Hvor mange brande er der årligt i danske boliger?

I 2008 var der brand i 5757 boliger i Danmark. 45 procent af dem opstod i enfamiliehuse, mens 35 procent var i etagebyggeri. De resterende brande i beboelser opstår i udhuse, sommerhuse eller kolonihavehuse.

Det er dog de færreste brande i beboelser, der udvikler sig til større og mere alvorlige brande, og cirka halvdelen af alle boligbrande er små brande, hvoraf en del slukkes inden brandvæsenet ankommer.

En lille del af de resterende brande udvikler sig til brande med dødelig udgang. I 2009 døde således 71 mennesker i 69 dødsbrande. Ingen ved præcis, hvor mange der årligt kommer til skade ved brand, men meget tyder på mellem 400 og 500 personer årligt. Heraf betragtes en fjerdedel som alvorligt tilskadekomne.

Hvad er den altdominerende årsag til dødsbrande?

Rygning har været den største enkeltårsag til dødsbrande i perioden 1989 til 2008. I 2008 blev rygning angivet som årsag til 40 af de 74 dødsbrande, hvor der var oplysninger om den formodede eller konstaterede brandårsag.

Der er en tendens til, at rygning udgør en stadigt stigende andel af de oplyste brandårsager ved dødsbrande, som typisk opstår i påklædning og møbler.

En lille overvægt af dødsbrandene finder sted i vintermånederne, og der er en overrepræsentation af ældreboliger og etageboliger.

Hvem er i højrisikogruppen for dødsbrande?

I brandsammenhæng kommer visse befolkningsgrupper oftere galt af sted end andre. En undersøgelse fra 2006 viste således, at det primært er gamle, psykisk syge, handicappede og alkoholikere, der brænder inde.

Flere mænd end kvinder omkommer ved brand, og i 2008 var der således 59 mænd og 31 kvinder blandt dødsofrene. Det vil sige, at næsten dobbelt så mange mænd som kvinder omkom ved brand.

To tredjedele af de døde havde ikke installeret røgalarm.

En ældre, handicappet, aleneboende, mandlig ryger med et betydeligt forbrug af piller og/eller spiritus befinder sig således i højrisikogruppen, hvad angår dødsbrande.

Hvad er den typiske årsag til brand i enfamiliehuset?

I enfamiliehuse tegnede skorstensbrande sig for 42 procent af samtlige brande i 2008, hvilket gør det til den hyppigste brandårsag i denne boligform. Andre ikke specificerede årsager tegner sig for 22 procent af brandene, mens madlavning og andet arbejde står for 9 procent.

Fejl i elektriske apparater er skyld i brand i 8 procent af tilfældene, mens brug af åben ild angives som brandårsag i 6 procent af tilfældene.

Brandårsager i enfamilieboligen

• Skorstensbrand (tilsodning) 42 %
• Andet 22 %
• Madlavning, arbejde eller lignende 9 %
• Fejl i elektrisk apparat 8 %
• Brug af åben ild og afbrænding 3 %
• Fejl i elinstallationer 8 %
• Påsat, hærværk 4 %
• Rygning 4 %

Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning 2008, Beredskabsstyrelsen

Hvad er den typiske årsag til brand i etageboligen?

Uheld i køkkenet eller anden form for arbejde angives som den mest almindelige brandårsag i etageboliger. Sammenlagt tegner denne type brandårsager sig for 26 procent af brande opstået i etageboliger.

Påsatte brande udgør den næsthyppigste brandårsag i etageboliger. Påsatte brande er både et mindre bål i kælderen og mere alvorlige brande i tagetagen, hvor ilden typisk har lettere ved at brede sig.

Primært på grund af alderssammensætning og en række sociale forhold blandt beboerne optræder rygning som årsag til hele 11 procent af brandene i etageboliger. Det er i den forbindelse værd at lægge mærke til, at rygning angives som den helt dominerende årsag til dødsbrande.

Brandårsager i etageboligen

• Madlavning, arbejde eller lignende 26 %
• Påsat, hærværk 17 %
• Andet 29 %
• Fejl i elektrisk apparat 6 %
• Brug af åben ild og afbrænding 2 %
• Rygning 11 %
• Fejl i elinstallationer 7 %
• Skorstensbrand (tilsodning) 2 %

Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning 2008, Beredskabsstyrelsen

Hvad kan du gøre for at undgå brand?

• Ryg aldrig i sengen.
• Undgå åben ild og rygning, hvis du bruger sløvende medicin.
• Hold trappe og gangarealer frie, så du hurtigt kan komme ud.
• I boligblokke bør kælder, loft og andre fælles områder holdes frie for brandbare materialer.
• Sluk alle lamper, når du forlader boligen eller går til ro.
• Efterlad ikke boligen med tændte levende lys.
• Pas på kat, hund og barn, der kan vælte en lampe eller levende lys.
• Sluk alle elektriske husholdningsapparater, når du er væk, eller når du sover.
• Undgå at lægge brænde til tørre direkte på brændeovnen.
• Brug altid tørt og rent brænde og sørg for rigelig lufttilførsel til brændeovnen.

Hvordan begrænser du skaden ved en brand?

• Indkøb en tokilos pulverslukker til boligens førstesal.
• Installer en eller flere røgalarmer. Husk at skifte batterier en gang årligt.
• Brug brandtæppe ved mindre køkkenbrande.
• Sluk aldrig en gryde brændende fedtstof eller olie med vand. Brug et tæppe.
• Sørg for, at det er let at komme ud af boligen.