Hvad vil det sige, at et hus er brandsikkert?

For at et hus kan siges at være brandsikkert, skal det opfylde brandkravene i bygningsreglementet. Her stilles der krav om, at visse dele af huset skal være opført af materialer og konstruktioner, der kan modstå brand.

De dele, der stilles krav til, er:

• Bærende og stabiliserende bygningsdele, dvs. yder- og indervægge samt søjler og bjælker i alle husets etager.
• Etageadskillelser mellem husets etager.
• Beklædninger af vægge eller underside af lofter, såvel skrå som vandrette.
• Tagbeklædning.
• Isoleringsmaterialer.

Brandprøvning
En bygningsdels modstand over for brand bliver fastlagt i en såkaldt brandprøvning, hvor bygningsdelen bliver bygget ind i et brandkammer og udsættes for en brandpåvirkning, der ligner en rigtig brand mest muligt. I Danmark udføres brandprøvning af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

Under brandprøvningen undersøges:

• Bygningsdelens bæreevne.
• Temperaturen på den side, der vender væk fra branden.
• Hvor meget røg der kan trænge igennem bygningsdelen.

En vigtig del af brandprøvningen er desuden at få et mål for, hvor længe bygningsdelen bevarer sin bæreevne, og hvor lang tid der går, før bygningsdelen brænder igennem. Tidsrummet angives i minutter, f.eks. 30, 60 eller 120 minutter. Den tid, en bygningsdel kan modstå brand, har betydning for, hvor lang tid brandvæsnet har til at redde folk ud af huset, og hvilken mulighed de har for at afgrænse og kontrollere branden.

Ud fra resultatet af brandprøvningen bliver bygningsdelen tildelt en brandklasse, f.eks. BD-60, som betyder, at materialet er branddrøjt og kan modstå brand i 60 minutter.

En bygningsdel er ofte en sammensat konstruktion, f.eks. en gipsvæg med et lag gips på hver side og et lag isolering imellem.

Hvilke brandklasser findes der?

I øjeblikket er Danmark ved at overgå fra de danske brandklasser, der hidtil har været gældende, til nye fælleseuropæiske brandklasser. I en overgangsperiode gælder både de "gamle" danske brandklasser og de nye europæiske brandklasser.

Når alle gængse eksisterende bygningsdele er afprøvet og klassificeret efter de nye europæiske prøvninger, udgår de "gamle" danske brandklasser.

De "gamle" danske brandklasser
I Danmark har bygningsreglementet hidtil skelnet mellem to brandklasser for bygningsdele:

• Brandsikre bygningsdele (BS), der skal være fremstillet af ubrændbare materialer, f.eks. stål, gips, glas, mursten, mørtel, beton og mineraluld.
• Branddrøje bygningsdele (BD), der skal kunne modstå brand, men som helt eller delvist kan være fremstillet af brændbare materialer. Tit er de brændbare materialer kapslet ind i et materiale, der er ubrændbart.

Efter brandklassen angives det tidsrum, som bygningsdelen kan modstå brand, f.eks. betyder BS-60, at konstruktionen er brandsikker i 60 minutter.

De nye europæiske brandklasser
De nye europæiske brandkrav dækker det samme som de danske, men har andre betegnelser for brandklasserne:

• R (resistance) står for bygningsdelens bæreevne under brand.
• E (integrity) står for bygningsdelens evne til at holde flammer og gasser ude.
• I (insulation) står for bygningsdelens evne til at holde varme ude.

Bygningsdelens brandmodstandsevne angives i minutter ligesom i de danske brandklasser. For eksempel kan kravet til en bygningsdel være R 30, altså at bygningsdelen skal bevare sin bæreevne i 30 minutter under en brand.

De tre bogstaver R, E og I kan enten optræde sammen eller hver for sig. For eksempel betyder brandklasse REI 30, at bygningsdelen både bevarer bæreevnen og holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter. Brandklasse EI 30 betyder, at bygningsdelen holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter.

Hvordan finder du af, hvilken brandklasse en bygningsdel har?

Som regel kan producenten af de forskellige byggematerialer oplyse dig om, hvilken brandklasse en bestemt bygningsdel har.

Du kan også finde eksempler på forskellige konstruktioner, der opfylder brandkravene til huse, i SBI-anvisning 189 "Småhuse" fra Statens Byggeforskningsinstitut og i Brandteknisk vejledning 30 "Brandtekniske eksempler" fra Dansk Brandteknisk Institut. Begge anvisninger henvender sig dog primært til fagfolk i byggebranchen.

I det hele taget er det svært som almindelig husejer uden byggeteknisk viden at finde ud af, hvordan man i praksis opfylder bygningsreglementets brandkrav. Vi vil derfor anbefale, at du søger råd hos f.eks. en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, hvis du skal i gang med at bygge et nyt hus, en tilbygning eller en større ombygning.

Som bygherre er du selv ansvarlig for at dit byggeri lever op til bygningsreglementets krav. Men det er jo også i din egen interesse, at dit hus er brandsikkert og ikke går op i flammer og røg på ganske kort tid, hvis uheldet er ude.

Hvilke brandkrav gælder for eksisterende huse?

Eksisterende huse skal være bygget, så de opfylder de krav, der var gældende på det tidspunkt, da de blev bygget. Det gamle hus skal altså ikke opfylde nye brandkrav, der løbende bliver indført i bygningsreglementet.

Hvis der ikke foreligger detaljerede tegninger af dit hus, kan det være svært at kontrollere dets brandsikkerhed uden at ødelægge det. Normalt er man nødt til at bryde igennem vægge eller etageadskillelse for at se, hvordan de er opbygget.

En byggesagkyndig kan som regel komme med et kvalificeret bud på, hvor brandsikkert dit hus er. Han eller hun har normalt et godt kendskab til, hvilken byggeteknik og hvilke materialer der typisk blev brugt på det tidspunkt, hvor huset blev opført.

Hvilke brandkrav gælder, hvis du bygger om eller bygger til?

Hvis du skal i gang med en større ombygning af dit hus, eller du vil bygge en ny tilbygning eller 1. sal til huset, skal du være opmærksom på brandkravene.

• Hvis du bygger en tilbygning eller foretager en større ombygning, der kræver byggetilladelse, skal det nybyggede opfylde brandkravene i det gældende bygningsreglement.
• Hvis du laver en mindre ombygning, der ikke kræver byggetilladelse, f.eks. ændrer på en bærende væg eller en etageadskillelse, må den nye konstruktion ikke være brandmæssigt ringere end den gamle konstruktion.

Ændrer du eksempelvis på loftskonstruktionen i din kælder for at få større rumhøjde, skal den nye loftskonstruktion være i minimum samme brandklasse som den gamle. Det mest optimale er selvfølgelig, at den nye loftskonstruktion lever op til de nye brandkrav, men det er ikke et krav i bygningsreglementet.

Du skal også tænke på brandsikkerheden, hvis du f.eks. laver et hul i en bærende eller stabiliserende væg eller gennem en etageadskillelse. I tilfælde af brand vil ilden nemt finde vej igennem hullet og videre ind til det næste rum og dermed sprede sig hurtigere. Derfor skal du huske at lukke hullet på en sådan måde, at bygningsdelen bevarer sine brandmæssige egenskaber.

Hullet skal lukkes med et materiale, der er ubrændbart og slutter tæt omkring eventuelle installationer, der er trukket gennem hullet, og tæt til hullets yderside. Eksempler på brandtætninger kan findes i Brandteknisk vejledning 31 "Brandtætninger", der er udgivet af Dansk Brandteknisk Institut.

Hvilke brandkrav gælder for nye huse?

Nye huse skal opfylde de brandkrav, der gælder på det tidspunkt, hvor byggetilladelsen bliver udstedt.

I villaer og andre fritliggende enfamiliehuse er hovedreglen, at de bærende og stabiliserende bygningsdele - dvs. ydervægge, nogle indervægge samt bjælker og søjler - skal kunne modstå brand i 30 minutter uden at miste deres styrke/bæreevne. Bygningsdelene skal mindst være brandklasse BD-30 (danske brandklasse) eller R 30 (europæisk brandklasse).

Huse, der enten har kælder eller 1. sal
Hvis huset enten har kælder eller 1. sal, skal etageadskillelserne være mindst brandklasse BD-30 eller REI 30. Det vil sige, at etageadskillelsen her skal kunne modstå branden i 30 minutter.

Huse, der både har kælder og 1. sal
Hvis huset både har kælder og 1. sal, er brandkravene strengere:

• De bærende og stabiliserende bygningsdele i kælderen skal være mindst brandklasse BD-60 eller R 60. Det vil sige, at bygningsdelene her skal kunne modstå branden i 60 minutter.
• Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage eller mellem stue og 1. sal skal mindst være BD-60 eller REI 60.
• En af husets etager - enten kælderen eller førstesalen - skal være brandmæssigt adskilt fra resten af huset, idet trapperummets vægge og lofter/gulve mindst skal være brandklasse BD-60 eller EI 60 - enten i kælderen eller på førstesalen.
• På samme etage skal der være en dør ind til trapperummet, som kan modstå brand i 30 minutter. Dørene i BD-60/EI 60-adskillelsen skal være brandklasse BD-dør 30 eller EI230-C.

Bygninger med skrappere brandkrav
I en del huse er der skærpede brandkrav. Det gælder for:

• Huse, der ligger mindre end 2,5 meter fra skellet, hvor ydervæggen skal være mindst brandklasse BD-60 eller EI 60, så ilden ikke spreder sig så hurtigt til naboens hus.
• Huse med stråtag eller andet brandfarligt tag, hvor opholdsrum og soveværelser, der ligger lige under taget, skal have vægge og lofter, der er mindst brandklasse BD-30 eller REI 30. Desuden skal stråtækte huse placeres længere fra naboens skel og fra andre bygninger.
• Rækkehuse, kædehuse og lejligheder, der ligger tæt på eller er bygget sammen med nabohuset. Her skal den væg, der adskiller husene, være mindst BD-60 eller EI 60.
• Lejligheder. Her er kravene væsentligt skrappere end for enfamiliehuse, da man i en boligblok bor meget tættere, og det tager væsentligt længere tid at redde folk ud af en brændende bygning på flere etager.

Hvilke materialer er mest brandsikre?

Hvis du vil have et meget brandsikkert hus, skal bygningsdelene være lavet af ubrændbare materialer som f.eks. gips, mursten og beton.

Selvom materialerne er ubrændbare, vil ilden efter et stykke tid kunne påvirke deres styrke og bæreevne. Derfor er selv de ubrændbare materialer stadig kun brandsikre i et bestemt tidsrum, f.eks. 60 eller 120 minutter.

• En muret ydervæg vil altid opfylde kravene til brandklasse BS-60, hvis den er isoleret med enten glasuld eller stenuld, og hvis indervæggen er muret eller består af betonelementer, letklinkerbeton eller porebeton. Alle disse materialer regnes for at være ubrændbare.
• En ydervæg af træ vil opfylde kravene til brandklasse BD-30, hvis ydervæggene er opbygget af en udvendig træbeklædning, er isoleret med mineraluld og har en indvendig beklædning med f.eks. et lag krydsfinér og et lag gips.

Eksempler på brandsikre og branddrøje indervægge