægge og gulv og langs f.eks. badekar kan resultere i utætheder, da den hårde fuge ikke kan følge bevægelser i huset og derfor revner. Fugerne kan fræses ud og erstattes med silikonefuger. I dag må fugerne ikke være den eneste vandtætning - den skal grundlæggende sikres af en vandtæt membran under fliserne. Det er dog ikke muligt at etablere en membran, medmindre fliserne hugges af, og det vil du normalt kun gøre i forbindelse med en total renovering af badeværelset.

Dårligt underlag og forkerte samlinger i vinyl

Forkert udført underlag for flisebelægningen giver dårlig understøtning og tillader fugt at trænge ud. Dårligt udførte samlinger i vinylbelægninger og andre materialer resulterer ligeledes i utætheder. Belægninger kan i princippet udskiftes, men det vil kun komme på tale at ændre de underliggende lag i forbindelse med ombygning eller renovering af badeværelset.

Tæring af vandrør

Såkaldt galvanisk tæring forekommer, hvor rør er samlet med jern og kobber. Problemet kan rettes ved at skifte rørene ud. Det er dog vanskeligt, hvis vandrørene er skjult i konstruktionerne.