Hvilke særlige udfordringer har du som husejer om vinteren?

Mange private grundejere er måske ikke helt bevidste om deres pligter om vinteren. Men det er et lovkrav, at du som husejer får ryddet sne og gruset på fortovet foran dit hus og evt. på andre færdselsarealer. Såfremt en person glider på dit fortov på grund af sne og is og kommer til skade, kan han eller hun lægge sag an mod dig.

Derfor er det vigtigt, at du som husejer ved, hvad der er dine forpligtelser, når der er sne og is.

Husk at rydde sne på dit fortov

Reglerne for snerydning:

• Du skal rydde dit fortov for sne så hurtigt som muligt, efter at det har sneet, i tidsrummet fra kl. 7 (kl. 8 søndag) til kl. 22.

• Du skal gruse eller på anden måde sikre, at fortovet ikke er glat.

Du kan kontakte din kommune om præcis, hvilke regler der gælder i din kommune.

Hvis du gentagne gange ikke overholder reglerne om snerydning, kan kommunen vælge selv at fjerne sneen og gruse - men på din regning. Falder en forbipasserende og kommer til skade på grund af sne og is på fortovet, kan han eller hun forlange erstatning fra grundejeren.

Husk desuden at rydde vejen til husets indgange, postkasse og skraldespand, så heller ikke postbud, skraldemand og andre, der skal have adgang, falder og kommer til skade. Du kan desuden risikere, at du hverken får post eller hentet skrald, hvis adgangsforholdene er dårlige.

LÆS OGSÅ: Grus, salt og andre tømidler mod sne og is

Pas på istapper fra taget

Istapper, der hænger fra taget, kan være meget smukke, men du skal være opmærksom på, at det er dit ansvar som ejer af huset, at ingen kommer til skade, hvis de falder ned. Du skal enten fjerne dem helt eller sørge for, at de ikke udgør en risiko for forbipasserende. Hvis det ikke er muligt at fjerne istapperne, skal du sørge for, at der er spærret grundigt af.

Bliver en forbipasserende ramt af en istap og kommer til skade, kan du komme til at betale erstatning. Og har du ingen ansvarsforsikring, kommer du selv til at betale. Hvis en istap fra dit hus derimod rammer en bil, er det bilejerens egen kaskoforsikring, der dækker.

Er du så uheldig at komme til skade, fordi du bliver ramt af en istap eller glider på et fortov på grund af manglende snerydning, skal du få navn og adresse på eventuelle vidner. Det skal du gøre samme dag, så du kan bevise, at der var glat. Hvis grundejer påstår det modsatte og siger, at der var ryddet og gruset, og du ikke kan modbevise dette ved hjælp af et vidne, har du ingen sag.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om istapper

Undgå fygesne på loftet

Du skal være opmærksom på, at det er de færreste forsikringsselskaber, der dækker vandskader på grund af fygesne på loftet. Det er derfor en god idé at undersøge din forsikring på dette punkt.

Tjek også husets tag for utætheder. Fygesne kan komme ind gennem selv de mindste huller. Så længe det er vinter og frostvejr, er der ingen problemer. Men så snart det begynder at tø, opstår problemerne. Der kan ligge meget sne på et loft, og når det smelter, kan det forårsage store skader på dit hus. Det er derfor en god idé jævnligt at undersøge loftet for sne i de perioder, hvor det er snevejr.

Der er ingen garanti for, at selv dit "100 procent tætte tag" kan modstå fygesne. Der er i dag krav til udluftning af tagetager og loftsrum, som gør det muligt for fygesne at komme ind.

LÆS OGSÅ: Fygesne

Undgå frostsprængte vandrør

En lang periode med hård frost kan være en alvorlig trussel mod vandrørene i dit hus, da de kan fryse og dermed springe. Det er især i mange ældre huse, at enkelte vandrør er uisoleret. Når vandet fryser i rørene, udvider det sig 10 procent, og denne udvidelse får vandrøret til at springe.

Der skal dog lange perioder med frost til, før vandet i vandrørene fryser. I og med at du flere gange dagligt bruger vand, er faren for sprængte vandrør lille. Du kan selv undersøge, om et vandrør er ved at fryse til, ved at kontrollere temperaturen på vandet i den enkelte vandhane. Er vandet ikke rigtig koldt og dermed på frysepunktet, skal du ikke være nervøs. Er vandet derimod på frysepunktet, skal du kontrollere de enkelte vandrør. Er der nogle, der ligger mere udsat end andre?

Det er ofte vandrørene i kælder, skunk og loftrum, der er de mest udsatte, og det kan være nødvendigt at isolere dem. Du kan med fordel kontakte en autorisret vvs-installatør for at få nærmere information.

Du skal være meget forsigtig, hvis du vil varme de frostsprængte rør op. Det bør overlades til en fagmand. Du skal også være opmærksom på, at din forsikring sandsynligvis ikke dækker de udgifter, du har i den forbindelse.

LÆS OGSÅ: Undgå frostsprængte vandrør

Hvis huset er ubeboet i en længere periode, f.eks. et sommerhus, er det en god idé at tømme vandrørene helt for vand. Det gør du ved at lukke for vandet (hovedforsyningen) og lade vandet løbe fra alle vandhaner, til der ikke kommer mere ud.

LÆS OGSÅ: Luk sommerhuset ned for vinteren.

Elvarmeledninger i tagrenderne

I perioder, hvor det sner meget, kan der hurtigt komme til at ligge store mængder sne og is på taget af huset. Hvis det så oven i købet veksler mellem frost- og tøvejr, kan du være uheldig at få fugtskader. Fugtskaderne opstår, når sneen på taget smelter, og tagrenderne og nedløbsrør er frosset til. Det betyder, at vandet fra taget ikke kan bliver ledt væk af tagrenden, og i stedet kan vandet løbe ud over kanten på tagrenden og ind mod husets mur- og træværk. Sker det gennem en længere periode, kan der opstå fugtskader i husets konstruktioner. Har huset et stort udhæng, dvs. at taget rager et godt stykke ud over selve huset, vil der som regel ikke være nogen problemer, da vandet blot vil løbe ned på jorden og ikke ind på huset.

Problemet med frosne tagrender kan dog løses, idet der er opfundet varmekabelnet til tagrender, som kan holde nedløbsrør og tagrender fri for is. Erfaringer viser, at det desuden kan betale sig at investere i en "is- og snevejrsmelder", som ved hjælp af en lille føler i tagrenden fortæller, hvornår der er is og sne i tagrenden. Anlægget kan indstilles, så varmekablerne kun kobles til, når temperaturen er under plus 3 grader og over minus 5 grader. På den måde kan du halvere det årlige elforbrug til elkablerne.

Hvis du er interesseret i at få monteret varmekabler i husets tagrender og nedløbsrør, vil det være en god idé at kontakte en elinstallatør. Du bør dog overveje udgifterne til etablering og drift af et varmekabelnet i forhold til, hvor store gener du har med frosne tagrender og nedløbsrør. I etageejendomme kan det i mange tilfælde være en god investering, da tagrender og nedløbsrør kan være svære at komme til. På den måde undgår du at skulle spærre fortovet af, når der er fare for, at istapper falder ned.

LÆS OGSÅ: Varmetråde i tagrenden