15.000 danskere kommer til skade på trapper i boligen

Nyhed |  Publiceret: fredag 26. december 2008

Flest kvinder falder på trappen i hjemmet. Motorisk svigt, anderledes trapper eller for meget at drikke kan ende med skader.

Trapper i hjemmet er langt fra ufarlige. Hvert år må godt 15.000 danskere besøge en skadestue, fordi de på den ene eller den anden måde er kommet til skade på en trappe i deres bolig.
Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Flere kvinder kommer til skade

Det er folk i alle aldersgrupper, der kommer til skade på trapper. Der en lille overvægt af unge, der slår sig efter fald på trapperne. De ender oftere på skadestuerne end små børn, mens ældre er nogle af dem, der kommer mindst til skade.

Noget overraskende er det flest kvinder, der falder på trapper. Mere end seks ud af ti af de tilskadekomne på trapper i boliger er kvinder.

Motorisk svigt kan få dig til at falde

- Normalt er det mest mænd, der kommer til skade og må en tur på skadestuen. Derfor er det påfaldende, at der i denne kategori er så stor overvægt af kvinder. Det er underligt, at vi finder det højeste antal skader hos piger i alderen 15-19 år, siger seniorforsker Bjarne Laursen.

- Nogle har gættet på, at det høje tal for kvinder skyldes, at de går med høje hæle. Mit eget gæt er, at alle fald for både mænd og kvinder skyldes motoriske svigt og muligvis en fejlbedømmelse af trinene. Det passer godt sammen med, at de unge, der stadig er ved at udvikle sig, har større tendens til at falde på trapperne.

Anderledes mål på en trappe kan give fald

Michael Pedersen, direktør hos Thy Trapper, har et bud på nogle af de rent materialemæssige årsager, der kan gøre en trappe usikker.

- Det kan hænge sammen med trinenes størrelse, og hvorvidt de er lagt rigtigt. Skal du have en trappe i dag, er udvalget rigtig stort, og brænder du varm på en type, der måske ikke kan passes ind på det sted, hvor den skal være, så er der måske nogen, der går på kompromis med sikkerheden, siger han.

- Folk har også en forventning om en trappe. Det drejer sig både om trinenes størrelse og antallet af trin. Så støder du på en trappe med andre mål end dem, du forventer, så kan du let komme til skade, tilføjer Bjarne Laursen.

Flere fald på trappe efter druk

Flere trappefald kan skyldes for mange våde varer.

- Kun fem procent angiver beruselse som årsag til fald på trapper, men tallet er nok lidt større. Det er ikke alle, der lige frivilligt indrømmer, at de er faldet på trappen, fordi de har fået for meget at drikke, siger Bjarne Laursen.

Så mange falder på trapper
Fald på eller fra trappe i 2007, der ender med skadestuebesøg:

Alder 

Mænd 

Kvinder 

Total

0-4

720

508 

1.228

5-9

204

208

412

10-14

235

492

727

15-19

531

966

1.497

20-24

578

739

1.317

25-29

477

694

1.171

30-34

340

599

939

35-39

361

520

881

40-44

397

462

859

45-49

393

449

842

50-54

395

544

939

55-59

284

639

923

60-64

270

625

895

65-69

226

380

606

70-74

155

317

472

75-79

157

261

418

80-84

70

400

470

85+

71

305

376

Total

5.864

9.108

14.972

 

Kilde: Ulykkesregistret ved Statens Institut for Folkesundhed 2007

Kolofon / Send feedback

Af Claus Henriksen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen