Husejerne blæser generelt på den løbende vedligeholdelse. Det er den fornemmelse, ingeniører og bygningskonstruktører sidder med, når de snakker med kolleger eller samler deres erfaringer med besøg i danske boliger.

De seneste års konjunkturopsving har betydet nyt køkken og badeværelse i rigtig mange boliger. Men knap så mange har fået ny klimaskærm i form af tag, vinduer eller facade.

Det giver en skæv investering i boligen, og det kan give store økonomiske konsekvenser. For mens de nyopsatte klinker skinner om kap med solen, forfalder de øvrige bygningsdele.

Bilen er vigtigere end huset

- Det er ikke hos husejerne, mine medlemmer har den store omsætning. Og det er heller ikke mit indtryk, at husejerne ser med samme alvor på sundhedsstilstanden af deres hus, som de på deres bil, siger direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver.

Direktøren er bekymret for, om den enkelte husejer følger op på anmærkningerne i tilstandsrapporten og energimærkningen.

- De, der overtager et hus med K3’ere, som handler om akutte skader, fornemmer jeg skrider til handling. Men når det gælder K1’ere eller UN-anmærkninger (Undersøges Nærmere) fornemmer jeg ikke, der sker så meget. Når først man er kommet på plads i huset, bor man der bare og ønsker måske ikke en større byggeplads, siger Henrik Garver.

Tidlig vedligeholdelse betaler sig

Han forstår ikke, hvorfor husejerne ikke tager anmærkningerne til efterretning.

- En K1- eller K2-skade er ikke presserende her og nu, men jo længere tid, man venter med at udbedre den, jo mere kommer den også til at koste.

- Med hensyn til anbefalingerne i Energimærket, så er det påfaldende, at så mange fravælger at følge anbefalingerne. Her er der ikke bare tale om en udgift, men samtidig også en besparelse på det månedlige budget i form af lavere energiregninger, siger Henrik Garver.

Tjek, hvad der gemmer sig under tapetet

Forstå din tilstandsrapport En tilstandsrapport kan være svær at forstå for almindelige mennesker, men nu gør Bolius det meget lettere. I den nye guide ”Forstå din tilstandsrapport” kan du bl.a. læse om: Hvilke oplysninger du kan finde i en tilstandsrapport. Hvordan en boligs synlige skader, tegn på skader og risiko for skader på bygningsdele og personer registreres og vurderes. Hvordan du kan bruge en tilstandsrapport, og hvad du ikke kan bruge den til. Hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på alle K’er og ikke kun K3 skader. Udover eksempler fra tilstandsrapporter, kan du også se eksempler på typiske K1, K2 og K3 skader samt læse skadesbeskrivelser. Læs ”Forstå din tilstandsrapport” her.

Nykredit Forsikrings seniorkonsulent og bygningsingeniør, Tom Møller Jørgensen, har også svært ved at rose parcelhusejerne nævneværdigt.

- Jeg tror egentlig nok, der bliver vedligeholdt, og der bliver også brugt flere ressourcer end tidligere. Men spørgsmålet er, om det er på den rigtige måde.

- Når jeg er ude og besigtige skader i forbindelse med en ejerskiftesag, sker det ofte kort tid efter den nye ejer er flyttet ind. Her oplever jeg tit, at alle vægge er pæne og nymalede. Men der burde man måske være gået længere i dybden og se, hvad der gemmer sig under tapetet i stedet for bare at male over, siger Tom Møller Jørgensen og henviser til fugt og lettere angreb af skimmelsvamp.

Husejere ved for lidt om skader

Han oplever ikke, at husejerne udviser decideret uvilje over at skulle vedligeholde de mere ”kedelige” bygningsdele. Fravalget er snarere baseret på uvidenhed.

- De mindre skader i tilstandsrapporten, som kunne være udbedret tidligere, men først bliver det, når skaden er vokset, er måske et udtryk for, at husejerne ved for lidt om det, de har med at gøre. De ser først skaden, når den virkelig er der og bruger indtil da penge på de forbedringer, der er til at få øje på, vurderer Tom Møller Jørgensen.

Krisen kan give bedre boliger

Henrik Garver håber, at husejerne bliver mere opmærksomme på at vedligeholde huset, så det kan holde bedre.

- Hvis krisen medfører, at vi bliver boende den samme bolig i længere tid end tidligere, så kan man faktisk forestille sig, at husejerne sætter sig for at få udbedret flere af de fejl og mangler, huset har, vurderer Henrik Garver.