Ny opfindelse kan stoppe hjemmerøverier
En lille pedal, du skruer på din dør, kan måske fremover sætte en stopper for hjemmerøverier. Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut roser den nye opfindelse.

- Opfinderen af Stopoint Ole Juul Hansen, pensioneret Art Director fra Bang & Olufsen.
En aften for 2½ år siden ringede det på Ole Juul Hansens dør. Udenfor stod en mistænkelig mand, der stillede underlige spørgsmål om personer, Ole ikke kendte. Ole følte sig meget utryg og kunne mærke, at den anden mand afmålte ham.
Den aften satte Ole sig ved tegnebordet og opfandt Stopoint – en lille pedal, der ifølge opfinderen kan forhindre, at selv en stor, tung mand skubber døren op til dit hjem.
LÆS OGSÅ: Flere boliger får panic room
Selv store mænd kan ikke komme ind
Stopoint er en lille gummikile med en pedal på, som du monterer nederst på din dør. Hvis en fremmed prøver at trænge ind, træder du blot på pedalen, og kilen forhindrer døren i at åbnes.
- Da vi testede Stopoint, brugte vi store mænd, som forsøgte at skubbe døren op. Til sidst begyndte dørkarmen at løsne sig – men selve døren rokkede sig ikke, forklarer Ole Juul Hansen.
Hjemmerøveri gjorde opfinder harm
Den aften, Ole fik besøg af den mistænkelige mand, havde han lige læst om hjemmerøverier og var blevet meget harm.
- Jeg tænkte: Han skal ikke komme let ind, så jeg satte en fod ved døren. Jeg havde læst om en politimand, der sagde, at man bare skal åbne døren og lade dem komme ind. Jeg tænkte: Det kan ikke være rigtigt!
Ole er overbevist om, at havde han været ældre og mindre, havde personen nok forsøgt at komme ind.

- Stopoint er et alternativ til dørkæden, og samtidig er der gjort noget ud af designet.
- Samme aften tegnede jeg Stopoint. Jeg har arbejdet i 15 år som Art Director for Bang & Olufsen, så design ligger ikke langt fra mig, fortæller Ole Juul Hansen.
Stopoint smart til ældre og børn
Ifølge Ole Juul Hansen er det smarte ved Stopint, at den forhindrer konfrontation, og at du ikke behøver ret mange kræfter til at træde pedalen ned.
- Jo mere der skubbes fra den anden side, jo bedre kiler Stopoint sig fast. Bagefter skubber man bare døren i, og så klapper Stopoint op igen, fortæller Ole Juul Hansen.
LÆS OGSÅ: Indbruds- og tyverisikring
Stopoint bedst til gulve uden tæpper
Stopoint kan bruges til alle døre, hvor det er muligt at sætte den fast for neden.
- Vi testede den desuden på både fast gulv og på et tyndt tæppe, og var overraskede over, at den også virker på tæppet. Men vi anbefaler, at den bruges på gulve uden tæppe, forklarer Ole Juul Hansen.
Der skal være et mellemrum på ca. halvanden cm mellem dør og gulv, for at Stopoint kan kile sig ordentligt fast.
Personlig sikkerhed er et område, der vokser
Da Ole Juul Hansen i sin tid sendte en beskrivelse af sin opfindelse til Teknologisk Instituts opfinderrådgivning, var reaktionen, at det var den bedste opfindelse, de havde set i flere år, fortæller Ole Juul Hansen.
Bolius.dk har talt med Kasper Birkeholm Munk, Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut og bedt ham give sin umiddelbare vurdering af opfindelsen.
- Stopoint handler om personlig sikkerhed, et område der vokser, og er en erstatning til den gamle dørkæde. Vi har ikke modtaget mange opfindelser på det her område, og det er lidt underligt, for dørkæden er ikke ret funktionel eller pæn, siger Kasper Birkeholm Munk.

