Hvad er lyn?

Lyn er det synlige (og i høj grad hørbare!) resultat, når der sker en udligning af gigantiske spændingsforskelle inde i bygeskyer, mellem skyer eller mellem sky og jord. Spændingsforskellene opstår, når iskrystaller og hagl hvirvler op og ned inde i skyen, støder sammen og "gnider" mod hinanden, hvorved der skabes store mængder statisk elektricitet.

Når denne spændingsforskel mellem positivt og negativt ladede områder bliver stor nok, udlignes den i form af lyn - omtrent som hvis du gnider en gummisål mod et gulvtæppe og får stød ved efterfølgende at komme for tæt på en radiator eller en vandhane. Selve "lynkanalen" består af ioniserede luftpartikler.

Spændingsforskellen kan være på mange millioner volt og strømstyrken adskillige hundrede tusinde ampere i den korte tid, det tager lynet at springe. Temperaturen i et lyn når typisk op på 30.000 grader Celsius, cirka fem gange varmere end solens overflade. Når luften omkring lynkanalen opvarmes, opstår den serie af høje brag, vi kender som torden.

Langt de fleste lyn springer mellem skyer, mens lyn mellem sky og jord ikke er helt så hyppige, selvom det er dem, vi naturligvis lægger mest mærke til. Ifølge de nyeste optællingsmetoder, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) anvender, rammes Danmark årligt af 0,25 lyn pr. kvadratkilometer. Nogle dele af landet rammes en smule hyppigere af lyn end andre, og navnlig får sønderjyderne af en eller anden grund lidt flere stød end resten af landet.

Hvor langt væk er lynet?

Undertiden kan det være godt at vide, hvor langt væk tordenvejret er, om det kommer tættere på eller bevæger sig længere væk. Navnlig hvis du er udendørs.

For ganske vist er intet sikkert, når det handler om lyn; de kan trods alt springe mange kilometer fra sky til sky. På den anden side er de fleste lyn, der rammer eller udstråler fra jordens overflade, blot få hundrede meter "lange". Derfor er sandsynligheden for at blive ramt af et lyn alt andet lige mere overhængende, når uvejret er tæt på (under 1 kilometer), end når det tordner 4-5 kilometer væk.

Du kan måle den omtrentlige afstand til seneste lyn ved at bruge tællemetoden. Metoden udnytter, at vi ser glimtet fra lynet, omtrent samtidig med at lynet faktisk springer, mens det tager ca. 3 sekunder for lyden fra den resulterende torden at bevæge sig 1 kilometer.

Tæl sekunderne, fra du ser et lysglimt fra lynet. Da det tager ca. 1 sekund at udtale tusind (et tusind, to tusind, tre tusind osv.), kan du med fordel tælle tusinder.

Når den første høje knitren kan høres, holder du op med at tælle. Divider det antal tusinde, du har talt til, med tre. Det giver afstanden i kilometer. Har du f.eks. talt til 10.000 (dvs. 10 sekunder), divideres med tre, hvilket viser, at lynets udladning var ca. 3,3 kilometer væk.

Slår lynet aldrig ned det samme sted to gange?

Det er en gammel skrøne, at lynet aldrig slår ned to gange på samme sted.

At det sjældent sker, og navnlig mod lave "mål" på landjorden, er dog en anden sag. Tordenvejret bevæger sig trods alt med en vis fart og har derfor typisk flyttet sig en smule i den tidsperiode, der går, fra lynet sidst er slået ned, til der er opbygget en ny ladning.

Men lynet kan altså godt slå ned samme sted flere på hinanden følgende gange. Hvilket mange, der f.eks. bor med udsigt til en flere hundrede meter høj sendemast, formentlig kan bevidne.

Må du tale i telefon, se tv, have pc tændt eller lave kaffe under et tordenvejr?

En af de hyppigste skadestyper som følge af lynnedslag er overspænding i el- eller telefonnet.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Sådan sikrer du boligen mod lynnedslag.

Denne overspænding kan nemt brænde kredsløbene af i elektroniske produkter af enhver type. Hvilket naturligvis er særlig ærgerligt, hvis der er tale om kostbare apparater såsom fjernsyn, computere, harddiskoptagere, surroundanlæg osv.

Det er derfor en god idé at tage alle strøm- og netværksstik ud af boligens mest kostbare elektroniske udstyr, når der er et tordenvejr i anmarch. Det er ikke nok at slukke på kontakten.

På grund af ændringer i telenettet er det angiveligt ikke lige så farligt at tale i fastnettelefon under tordenvejr som i gamle dage. Men der er på den anden side heller ingen grund til at tage chancen og udsætte sig selv for unødig risiko. Så skal du ringe til nogen, mens det brager løs udenfor, bør du i stedet bruge mobiltelefonen eller en trådløs telefon.

Ligeledes kan du naturligvis trygt bruge din bærbare pc, hvis den arbejder på batteri (og altså ikke er forbundet til elnettet). Har du en trådløs internetforbindelse, kan du også trygt bruge den.

Du bør også selv tage dine forholdsregler og f.eks. lade være med at røre ved vandhanen under tordenvejr, der er tæt på. Så lav din tordenkaffe, inden det for alvor går løs!

Må du tale i mobiltelefon eller bruge GPS under et tordenvejr?

Ja, hvis du befinder dig indenfor eller i en bil. Men ikke udenfor. Begge produkter er elektrisk ledende og kan derfor - måske - gøre dig mere udsat for at blive ramt af lynet. Mange aspekter omkring lynets fysik ikke er helt kortlagt, og derfor handler det i udpræget grad om at bruge forsigtighedsprincippet, når der er torden i luften.

Det gælder selvsagt navnlig, når du befinder dig udendørs. Det giver f.eks. sig selv, at det er en decideret skidt idé at stå eksponeret ved åen og øve kast med sin 3 meter lange fluestang af kulfiber, mens lynene knalder løs til højre og venstre. Eller for den sags skyld at klippe hæk med et redskab med en meterlang metalklinge, der er forbundet med elnettet.

Er du mest sikker i bilen, i hjemmet eller på en cykel?

Som udgangspunkt er det sikkert at opholde sig inden døre under et voldsomt tordenvejr. Navnlig hvis du holder dig fra elektrisk ledende installationer som f.eks. vandhaner, varmerør, radiatorer og stikkontakter.

Bilen er ligeledes et sikkert sted at opholde sig. Da den altovervejende er konstrueret af metal, danner den et såkaldt "Faradays bur", som et lyn godt kan ramme, men som også let kan lede ladningen videre ned i jorden. Helt uden risiko for dem, der måtte befinde sig inde i vognen. Du bør dog ikke holde fast i dørstolper eller andre af bilens metalliske dele, mens uvejret raser.

Af samme årsag er et fly også sikkert at opholde sig i under et tordenvejr, om end dets elektroniske systemer - i værste fald - kan blive forstyrret af en fuldtræffer.

Nogle tror, at man er mere sikker på en cykel, end hvis man står på jorden. Det passer ikke. Ganske vist har cykler gummidæk, der ikke leder strømmen, men lynet kan ganske let springe fra fælge til jord uden om dækkene (ligesom på en bil). Derfor gør gummidækkene ingen forskel, du kan alligevel få et lyn gennem dig.

Er det klogest at søge tilflugt under et træ eller at lægge sig ned?

Begge dele er en dårlig idé. Hvis du ligger ned, er du ikke noget højt mål, men du vil lede strømmen bedre på grund af den forøgede jordkontakt, end hvis du står op.

Høje træer bør du også holde dig fra. Høje træer kan tiltrække lynet, som ved nedslaget ofte deler sig i flere mindre ladninger for at opnå bedre ledeevne. Disse delladninger eller sekundære lyn kan ramme dig, så du også får en ladning igennem dig. Det ses også ofte, at træer ganske enkelt eksploderer ved lynnedslag, når deres vandindhold fordamper øjeblikkeligt som følge af den voldsomme hede.

Du risikerer med andre ord ikke bare at blive ramt af lynet nær store træer, men også at blive lemlæstet af flyvende eller faldende træstumper.

Indhenter tordenvejret dig under en vandretur, bør du søge mod lavtliggende områder eller inden døre eller ind i en bil, hvis du kan.

Er du på stranden med et tordenvejr lige oppe over, bør du naturligvis ikke bade.

Kan tøjet blæse af mennesker, der rammes af lynet?

Ja, det er ikke så ualmindeligt endda, bortset fra at mennesker heldigvis sjældent rammes af lynet.

Fænomenet opstår, når den voldsomme energiudladning får al sved på hudens overflade til at fordampe øjeblikkeligt. Det skaber et så voldsomt overtryk under tøj og sko, at klæderne ganske enkelt "blæses" af kroppen.

Hvor farligt er det at blive ramt af et lyn?

Der er forskel på lyn, og nogle er kraftigere end andre, men det er under alle omstændigheder farligt at blive ramt af et lyn. For selv hvis du "blot" får en delladning gennem kroppen, kan du risikere slemme forbrændinger og hjertestop. Får du lynets primære ladning igennem dig, skal du være mere end almindeligt heldig at slippe fra det med liv og førlighed i behold.

I bedste fald slipper de, der rammes af lyn, med at blive kastet omkuld og oplever måske en smule hjerteflimmer eller forhøjet blodtryk. Slipper du levende fra et lynnedslag, bør du søge lægehjælp øjeblikkeligt, så du kan få målt din hjerterytme og få kontrolleret, at alt er, som det skal være.

Der eksisterer ingen opgørelser over, hvor ofte mennesker eller husdyr rammes af lynet.