- Sådan virker Stopoint: Hvis en person forsøger at skubbe døren op, træder du pedalen ned, og en lille gummikile med jernkerne kiler sig fast mellem dør og gulv - det forhindrer, at døren kan åbnes.
Teknologisk Institut: Brugersituationen er interessant
Opfinderrådgivningen ser bl.a. på brugervenlighed, funktion og formgivning, når nye opfindelser vurderes. Kasper Birkeholm Munk forklarer:
- Nu har vi jo ikke testet Stopoint, men lad os sige, den er mindst lige så sikker som dørkæden, så er det interessante jo brugersituationen. Umiddelbart virker Stopoint nemmere at betjene, den får også et plus for design, og monteringen virker også simpel og god.
Men er der nogen svagheder ved Stopoint?
- Hvis der er et stort gab mellem dør og gulv, kunne man frygte, den vil have svært ved at nå gulvet. Gulvet må heller ikke bue eller flekse meget. Der kan også være et problem i nye bygninger, hvor der ofte slet ikke er et gab under døren. Her står Stopoint svagere end fx dørkæden.
LÆS OGSÅ: Hvornår skal du være mest opmærksom på indbrud?
Sådan bruger du Stopoint
- Stopoint skrues fast nederst på indersiden af din dør.
- Hvis en person forsøger at skubbe døren op og trænge ind, træder du pedalen ned, og en lille gummikile med jernkerne kiler sig fast mellem dør og gulv og forhindrer, at døren kan åbnes.
- Det er bedst at have foden klar på pedalen, hver gang du åbner døren.
- Stopoint kan også tilsluttes en alarm samt sirene. Alarmen ringer efter hjælp, og sirenen sætter i gang, for at stresse hjemmerøveren, når Stopoint aktiveres.
Her kan du købe Stoppoint
Du kan købe Stopoint på www.stopoint.com og i de fleste Bygma byggemarkeder.
Den vejledende pris er 395 kr.
Antal hjemmerøverier i Danmark
2009: 364
2010: 289
Kilde: Danmarks statistik
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Jeg har selv sikret mit hus med produkter fra www.Prolock.dk - Det mindsker risikoen for både indbrud og hjemmerøveri i høj grad.
Mvh
Lance
Den kan ikke erstatte store kæder og Video-overvågning og meget andet isenkram; så er man meget skræmt skal man nok bruge andre løsninger (ståldøre, skydeskår etc.)
STOPoint er en prima løsning for alle/de fleste af os, der ikke er særlig skræmt, og i hverdagen lukker døren op i tillid til at det nok er venligsindede der banker på.
Når/hvis uheldet så er ude, er det lidt sent at tænke på ståldøre, kæder der ikke var på, video der ikke var tændt osv. - men det er ikke for sent at træde på pedalen!!!
Så er det da lige meget, om du har lås på dine vinduer.
Jeg synes, det er en genial opfindelse.
Stop point virker som en cool idé. Den vil jeg overveje. Men i og med - tror det var i TV her den anden dag - at 70-80 % af alle indbrud sker igennem terrassedøre og vinduer, så er jeg mere nervøs for det, end hvis en person banker på døren.... Den er måske meget god til lejligheder???
Men man skal være temmelig velhavende for at købe det. En startpakke med 1 lås og fjernbetjening koster 1495.- hvilket er fair nok...Men så koster HVER ekstra lås kr.1199.- Jeg har 15 vinduer og 3 døre...Så er man altså oppe på næsten kr.22.000.-..Så tror jeg godt jeg selv kan låse mine døre og vinduer..Der må være en smartere og billigere måde at sikre sig på.
Jeg har set sådan nogen vindueslåse på http://www.teknikshop.dk/group.asp?group=41
Det er en lidt mere fornuftig pris og de er temmelig effektive..
En passende kile vil kunne gøre det samme.
Plastikkiler med riller er meget velegnede. De kan købes for få kroner i byggemarkeder.
Evt. kan kile-systemet udbygges med en bolt eller lignende i gulvet.
De 400 kr. ville jeg hellere bruge på en form for TV-optagelse af den, der står på den anden side af døren.
Jeg har gennem en del år arbejdet for en boligforening, der var en del af lejerne der havde sikkerhedskæder, disse kæder er ikke meget værd, de holdes typisk fast af 2-4 20 mm. lange skruer, spark til døren og skruerne står om ørerne på dig.
I samme skynding, luk altid dine vinduer når du går hjemmefra.
Disse smarte låseanordninger hvor der er 2-3 har, kan med lidt forsiktighed åbnes udefra med et stykke ståltråd, har gjort det når folk havde mistet deres nøgle, og så er en rørtank meget god til at låse en lås med rund cylinder op med, væk med langskiltet og tag fat og vrid, væk med cylinderen en finger ind og skub palen tilbage.
En dørspion er en god ide, se hvem der står udenfor.
Effektiv, enkel og smart.
Og så til en pris hvor alle kan være med.